Når din kalender skal være i vater, og korrekturen på plads, så dine kunder bliver mødt til tiden, og din virksomhed ser professionel ud.
Når dit firmaarrangement skal spille, og alle være glade før, under og efter, fordi du har husket på både bordkort, taler, gaver og logistik.
Når kundelisterne skal opdateres, og regnskabet afstemmes, så handlerne bliver passet til tiden, og pengene kommer ind.
Og når du har glemt, hvor den vigtige fil med oplysningerne til den næste sag ligger gemt, ved du godt, hvem du skal spørge ... HK’erne!

Det er nemlig HK’erne, der har din ryg (eller redder din røv, hvis jeg nu skal tale lige ud af posen). Og de møder i øvrigt til tiden og griber alle de bolde, du og dine kolleger kaster op i luften.

Uden HK’erne var der ikke effektivitet, rettidighed og styr på butikken. Uden HK’erne ville de mange kloge konsulenter aldrig få tid til at passe deres egentlige arbejde.

De seneste uger har der været mange både interessante og begavede stemmer i debatten om akademikernes fortrængning af HK’ere. Og vi er alle en del af løsningen, men for virksomhederne, hospitalerne, staten, butikkerne - ja for hele vores samfund - er det afgørende, at vi tænker på helheden, og hvordan vi bruger skattekronerne bedst muligt.

I dén proces vil jeg gerne slå et slag for, at vi minder hinanden om værdien af de dygtige HK’ere og deres enorme betydning for sammenhængskraften i virksomhederne og i samfundet som helhed. De er hver en krone af deres løn værd - og lidt til.

For når digitaliseringen raser og robotterne (eller sundhedsplatformen) kommer, er det HK’erne, der favner den nye verden og gør os alle sammen skarpere. Det er dem, som vi går til, når den nye app til rejsebilag lige skal ind under huden, når vi ikke lige kan få Excel til at sortere de data, som vi skal bruge, og når CRM-systemet ikke opfører sig helt, som vi gerne vil have det til. Det er dem, der bruger den nye teknologi i dagligdagen. HK’eren er nemlig både den unge nysgerrige kontorassistent og den erfarne generalist, der efteruddanner sig og dermed får øje på - og videreformidler - hvad den nye teknologi kan give af værdi. Men sandelig også, hvilke krav vi skal stille til den for at sikre, at udvikling går hånd i hånd med hverdagens drift.

Men hvis vi skal sikre, at HK’ere også i fremtiden er på pletten, må vi først og fremmest huske, at de skal kunne se sig selv som skattede medarbejdere og en vigtig del af vores samfund. Og de kan ikke på nogen måde erstattes af akademikere, der ofte hellere ville være i et andet job, som passer til deres uddannelsesbaggrund. Jobs, som der ikke er nok af.

Kun med anerkendelse af HK-fagligheden og dedikationen vil der også i fremtiden være unge mennesker, der ser HK-vejen som interessant, og uden dem mister virksomhederne effektivitet og sammenhængskraft. Og bruger deres hårdt tjente penge forkert.

Et dyrere Danmark


Danmark uden eller med for få HK’ere bliver nemlig både dyrere og langsommere. Omkostningerne ved de lange akademiske uddannelser er for sjældent italesat og herudover undervurderet.

En erhvervsuddannet ung koster 120.000 kr. at uddanne, og en akademiker 960.000 kr. Det er fakta. Det påstås af nogle, at akademikerne over et livsforløb vil kaste højere skattebetaling af sig. Muligvis. Men det vil jo netop forudsætte, at alle akademikere altid bliver ansat i stillinger, som kaster en akademikerløn af sig, en løn man ikke kunne have fået med en anden (læs: kortere) uddannelse.

Hertil kommer, at merlønnen til de mange offentligt ansatte akademikere finansieres af skattekroner. Fint for den enkelte, men surt for de mange lønmodtagere som med deres skat finansierer akademikere, der udfører administrative offentlige opgaver, som sagtens kunne løse af HK’erne.

Og det er altså i en tid, hvor vi bliver tudet ørerne fulde af, at skattekronerne skal bruges så klogt som muligt, hvor hver en krone i den offentlige sektor skal vendes mere end én gang – det er da skørt! Så lad os da også bruge hænderne så klogt som muligt.

Brug for akademikere til at gøre det, de er bedst til

Virksomheder, organisationer og offentlige kontorer skal naturligvis ansætte akademikere til at varetage de opgaver, der kræver netop en akademisk uddannelse. Vi mangler for eksempel og kan vel næppe få nok læger og andre sundhedsvidenskabeligt uddannede. Eller ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede.

