Forestil dig, at du sidder til en jobsamtale. Ovenpå en velskrevet ansøgning er du en af dem, der er kommet igennem nåleøjet og er gået videre. Samtalen går godt, men hen mod slutningen skifter den pludselig karakter. Ham eller hende, som du sidder overfor stiller nemlig spørgsmålet: Har du tænkt dig at få børn snart?

Du bliver helt paf. For hvad har det med dine kvalifikationer at gøre? Og er det egentlig ikke ulovligt overhovedet at spørge?

Nogle gange falder spørgsmålet direkte. Andre gange bliver det stillet mere indirekte via formuleringer som: Hvad er dine planer for fremtiden? Eller: Fortæl os lidt om dig som person – har du børn? Er det noget, som du overvejer? Hvordan får I det til at hænge sammen derhjemme i forhold til det praktiske i hverdagen? Osv. osv.

Men det kredser altid om det samme, nemlig om du - som kvindelig jobansøger i den fødedygtige alder - har tænkt dig at gå på barsel i den nærmeste fremtid (eller i det hele taget i løbet af din ansættelse). Eller om den familie, som du måske allerede har gør, at du er nødt til at være hjemme med et sygt barn af og til eller skal gå tidligt for at hente.

Hvis du har prøvet dette, så er du bestemt ikke alene.

Hver 5. kvindelige medlem mellem 18-49 år er blevet spurgt til familieplaner ved en jobsamtale. Og 23 % er blevet spurgt til deres nuværende familiesituation. Det viser en undersøgelse som Epinion har lavet for HK Privat i oktober 2020. Til sammenligning har kun 5 % af mændene i samme aldersgruppe fået spørgsmålet om planer for børn, og kun 11 % af dem om familiesituation.

Bare ved at stille spørgsmål om børn og familie - uanset hvor velment det må være og uanset om du lægger vægt på svaret – så skriver du dig altså ind i en bevidst eller ubevidst forskelsbehandling af mandlige og kvindelige kandidater.

Og selvom spørgsmålene i sig selv ikke er ulovlige, så må arbejdsgiveren ikke lægge vægt på svar om planer om familieforøgelse i sin vurdering af kandidaten. Man må nemlig ikke forskelsbehandle på baggrund af køn ifølge Ligebehandlingsloven – og det er trods alt fortsat kun kvinder, der kan føde børn. Mens de fleste arbejdsgivere godt ved, at direkte spørgsmål om familieforøgelse er klart over stregen, så kan lidt blødere spørgsmål om familiesituation af mange opfattes som mere okay.

Men det er de bestemt ikke.

For fra min stol virker det ærlig talt lidt som om, at når arbejdsgiverne gerne vil lære en mandlig jobansøger at kende som helstøbt person, så spørger man ind til fritidsinteresser, personlig rekord på den seneste iron man, og hvad stellet på motionscyklen vejer. Når man gerne vil lære en kvindelig kandidat at kende, så spørger man til hendes familieforhold. Come on. Det må kunne gøres bedre.

Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at der sidder rekrutteringsansvarlige og arbejdsgivere, som stiller dette spørgsmål med de fineste intentioner om at få et bedre indtryk af jobansøgeren. Det skrives ind i ideen om, at man ser ansøgeren som et ’helt’ menneske.

Men selv hvis du sidder som arbejdsgiver og tænker, at du bestemt tilhører denne kategori, så overvej lige, hvilket irriterende dilemma, som du sætter den kvindelige ansøger i: Enten skal hun starte jeres arbejdsrelation med en direkte løgn, med en vag udmelding eller med en sandhed, som jo kan ændre sig i den ene eller anden retning alt efter, hvordan livet udvikler sig.

Realiteten er, at spørgsmål om børn og familie tager tid og fokus fra at tale om det, som du reelt set skal vurdere kandidaten på – nemlig vedkommendes kvalifikationer. Jeg siger ikke, at du ikke må stille spørgsmål, der giver dig en fornemmelse af jobansøgerens personlighed eller hvordan de vil være som medarbejder. Men mon ikke det kan gøres uden, at det omhandler vedkommendes formelle civilstand, antal børn og logistik på hjemmefronten?

Det lader i hvert fald til at kunne lade sig gøre ved vurderingen af de mandlige kandidater.