Du er her: hk.dk > Temaer > kongres2009 > forside nyheder > Kim S.: Slut med interne struktur-debatter



HK Kongres 2009

Kim S.: Slut med interne struktur-debatter

I sin beretning til HK-kongressen slog forbundsformand Kim Simonsen fast, at strategiprojektet Nyt HK nu er afsluttet. Nu er tiden kommet til at sætte medlemmerne i fokus.

Det skal være slut med interne strukturdebatter i HK. Nu skal vi arbejde for medlemmerne og deres forventninger til deres fagforbund.

Det var forbundsformand Kim Simonsens klare og præcise melding til HK-kongressen, der startede lørdag. Han brugte en god del af sin beretning på at fastslå de mange resultater, som HK har opnået de sidste fire år.

Vi har skabt et nyt HK. Vi har fusioneret 17 afdelinger til bare syv. Vi har skabt klare skel mellem forbund og A-kasse og vi har skabt en ny og enklere administration på centralt hold, sagde Kim Simonsen.

Men som han understregede: Det har også været en periode, hvor vi har brugt mange kræfter på de indre linjer. Anderledes kan det ikke være, når man gennemføre et så stort forandringsprojekt, som HK har været i gennem.

Men nu er tiden kommet til, at vi atter kan bruge alle vore kræfter på at sætte medlemmerne i fokus. Det er nu vi for alvor skal begynde at vinde det tabte terræn tilbage, sagde Kim Simonsen i sin beretning til kongressen.

Kim Simonsen fastslog, at kongressen markerer afslutningen på strategiprojektet. Nu handler det om medlemmerne om deres ønsker og krav til fremtiden.

Af Claus Vesterager Martinus

Oprettet: 08.11.09, kl. 09.00

Redigeret: 08.11.09, kl. 09.29 af Niels Møller Madsen


Ophavsret

Udgivet <08.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.