Private kurser
Der findes en lang række udmærkede efter- og videreuddannelseskurser inden for IT, sprog, kommunikation m.v. på private kursussteder. Der findes mange udbydere af private kurser, og desværre eksisterer der ikke en uddannelsesdatabase, som kan give overblik over det samlede private kursusmarked. Man er derfor nødt til at finde information hos den enkelte udbyder.
Vær opmærksom på, at private kurser ikke er formelt kompetencegivende i forhold til videreuddannelse i det offentlige uddannelsessystem. Det vil sige, at et privat kursus ikke automatisk kan erstatte tilsvarende uddannelsesmoduler i det offentlige uddannelsessystem.
Private kurser kan være meget dyre, da deltagerbetalingen skal dække de totale omkostninger.
Det er ikke muligt at få økonomisk støtte til private uddannelser i de offentlige støtteordninger til efter- og videreuddannelse. Gennem din overenskomst kan du dog have mulighed for at søge om støtte til private kurser. Se mere på
selvvalgtuddannelse.dk
Oprettet: 16.04.09, kl. 10.32
Redigeret: 24.04.09, kl. 11.11
Hvad er hvad?
Få overblik over niveauer og uddannelser i det offentlige uddannelsessystem med en grafisk oversigt. Klik her
Ophavsret
Udgivet <16.04.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.