9 skarpe til HK's formand Kim Simonsen

Q.Hvad har været den største udfordring i dine 1 år og 8 måneder som forbundsformand?
A. Det har været at få telefonerne i HK til at virke, så de bliver taget, når medlemmerne ringer til os. Det har jeg brugt overraskende og unødigt meget tid på, men det går meget bedre nu.

Q.Hvad har været den største sejr?
A. Fagbevægelsen samler ikke på sejre i øjeblikket. Men det var da et lys i lagkagen den dag, da Martin fra Fyn ringede og fortalte, at HK Midt havde en lille medlemsfremgang på 11 medlemmer. Vi går efter de små sejre.
Krise, arbejdsløshed og skattereform betyder, at jeg og HK er på hårdt arbejde. Jeg har fx leveret HK's dårligste regnskab nogen sinde, fordi faldende aktiekurser har spist af vores formue.
Det første halvandet års tid har jeg brugt på at få HK tilpasset strammere økonomiske tider - der er fyret medarbejdere og lagt HK-afdelinger sammen. Men nu lysner det, synes jeg.

Q.Når HK har en overvægt af kvinder, burde forbundsformanden så ikke være en kvinde?
A. Hvis overvægten af kvinder i HK synes, at forbundsformanden skal være en kvinde, skal de da vælge en. Men det har de ikke gjort endnu. Mange mine valg i HK har vist været kampvalg. Mange modkandidater har været kvinder, og de fleste - hvis ikke alle - forsamlinger har haft en klar overvægt af kvindelige delegerede. Men jeg har vundet hver gang indtil nu.

Q.Hvorfor skal en forbundsformand tjene mere end 1 million kroner om året?
A. Fordi han er leder af en organisation med 1.200 ansatte. Det er et godt, men krævende job, hvor man skal være "på" 24 timer i døgnet året rundt. Jeg mener ikke, at lønnen er skyhøj i forhold til positionen.
Husk så lige på, at de poster uden for HK, som jeg sidder på i min egenskab af HK-formand, skæpper i HK's kasse med 700.000 kroner om året. Så godt nok tjener jeg lidt over en million, men jeg koster kun medlemmerne godt 300.000 kroner pr. år.

Q.Hvad siger du til forslaget om, at forbundsformanden i fremtiden vælges ved direkte urafstemning blandt medlemmerne?
A. Jeg forholder mig kritisk afventende og nysgerrig til spørgsmålet. Sagde jeg nej, ville jeg jo fremstå som modstander af demokrati. På den anden side, hvis det var så godt, hvorfor er princippet så ikke vidt udbredt i samfundet? Har man større legitimitet som valgt blandt 20 procent af medlemmerne end som valgt på en kongres? Hvad er der galt med den måde, vi vælger på i dag?

Q.Der er forslag om at indføre betalte sektorformænd i afdelingerne. Er flere lønnede politikere i HK det rigtige signal i en tid med medlemstilbagegang?
A. Forslaget er et politisk projekt, som handler om at leve op til medlemmernes krav om, at vi skal være synlige, have gennemslagskraft og have knalddygtige politikere. Det er altså svært, hvis politikerne skal bruge det meste af tiden på alt muligt andet end at være sektorformænd.
Jeg tror på, at professionelle sektorformænd vil styrke HK's fagpolitiske indflydelse - både over for medlemmerne og over for lokalsamfundet. Selv om forslaget bliver vedtaget, vil HK have færre lønnede politikere end de fleste andre organisationer, vi normalt sammenligner os med.

Q.Hvordan vil du forklare, at medlemskab af HK koster 350 kroner om måneden, mens medlemskab af de gule foreninger kun koster en tredjedel?
A. Man kan slet ikke sammenligne de to produkter. Vi er ikke i samme branche. Hvornår har du sidst set de kristelige eller det faglige hus kæmpe for praktikpladser eller bedre sygedagpengeregler? Hvor var de to, da vi forleden havde trepartsdrøftelser med regeringen om det fremtidige uddannelsessystem for voksne? Hvor mange ringbind fylder de tos overenskomster med arbejdsgiverne sammenlignet med vores metervis af ringbind?
Det er klart, at alle vores aktiviteter til fordel for medlemmerne koster penge - men vi er og har ikke været gode nok til at fortælle om, hvad vi faktisk leverer for pengene. Fx koster det da penge at lave samarbejdet med politiet om flere HK-ansatte og med IKEA om rekruttering.

Q. I foråret lovede du, at når vi kom til kongressen, så ville medlemstilbagegang være vendt til fremgang. Hvad er gået galt?
A. Jeg var nok for optimistisk. Jeg skulle nok have sagt, at tilbagegangen ville være bremset op, hvad der faktisk er sket. Men uden optimisme dur jeg ikke.
Heldigvis er der små forårstegn, når det gælder medlemsudviklingen. A-kassen har tre måneder i træk fået flere medlemmer. Også et par HK-afdelinger har oplevet en smule medlemsfremgang. I alt har vi reduceret medlemstilbagegangen med 60 procent på ét år. Det er et rigtig godt resultat. Det får mig nu ikke til at hvile på laurbærrene - det bliver fortsat hårdt arbejde at vende tilbagegangen til fremgang.

Q.Er der udsigt til, at det bliver billigere at være medlem af HK? Hvis nej, hvorfor ikke?
A. Nej! For det første fordi regeringen netop har sat skatten for fagforeninger i vejret. For det andet fordi HK i lang tid har arbejdet med en økonomi, der ikke fulgte løn- og prisudviklingen i samfundet. Undersøgelser blandt vores medlemmer viser, at de vil have et mere synligt HK med sammenhæng mellem pris og kvalitet. De siger ikke, at det er for dyrt at være medlem.
HK skal være en mærkevare - ikke Gucci - men flot og stolt uden at være prangende. Det koster.

Af Niels Møller Madsen