Du er her: hk.dk > Temaer > kongres2009 > forside nyheder > Lønforskel skal sænkes



HK Kongres 2009

Lønforskel skal sænkes

Når HK samles til næste kongres skal lønforskellen på 17,7 % mellem mænd og kvinder være sænket betragteligt. Det sagde Mette Kindberg, næstformand i HK i sin tale på HK’s kongres.

”Hvis medarbejdere skal kunne føre sager om ligeløn, må de snige sig til oplysninger ude ved printeren, hacke sig ind i løn¬kontorets data eller håbe på, at en kollega fra personale-afdelingen drikker sig så stjerne¬beruset ved en julefrokost og taler over sig. Det kan ikke være rigtigt.”
Sådan sagde Mette Kindberg, næstformand i HK, da hun talte på HK’s kongres. Her havde hun stor fokus på ligeløn, og hvad HK i de næste fire år skal gøre for at få sænket lønforskellen på 17,7 procent mellem mænd og kvinder.
- Frem med lønstatistikkerne, så man kan se, hvad henholdsvis kvinder og mænd får i løn. Og det skal ikke være i den slappe udgave, vi har nu, hvor det i alt for høj grad er op til virksomhederne selv, om de vil afrapportere, sagde hun og fortsatte:
- Inger Støjberg har tiltro til, at virksomhederne drives af den gode vilje. Det er muligt, men jeg mener, vi skal bedømme loven ud fra fakta. Og fakta er, at ud af Danmarks 300.000 virksomheder, er der 23, der sørger for, at fortælle deres medarbejdere, hvad kvinder og mænd på virksomheden tjener. 23 ud af 300.000 virksomheder. Så meget for den gode vilje.
Mettte Kindberg sluttede af med at insistere, at der skal ste store ændringer de næste fire år.
- Vi skal sørge for at få ligelønnen sat på dagsorden og få virksomhederne til at få sat skub i lønstatistikkerne. Når vi samles til næste kongres skal lønforskellen på 17,7 % mellem mænd og kvinder være sænket betragteligt, sagde hun.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

Oprettet: 07.11.09, kl. 17.45

Redigeret: 07.11.09, kl. 21.37 af Kirsten Marie Juel Jensen

Læs hele Mette Kindbergs tale på kongressen:

Klik her

Så langt er danske kvinder og mænd fra ligeløn:

  • Ifølge EU-kommissionens beregninger er der i gennemsnit 17,7 procent forskel på, hvad mænd og kvinder tjener i Danmark anno 2009.
  • Det betyder at kvinder arbejder gratis en time og tyve minutter om dagen.
  • HK's mandlige medlemmer tjener i gennemsnit 13,6 procent mere end HK's kvindelige medlemmer.
  • I World Economics årlige ligestillingsrapport, hvor de undersøger ligestillingen i 134 lande, liger Danmark i 2009 på en 43. plads i at sikre kvinder ligeløn.

Ophavsret

Udgivet <07.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.