Elevløn tekniq
Elevlønninger
|
Lønsatser pr. |
1/3 2010 |
1/3 2011 |
|
1. trin pr. måned |
9.844 |
10.090 |
|
2. trin pr. måned |
11.054 |
11.330 |
|
3. trin pr. måned |
11.496 |
11.784 |
|
4. trin pr. måned |
12.449 |
12.760 |
Afsluttes en uddannelsesaftale på mindre end uddannelsens fastsatte varighed, afkortes antallet af lønsatser tilsvarende, således at de sidste satser er gældende. Er en uddannelsesaftale for eksempel indgået for 2 år aflønnes der med 3. trin det første år og 4. trin det andet år.
Til elever, der inden uddannelsesforholdets påbegyndelse har bestået gymnasial uddannelse, ydes et tillæg til de ovennævnte lønninger på 575,00 kr. pr. måned.
Voksne elever
Hvis en elev påbegynder den praktiske uddannelse efter det fyldte 21. år, aftales lønnen i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den pågældendes hidtidige beskæftigelse og uddannelse. Hvis en af parterne ønsker det, kan lønforholdet aftales under organisationernes medvirken.
Til elever, der inden uddannelsesforholdets påbegyndelse har bestået gymnasial uddannelse, ydes et tillæg til de ovennævnte lønninger på 575,00 kr. pr. måned.
Ved eventuelle spørgsmål eller behov for gode råd, kontakt venligst din lokale HK-afdeling.
Fritvalgspulje (Særlig opsparing)
Medarbejdere omfattet af overenskomsten - herunder elever - opsparer med virkning fra 1. maj 2007 0,5 procent af den ferieberettiget løn som særlig opsparing. Pr. 1. maj 2008 stiger opsparingen til 0,75 procent og pr. 1. maj 2009 stiger opsparingen til 1 procent.
Senest 30. november vælger medarbejderen mellem udbetaling med decemberlønnen eller øget pensionsindbetaling.
Ferie
Elever har ret til ekstra 5 feriefridage om året.
ATP
Eleverne er omfattet af Arbejdsmarkedets TillægsPension - ATP.
Befordringsgodtgørelse i forbindelse med skoleophold
Elever har ret til at få dækket befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold, når den samlede vejlængde er mindst 20 km pr. dag (rejsedag).
Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmidler. Hvis benyttelse af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende elev, kan eget befordringsmiddel anvendes. Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktiske afholdte udgifter. Befordringen skal foretages på en efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måde, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o.lign.
Anvendes eget befordringsmiddel ydes en befordringsgodtgørelse pr. kørt km i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, regnet fra deltagerens bopæl til uddannelsesstedet. Satsen reguleres en gang årligt.
For indkvarterede elever ydes befordringstilskud for rejse til og fra indkvarteringsstedet og rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend samt påske- og juleferie, såfremt den samlede længde er mindst 20 km.
Bestemmelserne i afsnit 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter dette afsnit.
Såfremt arbejdsgiveren efter aftale med eleven vælger en anden skole end den i forhold til arbejdspladsen nærmest liggende og rejselængden ikke overstiger 20 km, betaler arbejdsgiveren elevens transportomkostninger.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til den lokale HK-afdeling.
Udgifter til bøger
Refusion af udgifter til undervisningsmateriale 880 kroner.
Oprettet: 28.10.08, kl. 13.53
Redigeret: 10.02.11, kl. 14.59
Ophavsret
Udgivet <28.10.08> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.