Ny bog om jagten på fællesskabet
Er den danske model truet af individualisering? En ny bog om fællesskabet i samfund og i arbejdslivet jagter fællesskabet.
Overalt bliver der sat mere fokus på individet og individets rettigheder i forhold til fællesskabet. Når landsbyens, samfundets og arbejdslivets fællesskaber forandres, så forandres fagbevægelsens arbejde også.
- Tidligere kæmpede vi for smør på brødet. Det kunne alle samles om, det gjaldt ens overlevelse. I dag er arbejdslivet meget komplekst og der er mange ting flere ting, vi som fagforening skal forholde os til, siger Karin Bancsi, næstformand for HK.
En ny bog ”Fællesskaber i forandring” sætter fokus på fællesskabet i arbejdslivet. Tyve faglige repræsentanter, lige fra lærlingen til forbundsformanden, fortæller om, hvad den større individualisme betyder for fagbevægelsen og for klassiske dyder som sammenhold og solidaritet.
Tre af de faglige repræsentanter er fra HK: Jim Nielsen, tillidsrepræsentant fra Gladsaxe kommune, Benedicte Toftegård, fællestillidsmand fra Aller Tryk og Karin Bancsi, tidligere næstformand i HK. De fortæller om deres oplevelser af fællesskabets vilkår i dagligdagen. Det fællesskab, der er kerneindholdet i fagbevægelsens arbejde og den måde, som arbejdsmarkedet er organiseret på.
Blandt de øvrige faglige repræsentanter er blandt andet Jane Korzcak fra 3F, forfatter og sejler Troels Kløvedal, politikerne Christine Antorini og Bent Hansen, politiets Per Larsen og samfundsforsker Johannes Andersen.
Af Ole Sønderby Petersen
Oprettet: 09.11.09, kl. 13.23
Redigeret: 19.11.09, kl. 11.22 af Ole Sønderby Petersen
Bogen er støttet af en række fagforbund, blandt andet HK’s Kursusudvalg.
”Fællesskaber i forandring” er på 226 sider, udkommer på Forlaget Sidespejlet og koster 199 kr. samt forsendelsesomkostninger.
Den kan bestilles via: mail@bjarnelundis.dk
Ophavsret
Udgivet <09.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