Men vi ville blive både stærkere og mere økonomisk velfunderede, hvis vi anerkendte alle de mange kvaliteter og kompetencer, som forskellige uddannelser har. Jeg tror ikke på, at en længere uddannelse nødvendigvis er lig med, at man kan klare opgaver, som andre grupper har en målrettet uddannelse til.

Det er og bliver en meget snæver (og undskyld mig: en knap så akademisk) forståelse af uddannelse og arbejdsopgaver.

Fordi man i mange år har læst teoretiske bøger og skrevet lange teoretiske opgaver til eksamen, bliver man ikke automatisk i stand til mest effektivt og korrekt at klare administrative eller teknologiske drifts- eller udviklingsopgaver, som andre har specialiseret sig i.

Tværtimod har jeg oplevet det modsatte.

At tingene godt kan komme til at tage længere tid end højst nødvendigt, hvis en medarbejder lidt groft sagt nyder processen mere end resultatet.

Det er selvfølgelig sat på spidsen, og mit indlæg her handler ikke om at nedgøre nogen.

Men i alle sammenhænge er det eneste begavede træk at sætte den rigtige kvinde eller mand til at passe de rigtige opgaver, der matcher deres baggrund, viden, kompetencer og uddannelse. Og måske lidt til. Lade hver enkelt stræbe opad i stedet for nedad. Lade os alle blive udfordret helt til kanten, men ikke løse opgaver, der i virkeligheden blev løst bedre af kollegaen.

På den måde bliver alle udfordret og opkvalificeret igennem deres arbejde. Trivsel, selvrespekt og motivation følger naturligt med. Det er også meget sjovere for os alle.

Den rigtige uddannelse er ikke nødvendigvis den længste

Alle unge mennesker skal så vidt muligt tage en uddannelse. Men den rigtige uddannelse er ikke lig med den længstvarende uddannelse uanset indhold. Derimod vil vi rigtig gerne have, at flere vælger en erhvervsuddannelse eller en specialiseret kort eller mellemlang videregående uddannelse, der er særligt brug for som fx sygeplejerske eller lærer. Prognoserne viser nemlig, at der bliver brug for dem.

Men dels skal der være et erhvervsmæssigt sigte, hvor de kan se deres plads i virksomhederne og på andre typer arbejdspladser. Dels har vi en vigtig og bunden opgave i at genoprette erhvervsuddannelsernes status og omdømme. De unge ved godt, hvornår vi forsøger at sælge dem en brugt bil. Den frygtelige tendens med at se lidt ned på de, der ikke har læst på universitetet i 5 år, må stoppe.

Vi skal vise de unge, at der er masser af job og karrieremuligheder i kortere uddannelser.

Masser af liv og lykke.

HK’erne uddanner sig tidligere og hurtigere end akademikerne. Det betyder, at de også har markant længere tid på arbejdsmarkedet, end det stigende antal, der vælger en lang videregående uddannelse, uanset om vi får held med at stoppe den evigt stigende tilbagetrækningsalder eller ej.

Så ud over den straks-effekt på optimering og bundlinje, der vil være på den enkelte arbejdsplads af at vælge en dygtig HK’er, så følger der også en markant forbedring af bruttonationalproduktet ifølge professor Per Nikolaj Bukh (Berlingske 18. nov).


Efteruddannelse er både afgørende, smart og tilgængeligt

Og skulle man så komme til det punkt, hvor der mangler særlige kompetencer i virksomheden, at HK’erne skal lære mere nyt, fordi alting går hurtigt, og de ofte er spydspidserne i at få virksomhederne med i den udvikling, så er der et rigt udbud af efteruddannelsesmuligheder. Den rigtig gode ”nyhed” er, at vi i overenskomsterne har aftalt midler til netop dette, fordi parterne er enige om, at livslang læring skal være en mulighed for alle. Så skal der bare ledelsesmæssig opbakning til – så er HK’erne klar til at blive opkvalificeret, når det giver mening i deres arbejdsliv.

Jeg betaler min skat med glæde. Jeg vil til gengæld gerne tillade mig at bede om, at vores allesammens skattekroner bruges klogest muligt. Og så vil jeg gerne have, at virksomhederne tjener penge, så vi kan bevare gode og sunde arbejdspladser i Danmark.

Vælg en HK’er til at varetage HK-opgaver. Det er sund fornuft. Og du bliver gladere af det.