Regeringen har netop lanceret, at de vil lave en styrelse under justitsministeriet, der skal ruste Danmark bedre over for epidemier. Blandet andet skal styrelsen sikre, at der er værnemidler nok. Værnemidler er nu (endelig) kritisk infrastruktur. Det ser vi positivt på. Men på baggrund af de erfaringer, som vi allerede har gjort os under corona-pandemien, så er det fuldstændig afgørende og kritisk, at der ikke skelnes mellem private og offentlige sundhedsudbydere, når smittekæderne skal brydes.

For det gør corona-virus ikke.

Det vil helt konkret sige, at lagrene med værnemidler skal have en kapacitet, der dækker de dele af det private arbejdsmarked, som varetager opgaver i sundhedssektoren, og som man vurderer, er nødvendige at holde åbne - fx tandklinikker. Samtidig er det naturligvis essentielt, at regeringen i høj grad opprioriterer tilsynet med netop disse arbejdspladser og opfølgning på brug af værnemidler. I modsat fald kan mange andre forebyggende indsatser være omsonste.

Erfaringerne, som vi bringer til bordet i forhold til dette beredskab, er desværre meget aktuelle.
Vi har nemlig allerede fra tidligt i krisen set grelle eksempler på tandklinikker, der lader hånt om sikkerheden. Mundbind, der ellers skal skiftes mellem hver patient, bliver brugt hele dagen og lagt til side til genbrug senere. Kitler bliver flikket sammen af afdækningsplast, og selv om de egentlig også skal smides ud mellem hver patient, så afsprittes de bare hurtigt og bliver endda gemt til brug igen dagen efter. Og meget andet.

I starten af perioden handlede det flere steder om, at man ikke kunne skaffe værnemidler nok - at de depoter, hvor klinikkerne normalt bestiller værnemidler fra, simpelthen måtte melde udsolgt. Men nu ser vi desværre tegn på, at det handler om at spare penge. For selv efter, at både engangskitler og mundbind kan indkøbes igen, så strømmer det ind med eksempler fra klinikassistenter på, at tandklinikejere sjofler med hygiejne og patientsikkerhed. Aftalebogen fyldes - også med patienter i risikogruppen, og hvis medarbejderne beder om den retmæssige tid til rengøring eller insisterer på at overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer for brug af værnemidler, bliver de nedgjort og irettesat.

Vi har stor respekt for alle de kvinder og mænd, der hver dag går på arbejde og sikrer vores alle sammens sundhed, herunder også langt de fleste privatpraktiserende tandlæger. Tandklinikker har naturligt og medfødt et stærkt hygiejnefokus. Men efter en krisetid kan det være svært for hver enkelt, der naturligt ønsker at overleve, at skelne imellem rollen som sundhedsperson og som købmand.

Det er lige præcis her, vi har brug for, at der faktisk er et fungerende og udgående tilsyn med arbejdspladserne, og vi ser, at netop dét bør blive en central del af en kommende styrelses beredskabsplan for en epidemi. Arbejdspladser med særlig høj smitterisiko for medarbejdere og med uundgåelige fysiske møder med patienterne skal tilses nøje - for både medarbejdere, patienter og samfundets generelle sundheds skyld.

Vi er i HK Privat indtil videre bekendt med 20 anmeldelser af tandklinikker, hvor man ser stort på reglerne om værnemidler og sikkerhed. Desværre er vi også bekendt med, at Arbejdstilsynet indtil videre har sendt 2 ud af 3 af sine medarbejdere hjem og kun udfører kontrolbesøg i meget begrænset omfang. Så begrænset, at en anmeldt klinik fx bare modtog et kontrolopkald.

Det er slet ikke godt nok. I en tid som denne burde Arbejdstilsynet styrkes, ikke stækkes.

Den nuværende situation er helt uacceptabel, og af den grund skylder vi både os selv og hinanden at forberede os og gøre det bedre, næste gang vi står overfor en lignende sundhedskrise. Og af netop den grund bør både den private og den offentlige sundhedssektor være tænkt med i beredskabet fra start.

Pandemier skelner nemlig ikke mellem offentligt og privat - og det bør Danmarks beredskab heller ikke gøre.