Overvåget af direktørens kone
Fire kameraer holdt øje med 20-årige Kim Tanja Nørgaard, da hun arbejdede som natportier og rengøringsassistent på et hotel i Nordjylland. Direktørens kone kiggede hver dag båndene igennem for at tjekke, hvor lange pauser, hun holdt, og hvor godt hun gjorde sit arbejde.
Der blev holdt øje med det hele. Hvor lange pauser, hun holdt. Hvor mange nullermænd, hun fik støvsuget op. Det oplevede 20-årige Kim Tanja Nørgaard, da hun gennem et halvt år arbejdede som natportier og rengøringsassistent på et hotel i Nordjylland. For en måned siden fik hun nok og sagde op.
- Jeg følte mig lidt jaget på en eller anden måde, fortæller hun.
Kim Tanja Nørgaard blev færdig med gymnasiet sidste sommer og har taget et sabbatår for at arbejde og tjene nogle penge. Hun har aldrig opfattet overvågning som noget negativt. Og hun reagerede heller ikke på det, da hun blev ansat på hotellet og fik at vide, at der var fire kameraer, der hele tiden holdt øje med blandt andet receptionen og indgangspartiet til hotellet, hvor hun skulle gøre rent.Holdt øje med pauserne
- I begyndelsen syntes jeg, det var fint nok. Vi havde en skærm ud under disken ved receptionen, hvor man kunne se, hvad kameraet viste. Og jeg følte, det var for at skabe sikkerhed, når jeg gik der alene om natten og gjorde rent, fortæller hun.
Efter et stykke tid i jobbet fik Kim Tanja Nørgaard dog at vide, at receptionisten – som i øvrigt var hoteldirektørens kone – så alle overvågningsbåndene igennem.
- Jeg fik at vide, at det nok var en god idé at være ekstra omhyggelig i receptionen, for det ville der blive lagt mærke til. Jeg fik også at vide, at hun holdt øje med, hvor lange pauser, jeg holdt. Og så lagde hun blyanter nede under lave hylder for at tjekke, om jeg også gjorde rent i alle hjørner, fortæller Kim Tanja Nørgaard.
Hun havde ikke fået papirer eller information om, at receptionisten skulle have særlige beføjelser til at se overvågningsbåndene igennem, så hun undrede sig meget.Det onde øjeKim Tanja Nørgaard fik det mere og mere mærkeligt med at være overvåget på den måde.
- Jeg havde ikke holdt lange pauser før, men nu tænkte jeg virkelig meget over, om jeg sad for længe. Jeg støvsugede en masse ekstra gange uden at der over hovedet var grund til det. Jeg følte, det var det onde øje, der hele tiden holdt øje med mig, fortæller hun.
Den intense overvågning var dog også grunden til, at hun endte med at sige op i januar. Nu arbejder hun hos en købmand. Her er der i øvrigt også overvågningskameraer, men det har hun det fint med. For her bliver det brugt, som det skal – til at sikre mod tyveri og kriminalitet.
- Men jeg har da tænkt meget over, om receptionisten på hotellet virkelig måtte overvåge mig på den måde, og hvordan mine rettigheder egentlig er på området, siger hun.
I HK mener juridisk konsulent Jeanette Hahnemann ikke, at receptionisten måtte gøre, som hun gjorde.
- Det skal have et sagligt formål, hvis bånd fra overvågning skal ses igennem af ansatte. Der er helt klare regler for, hvordan man må bruge bånd fra overvågning, hvor mange der må se dem, og hvor længe man må gemme dem. Så det er en sag, vi gerne vil se nærmere på, siger hun.
Oprettet: 11.02.10, kl. 07.28
Redigeret: 04.03.10, kl. 13.35 af Kirsten Marie Juel Jensen
Læs også:
Arbejdsgivere informerer ikke godt nok om overvågning
Om lovgivningen:
Fra den 1. juli 2007 blev det tilladt i blandt andet butikker, butikscentre, spillekasinoer og hotel- og restaurationsvirksomheder at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af egne indgange og facader og de arealer (som for eksempel fortov eller gågade), som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader – hvis det er for at bekæmpe kriminalitet. Men der skal skiltes tydeligt med, at der er overvågning.
En arbejdsgiver eller de ansatte må ikke se optagelserne igennem, uden at det har et sagligt formål. Og videooptagelserne skal slettes senest efter 30 dage, medmindre de skal bruges i forbindelse med en konkret tvist – for eksempel når en medarbejder er blevet bortvist og/eller politianmeldt på grund af butikstyveri.
Ophavsret
Udgivet <11.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
