Hvert barn, en kvinde, føder koster hende omkring 10% af arbejdsindkomsten. Tallet er fra et forskningsprojekt på Københavns Universitet, der har undersøgt den såkaldte ”børnestraf”. Det vil sige de økonomiske tab, en kvinde har i forbindelse med at stifte familie, og det handler både om opsparing af pension og om missede lønforhøjelser, som jo også får en direkte effekt på netop størrelsen af pensionsformuen.

Derfor har jeg næsten lyst til at kalde det, at regeringen har tænkt barsel og deltid med ind i udspillet til en ny model for tidlig tilbagetrækning, historisk - set fra et ligestillingsperspektiv.

Man har nemlig konstrueret en pensionsmodel, der rent faktisk tager hensyn til, at kvinder går på barsel eller går ned i tid. I praksis forsøger man at løse nogle af de økonomiske uligheder mellem kønnene, der er indlejret i vores eksisterende pensionsordninger og hurra for det!

Ikke fordi at jeg vil foregive, at det løser alt, eller at vi bare skal acceptere status quo på arbejdsmarkedet.

Jeg ønsker mig og kæmper for, at arbejdet med hjem og børn bliver mere ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Det er bare ikke sådan, virkeligheden er skruet sammen for mange familier. Det er stadig mor, der tager ca. 90 % af barslen, og det er stadig i høj grad mor, der går ned i tid for at få arbejds- og familieliv til at hænge bedre sammen. Uanset om man kan li’ det eller ej, så skævvrider det desværre privatøkonomien både på kort og lang sigt for kvinderne.

Der er også problemer med strukturelle uligheder på arbejdsmarkedet, som modellen desværre vil forstærke, som den er opbygget lige nu. Og bekymringsrynken i panden kommer da også frem, når arbejdsmarkedsforskere vurderer, at en langt mindre andel af kvinder end mænd vil kunne få gavn af ordningen på grund af anciennitets-strukturen.

Jeg håber, at de kommende forhandlinger vil finde løsninger på dette dilemma, og så vil vi selvsagt fortsat skulle knokle for at få udlignet forskellene mellem mandlige og kvindelige lønmodtagere.