Men forestil dig, at du her under corona-krisen virkelig har gjort, alt hvad du kan for at hjælpe din arbejdsgiver og holde virksomheden oven vande. Først har du passet dit arbejde, tæt på mange kunder og smitterisiko. Da statsministeren så lukkede for almindelig forretning, har du måske sagt ja til at afspadsere og holde en stor del af din ferie allerede nu. Og måske er du endda gået med til at gå ned i løn i en periode, indtil samfundet er over det værste.

Hvordan kvitterer din arbejdsgiver så for det?
Han stemmer nej til den overenskomstaftale, som ellers var færdigforhandlet, og som skulle sikre dig og dine kollegers løn- og arbejdsvilkår de kommende 3 år.

Man tror jo, det er løgn.

Virksomheder, organisationer, lønmodtagere, politikere viser i disse dage samfundssind, forståelse og opbakning til, at vi alle sammen skal løfte vores. Ganske simpelt fordi det ellers er fuldstændig uoverskueligt. I sådan en tid, sådan et historisk øjeblik, vælger tandlægerne at se i egen pengetank og mener, at deres trofaste og i hvert fald verbalt højt skattede klinikassistenter ikke skal have sikret en aftale om ordentlige løn og arbejdsvilkår.

Selvstændige tandlæger har en gennemsnitlig årsindtægt på over en million. Klinikassistenter har en årsløn på 320.000 kr. Tandlægerne har i denne krise grebet til lønnedgang, indefrysning af tillæg og pension, selvbetalt frihed, gratis overarbejde og i øvrigt truet ansatte med fyresedler.

Under normale omstændigheder ville et nej til en overenskomst betyde konflikt.
Men i HK Privat tager vi det samfundsansvar på os, som arbejdsgiverne ikke gør. Derfor kalder vi ikke vores klinikassistenter til konflikt midt i en sundhedskrise, hvor netop den danske model jo viser sit værd.

Men der kommer en tid efter corona-krisen, og da må vi alle sammen huske hinanden på, hvem der borede huller i samfundskontrakten og den danske model, da det hele begyndte at stramme til.