Bedre socialt miljø og bedre praktikpladser nødvendige

Kommuner kan have vigtig rolle for erhvervsuddannelser

Bedre trivsel og socialt miljø, flere udfordringer til både fagligt svage og fagligt stærke og større krav til praktikvirksomheder. Det var tre helt centrale emner, da HK afholdt konference om, hvordan vi sikrer verdens bedste erhvervsuddannelser onsdag.

Folk fra skoleverdenen, arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og elevorganisationer arbejdede alle hårdt på at finde løsninger på, hvordan vi sikrer bedre erhvervsuddannelser, så flere unge kan gennemføre dem.

Den akutte mangel på praktikpladser til eleverne på erhvervsuddannelserne blev selvfølgelig vendt.
- Vi har en fælles kamp lige nu, og det er at skaffe praktikpladser. Hvis vi ikke kan få skabt nok ordinære praktikpladser, skal vi have genindført skolepraktikken. Kæmp der hvor I kan og hjælp os med at få det løst, opfordrede Karin Bancsi, næstformand i HK

Stil krav til virksomhederne
Selve indholdet i praktikperioden blev også diskuteret. For den skal forbedres, hvis flere skal gennemføre, sagde blandt andet Jonathan Simmel, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation.
- Det har i flere år været alt for tilfældigt, hvilke arbejdspladser, vi har fået godkendt som praktiksteder. Jeg mener, vi bør gøre det langt lettere at inddrage tilladelse til at have lærlinge. For eksempel kunne man sige, at hvis der dumper elever fra et praktiksted to år i træk, så skal man overveje, om de skal blive ved med at have lærlinge, sagde han.

Dette bakkede Bente Lauridsen stærkt op om. Og Jóannes Gaard, chefkonsulent i FUHU påpegede, at det især er de svage elever, der lider under de dårlige praktiksteder.
- Folk fra ikke-uddannelsesrelevante familier har sværere ved at klare nederlag. Og det er en ond cirkel, hvis de oplever ikke at få en praktikplads eller en dårlig praktikplads, for så dropper de ud og kan tage hjem og fortælle deres søskende, at der alligevel ikke kommer noget godt ud af at prøve at tage en uddannelse, sagde han.

Elever får knapt nok en navnerunde
Udover praktikpladser var der bred enighed på konferencen om, at der skal gøres noget drastisk ved det sociale miljø på erhvervsskolerne.
- På grundforløbet starter man mange steder knap nok med en navnerunde. Og det er jo absurd, når vi ved, at det netop er det gode sociale miljø, der kan fastholde de unge på uddannelsen, sagde Jonathan Simmel.
Ifølge ham er løsningen ikke at afsætte en særlig gruppe folk på skolen til at tage sig af det sociale.
- Vi taler meget om særlige mentorer og coaches, men egentlig er det i det enkelte klasseværelse, at problemerne skal klares. Den enkelte lærer skal være rustet til at tage sig af både det faglige og det sociale, sagde han.
Det kunne Bente Lauridsen, vicedirektør på Århus Købmandsskole kun være helt enig i. For det har de haft succes med at gøre på hendes skole.
- De sidste tre år har vi set på lærerkompetencer og hvad der foregår i klasserummet i stedet for at satse på mentorer og coaches. Den enkelte lærer skal være mere nærværende og engageret, fortalte hun.

Niveaudeling kan give succes
Om niveauet er for højt eller lavt på erhvervsskolerne gav også anledning til diskussion. Flere mente, at niveaudeling kan være en god idé.
- Vi har haft succes med niveaudeling. Vi ser undervisningsbekendtgørelserne som minimumskrav, så vi hele tiden får eleverne til at udvikle sig. For eksempel kan HG-elever løftes meget mere, end man aner, fortalte Bente Lauridsen.
Jóannes Gaard understregede dog, at man ikke må glemme de svageste elever.
- Der skal fokus på at tage højde for de forudsætninger, eleverne har med hjemmefra. Langt de fleste forældre er med på, at de unge skal have en uddannelse, men der er forskel på, hvor mange ressourcer de har til at støtte op om de unge, sagde han.

Af Kirsten Marie Juel Jensen