Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig i deres skatteaftale valgt fra sommeren 2018 at indføre et gebyr for selvforsørgede kursister for deres danskuddannelse i Lær dansk-systemet.
 
Egenbetalingen lyder på 2.000 kroner, og en spørgeskemaundersøgelse blandt selvforsørgede kursister fra Aarhus viser med al tydelighed, hvor store konsekvenser indførelsen af gebyret vil få for systemets økonomi – og dermed også på dansk-niveauet i den gruppe, der ellers igen og igen får at vide, at dansk-kundskaber er nøglen til danske arbejdspladser og til integration.

Hele 73% svarer nej til, at de vil betale gebyret.

Hele 73% svarer nej til, at de vil betale gebyret. Det får konsekvenser for den enkelte, for integrationen og for Lærdansk-systemet, der kan komme til at mangle op mod 40% af sine indtægter. Det vil føre til meget markante besparelser og en udhuling af systemets kvalitet og effektivitet.

 
For mig klinger det hele af politisk dobbeltmoral, når regeringen og måske især Dansk Folkeparti på den ene side beder om et forholdsvis stort kursusgebyr, der ifølge spørgeskemaundersøgelsen vil afholde mange fra at tage de vigtige Lær dansk-kurser, mens den på den anden side hårdt kritiserer den samme gruppe for ikke at lære dansk.
 
Vil modargumentet være, at ”…det beviser blot, hvor forkælet gruppen er, når den ikke vil afse 2.000 kroner til at lære dansk”? Det håber jeg ikke. For problemet er et helt andet: Hvilke konsekvenser får det for vores samfund som helhed, hvis vi sætter en 2.000 kroners barriere op for at lære dansk og dermed svækker integrationen yderligere? Dårligere dansk vil svække den helt centrale integration på arbejdsmarkedet, der giver den enkelte indtægt, netværk og kulturkendskab.

Dårligere dansk vil svække den helt centrale integration på arbejdsmarkedet, der giver den enkelte indtægt, netværk og kulturkendskab. Var det ikke bedre at droppe gebyret og sikre et dansk-niveau, der kan bygges videre på, når gruppen møder op på arbejdspladsen, i klublivet osv.?

Var det ikke bedre at droppe gebyret og sikre et dansk-niveau, der kan bygges videre på, når gruppen møder op på arbejdspladsen, i klublivet osv.?
 
Et uddannelsesgebyr, som det planlagte, er dermed ikke bare udtryk for politisk dobbeltmoral. Det kan også hurtigt blive til et dansk selvmål.