Kongressen vil i kontakt med de unge
Der skal være ungdomskonsulenter i alle HK’s afdelinger.
HK kongressen 2009 stemte mandag den 9-11 ja til HK/ungdoms forslag om, at der skal være ungdomskonsulenter i alle afdelinger.
HK/Ungdoms Rasmus Jakobsen (billedet) gav sin støtte til forslaget ved at træde op på talerstolen og fortælle om, hvad ungdomskonsulenterne i HK har gjort for hans engagement.
- Hvis det ikke havde været for en ungdomskonsulent, der kom ud på min arbejdsplads og fortalte om HK, så var jeg aldrig blevet involveret i fagforeningsarbejde. Og nu har jeg valgt at fortsætte mit arbejde for HK, selvom jeg er begyndt på en uddannelse som elektriker, fortalte han.
Og hans tale skulle vise sig, at et fange et flertal i salen. En lang række brandtaler og en stor indsats fra HK/Ungdom endte i hvert fald med, at et overbevisende flertal vedtog forslaget.
Hovedbestyrelsen havde ellers modsat sig forslaget, men da rækken af talere, der ønskede at udtale sig om forslaget, var slut, trådte næstformand Mette Kindberg op på talerstolen og meddelte, at hovedbestyrelsen havde ændret mening og nu støttede op om forslaget.
Efter en hurtigt afstemning ved håndsoprækning blev forslaget vedtaget, hvilket blev fejret i salen med et stående bifald.
Af Henrik Wanscher
Oprettet: 09.11.09, kl. 17.16
Redigeret: 09.11.09, kl. 17.28 af Henrik Wanscher
Hvis du ønsker at følge HK kongressen LIVE, så tryk her
Ophavsret
Udgivet <09.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

