Bragt i Fyens Stiftstidende den 26. oktober.

Jeg har som næstformand i HK Privat en kæmpe interesse i, at virksomhederne har de kompetencer og den arbejdskraft tilgængelig, som er nødvendig og rigtig for, at de fortsat kan trives og vokse.
Men jeg må indrømme, at det ind imellem kan være svært at tage råbene alvorligt.

For man skal ikke kigge længe i vores ledighedstal i HK, før man tørt kan konstatere, at der er en helt særlig gruppe, som arbejdsgiverne i hvert fald ikke mener, at de mangler: Nemlig seniorerne. Det er påfaldende, at netop denne aldersgruppe er overrepræsenteret, når det kommer til andelen af langtidsledige. Det vil sige, at hvis man først mister sit job i en alder af 50 år og opefter, så er det langt sværere for at finde et nyt.

I starten af denne måned i Svendborg blev dette smertefuldt konkret.

Vi stillede fra HK Privats side op som oplægsholdere ved, hvad der skulle have været et tredages matchmaking-event for ledige 50+. Det vil sige, at virksomheder i Svendborg Kommune kunne møde op og bliver matchet med jobparate ledige.

Rigtig godt og oplagt initiativ!

Eventen var dog blevet skåret ned til en enkelt dag. For der var ingen virksomheder, der ønskede eller havde mulighed for at deltage.

Ingen.

Mon arrangørerne var opsøgende nok? spørger du måske.

Eventen blev afholdt i et samarbejde mellem Senior Erhverv Svendborg og Svendborg Kommunes virksomhedsservice, der er en del af Jobcenter Svendborg. Kommunen har dels annonceret det via sit nyhedsbrev, og virksomhedsservice har ringet direkte rundt til en lang række relevante virksomheder. Hos 80 % af dem undskyldte man sig med, at man ikke havde tid til at deltage.

Sort uheld? Måske. Men det er desværre som nævnt tidligere noget symptomatisk for jobmarkedet netop nu. På trods af massiv dækning af mangel på arbejdskraft, så udviser arbejdsgiverne en udtalt ’kræsenhed’, når de frasorterer ansøgere, der er 50+ i ansøgningsbunkerne.

Jeg er derfor ikke længere pæn nok til at reducere det til et spørgsmål om kræsenhed. Det er slet og ret aldersdiskrimination.

Derfor er mit budskab også klart: Kom nu ind i kampen, kære arbejdsgivere! Det kan sagtens ske, at frasorteringen ikke sker bevidst, men det er da i den grad på tide med noget selvransagelse. Vi ved i hvert fald fra vores langtidsledige seniorer, at de søger bredt og forsøger at tilpasse sig og gøre sig attraktive overfor de ledige stillinger, der er. Nu mangler vi, at virksomhederne vil udvise den samme velvilje den anden vej.

For det virkelige spørgsmål, der trænger sig på er: Kan man overhovedet reelt tale om mangel på arbejdskraft, hvis ikke man udnytter de ressourcer, muligheder og ledige, der allerede er jobparate i dag – bare fordi de er fyldt 50 år? Hvor kræsen har man egentlig lov at være?