Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
Ny midlertidig ordning om arbejdsfordeling på det private arbejdsmarked – Covid-19 situationen
Opdateret den 13. december 2021
Den nye midlertidige ordning om arbejdsfordeling er blevet forlænget frem til den 31. marts 2022.
Vi har opdateret FAQ'en.
________________________________________________________________________________________________________
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om en ny trepartsaftale som skal forebygge afskedigelser, og hjælpe både medarbejdere og virksomheder som et alternativ til ordningen om lønkompensation.
Ordningen om midlertidig arbejdsfordeling er indført ved lov, og den trådte i kraft den 14. september 2020. Efterfølgende er ordningen ved en ny trepartsaftale blevet forlænget og justeret den 15. december 2020. Den 10.december 2021 er der indgået ny aftale om forlængelse af ordningen frem til 31. marts 2022.
For den midlertidige arbejdsfordeling gælder blandt andet:
• Det er din arbejdsgiver der indgår aftale med dig, om en eventuel arbejdsfordeling
• Ordningen omfatter både timelønnede og funktionærer på det private arbejdsmarked
• Arbejdsgiveren orienterer jobcentret, hvis I indgår aftale om arbejdsfordeling
• Det er a-kassen der udbetaler dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling
Efter den nye aftale kan arbejdsfordelinger efter den nye midlertidige ordning aftales og anvendes helt frem til den 31. marts 2022.
Hvis du har lyst, kan du læse selve trepartsaftalerne her og her og her (nyeste).
Læs også pressemeddelelsen om den nye trepartsaftale - december 2021
Vores FAQ her på siden vil løbende blive opdateret, hvis der sker ændringer af ordningen.
Det er din arbejdsgiver der indgår aftalen om en eventuel arbejdsfordeling med dig og dine kolleger.
Når I har indgået aftalen, skal arbejdsgiveren orientere jobcentret om aftalen.
Jobcentret orienterer efterfølgende a-kassen. A-kassens opgave er udelukkende at udbetale dagpengene under arbejdsfordelingen.
Hvis du ikke ønsker at indgå i en arbejdsfordeling efter ordningen, har din arbejdsgiver lov til at beslutte om du skal opsiges eller om arbejdsdelingen skal iværksættes uden deltagelse af de medarbejdere, der har sagt nej.
Du kan pålægges at arbejde i den enhed, der er omfattet af arbejdsfordelingen. Men kun hvis arbejdstiden nedsættes svarende til arbejdsfordelingen, og du fortsat modtager fuld løn.
I henhold til loven, har du 24 timer efter arbejdsgiveren har oplyst om arbejdsfordeling, til at beslutte, om du vil være omfattet af arbejdsfordelingen.
Skulle du komme i den situation anbefaler vi, at du kontakter HK Fagforeningen for yderligere rådgivning.
Den midlertidige ordning om arbejdsfordeling gælder frem til den 31. marts 2022.
Det er efter ordningen kun muligt at ændre på arbejdstiden inden for rammen af overenskomsten.
Lønmodtagere, der indgår i en arbejdsfordeling efter den midlertidige ordning, indtræder fuldt ud i deres aftalte rettigheder, når perioden med arbejdsfordeling er udløbet.
Der eksisterer allerede en ordning om arbejdsfordeling. Denne ordning fortsætter uændret. Det er dog muligt at ændre en igangværende ordning til den nye bedre ordning.
En virksomhed kan ikke have begge ordninger på samme tid.
Ja det skal du.
Det er vigtigt, at du er tilmeldt som ledig på jobnet.dk- Typisk tilmelder jobcentret dig når de godkender arbejdsfordelingen, men for en sikkerheds skyld, så tjek.
Der vil først kunne udbetales dagpenge fra den dag du er meldt ledig på jobnet.dk
Du skal også udfylde en ledighedserklæring til os.
Den finder du her - og du skal logge ind med dit NemID for at udfylde den.
Når du er i arbejdsfordeling skal du opfylde de almindelige betingelser som fx bopæl og ophold i Danmark. Reglen om bopæl og ophold i Danmark gælder dog ikke grænsegængere som fx bor i Sverige men er tilknyttet en dansk arbejdsgiver, hvor der er indgået aftale om arbejdsfordeling.
Udover de almindelig betingelser skal du:
- overtage arbejde som vi eller jobcentret henviser dig til
Når du arbejder i arbejdsfordeling, er du fritaget for disse forpligtelser, som normalt gælder, når man får dagpenge:
- samtaler i jobcenteret, a-kassen
- tilbud (aktivering)
- søge arbejde, herunder joblogge på jobnet.dk
Satsen under den midlertidige arbejdsfordeling skal beregnes efter de almindelige satsberegningsregler.
Har du allerede en beregnet sats i a-kassen er det den, der skal bruges. (Du har måske været ledig tidligere)
Hvis du ikke har en beregnet sats i a-kassen forud for arbejdsfordelingen
En sats beregnes ud fra din indkomst. Der udbetales altså med en individuel sats, og det er ikke alle, der kan opnå den højeste dagpengesats.
For at få udbetalt med den maksimale dagpengesats, skal du have tjent ca. 28.200 kr. pr. måned. Og helt ekstraordinært er den maksimale dagpengesats hævet når man er på den nye midlertidige arbejdsfordeling. Den er hævet til 23.289 kr. brutto pr. måned (145,26 kr. i timen) . Men der udbetales kun i forhold til de timer du er ledig, da der jo sker modregning af de timer du arbejder under arbejdsfordelingen.
Har du ikke haft en indkomst, at beregne en sats på, udbetales der med en sats som svarer til dimittendsatsen for ikke-forsørgere. Dimittendsatsen for fuldtidsforsikrede ikke forsørgere er 86,17 kr. i timen (13.815 kr. om måneden). Og igen - kun for de timer du er ledig.
Hvis du er indmeldt i a-kassen i forbindelse med midlertidig arbejdsfordeling
Hvis du er meldt ind i a-kassen i forbindelse med, at du er blevet omfattet af en midlertidige arbejdsfordeling, kan du vælge ikke at få beregnet en dagpengesats på grundlag af din indtægt, der ligger uden for perioden med medlemskab af a-kassen.
Det er en enten eller regel. Enten kan din indtægt uden for medlemsperioden indgå i beregningen af din sats, eller også kan den ikke indgå.
Det kan være relevant i det tilfælde, hvor beregningen af din sats på baggrund af indtægt, der ligger uden for din medlemsperiode, giver en lavere sats end dimittendsatsen for ikke-forsørgere.
Særligt om feriedagpenge
Feriedagpenge for ferie afholdt under en midlertidig arbejdsfordeling bliver udbetalt med samme sats, som der udbetales dagpenge med. Dog er maks. loftet i forbindelse med feriedagpenge ikke 23.289 kr. men det almindelige maks. loft på 19.322 kr.
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID