Kongres vedtager løn til afdelingssektorformænd
Efter den hidtil længste debat besluttede HK's kongres mandag eftermiddag, at afdelingernes sektorformænd i fremtiden skal aflønnes på fuld tid.
Fra nytår får alle sektorformænd i de syv HK-afdelinger løn på fuld tid. Det besluttede et stort flertal på HK-kongressen mandag eftermiddag.
Vedtagelsen skete efter den hidtil længste debat på denne kongres. Med argumenter for som: "Det vigtigste spørgsmål på denne kongres." "Professionalisering helt nødvendigt, hvis man skal kunne fungere som sektorformand i en afdeling". Og argumenter imod som: "Det er ikke medlemmerne, der ønsker det her." "Send det til ursfatsemning, hvis I tør".
Tirsdag skal et lønudvalg på kongressen udarbejde forslag til, hvilken løn, sektorformændene i afdelinger skal have.
Oprettet: 09.11.09, kl. 15.23
Redigeret: 09.11.09, kl. 15.54 af Niels Møller Madsen
Ophavsret
Udgivet <09.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
