Kan jeg få økonomisk støtte?
Du vil i et vist omfang have mulighed for at få økonomisk støtte, når du efter- og videreuddanner dig. Læs om støtteordningerne her og kontakt din lokale HK-afdeling for at høre nærmere om dine muligheder.
Hvis du uddanner dig på fuld tid i det ordinære uddannelsessystem, er der for SU-godkendte ungdomsuddannelser og videregående uddannelser mulighed for at få Statens Uddannelsesstøtte (SU).
Læs nærmere her
Derudover har det offentlige uddannelsessystem to ordninger, der giver økonomisk støtte til efter- og videreuddannelse. Der kan altid kun opnås støtte fra en af de to ordninger til et studie og du kan kun få støtte, hvis du ikke samtidig modtager andre offentlige ydelser.
Hvilken ordning, der er relevant for dig, afhænger af, hvilken uddannelsesbaggrund, du har og hvilket niveau, du ønsker at uddanne dig på:
Godtgørelse til deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse):
Denne ordning giver støtte til uddannelser på erhvervsuddannelsesniveau – det vil sige arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Du kan ikke få VEU-godtgørelse, hvis du har en uddannelse, der er højere end erhvervsuddannelsesniveau.
Læs nærmere om VEU-godtgørelse her
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU):
Denne ordning giver støtte til uddannelser under og over erhvervsuddannelsesniveau. Det vil sige uddannelse på folkeskole- og gymnasieniveau samt videregående voksenuddannelser så som akademimerkonomuddannelserne, diplomuddannelser, masteruddannelser m.v.
Læs nærmere om SVU her
Oprettet: 05.05.09, kl. 13.12
Redigeret: 05.05.09, kl. 13.14
Overvejer du at tage en uddannelse, kan din lokale HK-afdeling hjælpe dig med at finde hoved og hale i støttemulighederne.
Ring til HK på 70 11 45 45
Ophavsret
Udgivet <05.05.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
