HK.dk logo

få de gode studievaner ind fra start

Investér lidt ekstra, og grundlæg de gode studievaner helt fra begyndelsen af studiet.

Få gode studievanerPanik ikke 

Det store overblik kommer ikke fra dag 1. Det er helt normalt, at studiet til start virker stort, uoverskueligt og lidt kaotisk. Du er gået et step op – selvfølgelig skal det være udfordrende. Tit falder tingene for alvor på plads efter et års tid eller to.

Sæt tid af

Et studie er mere end en fuldtidsbeskæftigelse, hvis du tager alt det faglige og sociale med. Den første tid er typisk intensiv med mange opgaver, svære tekster og fuldt tryk på nye relationer. Investér masser af tid i studiet. Hæng i, så godt du kan. Efter et stykke tid bliver det lettere at overskue. 

Planlæg din tid

Hvert semester er fyldt med spændende og vigtige tilbud, som du umuligt kan nå uden en benhård kalender. Læs kursusbeskrivelser, underviserens plan, pensumlister, studieordningen og eksamenskravene grundigt. Lav en tidsplan uge for uge ved hver semesterstart, og sæt deadlines ind i din kalender.

Lær notat- og læseteknik

Som studerende skal du læse langt større mængder tekst end før. Mange har glæde af at lære nogle nye metoder – både for at nå pensum og for at huske det bedre. Læs mere på nettet ved at søge på f.eks. notatteknikker og læseteknikker. 

Tjek din studiemail og studieportal

Når du starter på din uddannelse, får du sandsynligvis en studiemail. Her får du mange vigtige informationer – afleveringsfrister, arrangementer osv. Indstil evt. din studiemail til at videresende til din private mail. Din uddannelse har sikkert også en portal eller side på de sociale medier med mange vigtige datoer, pensumlister osv. Tjek informationerne – det er dit ansvar at holde dig opdateret. 

Vær med i det faglige

Betragt dit nye studie som dit livs chance til at samle ny viden. Deltag i så meget undervisning og andre faglige aktiviteter som overhovedet muligt. Brug tid med de andre, og deltag i læsegrupper uden for undervisningen. Meget af det, du lærer på et studie, lærer du af og sammen med dine medstuderende i gruppearbejde og læsegrupper. I har faglige diskussioner, som udvikler jeres faglighed. Er der noget, du ikke er så skarp til, er der nok en af de andre, der har bedre styr på det.

Vær med i det sociale 

Allerede i introforløbet bliver du rullet ind i et hav af sociale aktiviteter. Kast dig ud i det, og nyd det. Det gør studielivet sjovere og gør det også lettere at danne læsegrupper og andre faglige fællesskaber på længere sigt. 

Vælg dine fysiske rammer

De fysiske rammer er vigtige for din koncentration. Arbejder du mere effektivt, hvis du tager på læsesal i stedet for at læse derhjemme – eller omvendt?

Tænk i job og netværk

Hvert år er der masser af uddannelses- og karrieremesser. Hold øje med, hvad der sker hvornår. På messerne kan du møde folk fra forskellige brancher og udvide dit netværk. Følg op på nye kontakter, f.eks. på LinkedIn, og gød jorden for et studiejob. Alle de kolleger og chefer, du møder på din vej, kan du bruge løs af senere i din karriere. 

Få det rigtige studiejob

Dit studiejob skal ikke tage alle dine kræfter. Men faktisk kan du med det rigtige studiejob få endnu mere ud af dit studie. Du kan overføre din arbejdsdisciplin direkte til studielivet. Kontakten til erhvervslivet hjælper dig med at spore dig ind på de rigtige valgfag og opgaver, så du kvalificerer dig til dit ønskejob. Studiejobbet må bare ikke tage overhånd, så der ikke er ordentlig tid til studiet. Ca. 10 timer om ugen er passende for de fleste.

Lad være med at sætte dig for dyrt

Dyr lejlighed og høje faste udgifter gør, at du er tvunget til at tjene flere penge ved at arbejde ved siden af studiet. Det kan blive et stort pres, som gør det svært at koncentrere sig om studiet – og få tid til det.

Spar på bekymringerne

Prøv at lade være med at fokusere på alt det, der kan gå galt. Du kan ikke kontrollere alt, og verden går ikke under, fordi alt ikke bliver helt præcis, som du har tænkt dig og planlagt. Det er fint at have ambitioner, men det handler om at finde en balance, så du også nyder studietiden.

Giv din uddannelse en chance

Virker dit nye studie kedeligt, eller er du skuffet? Hold hovedet koldt. Jo mere, du ved om et fag, jo mere spændende bliver det. Tag ikke en hovedkulds beslutning om at stoppe, men giv det en fair chance på i hvert fald nogle måneder. Er du stadig ikke overbevist, så tal grundigt med en studievejleder, dine medstuderende, venner og familie om dine tanker. Hvis du stadig vælger at stoppe på studiet, ved du med dig selv, at du har gjort det på et velovervejet grundlag.

Læs også

Økonomi

Sådan strækker du et stramt budget

TJEK DIT TALENT

Hvad er du god til, og hvad vil du blive bedre til? Tjek dit talent og fortæl os om dine interesser og kompetencer. Så kan vi hjælpe dig med at stå stærkere under din uddannelse og på fremtidens arbejdsmarked.

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk