Kongressen set fra sofarækkerne
Hvad gør man, hvis man bliver forhindret i at komme til HK kongressen. Man kobler selvfølgelig internettet til fjernsynet og ser med fra sofaen.
Sygdom i familien har forhindret Henrik Dan fra HK/Sydjylland i at møde op til HK Kongressen i Falkonér Salen. Men det har ikke stoppet ham fra at følge med.
Han har koblet internettet til fjernsynet og har lukket sig inde på hjemmekontoret i Middelfart. På den måde kan han også få arbejde fra hånden alt imens han holde øje med debatten fra salen.
Hver gang han hører noget, der får ham op af stolen, så griber han telefonen og ringer eller sms’er til Torben Post, der sidder med i salen og er klar til at videregive Henrik Dans meninger.
- Det har været supergodt. Jeg kan faktisk føle stemningen igennem skærmen. Men jeg må dog indrømme, at jeg savner rødderne. Der er jo nogle af dem, jeg kun ser en gang hver fjerde år, siger han.
På trods af at der den første dag var nogle tekniske problemer, så mener han generelt, at der er godt styr på teknikken bag onlinedækningen af kongressen.
Men selvom han er godt tilfreds med at kunne følge med hjemmefra, så føler han sig lidt udstødt. Men ikke fra kongressen.
- Min kone gider ikke dele kongressen med mig, så jeg bliver nødt til at sidde inde på mit værelse alene.
Oprettet: 09.11.09, kl. 09.50
Redigeret: 09.11.09, kl. 10.07 af Henrik Wanscher
For at følge HK kongressen 2009 LIVE klik her
Ophavsret
Udgivet <09.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

