Socialt belastede erhvervsskoler har brug for flere penge
En erhvervsskole i Ishøj kan have brug for flere penge end en, der ligger i Lyngby. Det mener HK, der foreslår, at der indføres et socialt taxameter, så erhvervsskoler med mange unge med sociale problemer eller anden etnisk baggrund end dansk, får flere penge.
Erhvervsskolerne kan kun stilles lige ved at blive behandlet forskelligt. Det mener Karin Bancsi, næstformand i HK, der nu foreslår, at man indfører et socialt taxameter på erhvervsuddannelserne.
- Der er nogle skoler, der ligger i socialt udsatte områder og derfor har nogle særlige udfordringer, der kræver flere penge. Vi er nødt til at anerkende, at det kræver en større social og pædagogisk indsats, hvis man har en høj koncentration af elever med anden etnisk baggrund end dansk eller mange elever med sociale problemer, siger hun.
Hun mener ikke, der skal være tale om et Robin Hood-system, hvor der tages fra de rige og gives til de fattige.
- Nej, der er simpelthen behov for nye penge, så der kan gives et ekstra tilskud til udsatte skoler, så de kan tage alle de midler i brug, der er behov for, for at støtte de unge til at færdiggøre deres uddannelser. Det kan være særlige mentorordninger, systematisk lektiehjælp, socialpædagogisk støtte og ekstra lærere, der kan koste flere penge, siger Karin Bancsi.
Bertel Haarder vil lytte til forslaget
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er ikke afvisende over for idéen.
- Jeg lytter til alle gode forslag. Og hvis for eksempel Danske Erhvervsskoler kommer med et forslag til, hvordan man i praksis kan udmønte et socialt taxameter, vil jeg ikke på forhånd afvise det, siger han til Nyhedsmagasinet HK.
Ude på flere skoler er man meget positive over for forslaget.
- Om man skal kalde det et socialt taxameter ved jeg ikke, men der er i hvert fald skoler, der har særligt ressourcekrævende opgaver, så idéen er god hvis man opstiller nogle kriterier, der beregnes ud fra befolkningsgrundlaget. Det generelle taxameter er for lavt, så alle forslag, der kan gøre noget ved det problem, tager vi imod med kyshånd, siger Anya Eskildsen, direktør for Niels Brock i København.
Brug for enkel økonomi
Danske Erhvervsskoler er umiddelbart skeptiske over for, at der laves flere taxameterordninger, fordi man netop nu også er ved at udarbejde et udkantstaxameter, så små skoler i udkantsområder får mere støtte.
- Vi anerkender problemet, men vil gerne have en mere enkel økonomistruktur. Måske kunne det være en idé at man i grundtilskuddet til skolerne kunne lave særlige hensyn til skoler, der har meget store sociale opgaver at arbejde med, siger Jørn Ibsen, direktør for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne til Nyhedsmagasinet HK.
Jonathan Simmel, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation er enig.
- Som udgangspunkt har jeg sympati for tanken og ved at nogle skoler har særlig store byrder at kæmpe med. Man kan derfor godt argumentere for, at der skal være specielle ordninger, men jeg er måske mere tilhænger af at få hævet økonomien i skolernes grundtakster, siger han til Nyhedsmagasinet HK.
Oprettet: 04.11.09, kl. 13.57
Redigeret: 05.11.09, kl. 14.59 af Kirsten Marie Juel Jensen
Læs også:
HK præsenterer alternativ lømmelpakke
Download hele uddannelseskataloget her
Fakta
Mindre end halvdelen af de elever, der begynder på en erhvervsuddannelse, fuldfører. Det vil HK lave om på og præsenterer derfor et katalog med hele 49 forslag til ændringer på erhvervsuddannelserne. Det er blevet til, efter at HK afholdt konferencen ”Verdens bedste erhvervsuddannelser”, hvor både arbejdsgiverorganisationer, skoleledere, lærere og elever fra erhvervsuddannelserne kom med idéer og input.
Et lille udpluk af de 49 løsningsforslag:
Kun to optag: Klasserne skal styrkes som det centrale omdrejningspunkt. Derfor skal det løbende optag af elever erstattes af optag to gange om året, og der skal sikres bedre introforløb.
Socialt taxameter: Der skal indføres et socialt taxameter for at stille udsatte skoler lige i løsningen af opgaverne. Erhvervsskoler med mange unge med sociale problemer og mange unge med anden etnisk baggrund end dansk skal have flere penge.
Praktikpladsindsats: Erhvervsuddannelserne skal gøres mindre sårbare for konjunkturudsving, og derfor skal det økonomiske tilskud til virksomheder, der ansætter elever, være større i krisetider og mindre i gode tider.
Og så skal der indføres elev-kvoter for kommunale, regionale og statslige virksomheder og institutioner med krav om ansættelse af et bestemt antal elever per år.
Virkelighedskendskab til lærere: Flere penge til opkvalificering af lærerne for at øge deres virkelighedskendskab, og så skal de have bedre mulighed for joborlov og at arbejde samtidigt med, at de underviser.
Mobberegler: Der skal indføres mobberegler på alle skoler, og både elever og lærere skal uddannes i konfliktløsning.
Skolepraktik skal rebrandes / uddannelsesgaranti: Der skal være uddannelsesgaranti på alle uddannelser – det vil sige, at der skal være mulighed for skolepraktik, hvis ordinær praktik ikke er mulig. Skolepraktikken skal dog rebrandes. Der skal udvikles en afløser for skolepraktik i form af praktikcentre, der bliver mere virkelighedsnære.
Regler for skolemiljøet: Der skal laves præcise regler for det fysiske skolemiljø – elevtal, lys og luft. Alle skoler skal lave handlingsplaner sammen med elever for det fysiske miljø (der også sætter fokus på lektiecaféer, hyggerum og fællesarealer).
Elevambassadørkorps: Elever skal vide mere om, hvad der venter dem i praktikken. Derfor skal der være elevambassadørkorps, som kan komme og fortælle om at være i praktik.
Ophavsret
Udgivet <04.11.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.

