For de siger nej til en aftale, der stort set ligner det fair og gennemarbejdede industriforlig, der har fået ros fra mange sider.

Dermed siger de også nej tak til en sikring af minimumslønnen på 2% (om året de næste 3 år) og en forhøjelse af fritvalgsordningen med 3% (i løbet af overenskomstperioden). Det er aftaleelementer, som jeg finder helt rimelige – og på linje med alle de øvrige overenskomster, som er sat til afstemning frem til midten af april.

Samtidig var det præcis det, vi var enige om, da vi afsluttede forhandlingerne.

 

Jeg mistænker ærlig talt tandlægerne for at kalkulere med, at vi som ansvarligt fagforbund ikke vil sende medlemmerne ud i en strejke under den nuværende Coronakrise.

 

Kalkuleret krise-strategi?

Tandlægeforeningen er ikke medlem af en arbejdsgiverforening. Dermed er tandlægerne ikke med i den afstemning, som finder sted på det private arbejdsmarked i disse uger.

Jeg mistænker ærlig talt tandlægerne for at kalkulere med, at vi som ansvarligt fagforbund ikke vil sende medlemmerne ud i en strejke under den nuværende Coronakrise. Desuden er de fleste klinikassistenter i forvejen sendt hjem under krisen, hvorfor en strejke ikke giver mening på nuværende tidspunkt.

 

Mange af klinikassistenterne har ligeledes følt sig tvunget til at gå ned i løn, inden de blev sendt hjem. Jeg håber, at de samme tandlæger husker at give deres personale ekstra lønforhøjelse, når indtjeningen igen stiger til normale højder. Jeg tvivler desværre på, at det sker!
Mange af klinikassistenterne har ligeledes følt sig tvunget til at gå ned i løn, inden de blev sendt hjem. Jeg håber, at de samme tandlæger husker at give deres personale ekstra lønforhøjelse, når indtjeningen igen stiger til normale højder. Jeg tvivler desværre på, at det sker!

 

 

Man skal dog, i Tandlægeforeningen, være klar over følgende:

At foreningen ikke er medlem af en arbejdsgiverforening betyder ikke, at tandlægerne bare kan forsætte efter den tidligere overenskomst. Det første forslag har de altså sagt nej til, og den hidtidige dur ikke længere. Resultatet kan derfor blive en strejke, som ingen af os ønsker. Vel slet ikke tandlægerne?

 

Der er ikke meget bid i dén forklaring!

Tandlægeforeningen begrunder dens aktuelle handlinger med den nuværende Coronakrise. Dén forklaring er der ikke meget bid i!

Hele landet er i krise. Arbejdsgivere - store som små, lønmodtagere, freelancere og selvstændige lider under den usædvanlige situation, som vi skal løse sammen. Eller hvad med dem, der bliver ledige – eller var det før krisen? Vil de have stillinger at søge efter krisen? Det er altså ikke bare tandlægerne, der forståeligt nok pressede. Det gælder hele vejen rundt.

Der er meget at tage stilling til nu under krisen, men også derefter bliver der brug for at træffe beslutninger og for at være mere solidariske, end Tandlægeforeningen er lige nu.

 

Til klinikassistenterne skal der lyde: I har fuld opbakning fra HK, og vi hjælper jer alt det, vi kan. Både nu, under Corona-krisen og i den travle tid, der kommer efter.

 

Finder tandlægerne tilbage til forhandlingsbordet?

Jeg håber sandelig, at Tandlægeforeningen finder tillbage til forhandlingsbordet igen. At de viser ansvarlighed, ikke tænker i krise-strategi og er med at finde en løsning for de seje klinikassistenter. Det fortjener de, og det sidste ord er ikke sagt i den forbindelse.

Efter Coronakrisen er vi mange, der igen får brug for tandrensning, eftersyn, almindelige reparationer og de helt dyre løsninger.

Der skal med andre ord nok blive travlt på klinikkerne igen – med tandklinikassistenterne på deres poster som vigtige brikker, når dagligdagen skal fungere for både patienter og tandlæger.

 

Til klinikassistenterne skal der lyde: I har fuld opbakning fra HK, og vi hjælper jer alt det, vi kan. Både nu, under Corona-krisen og i den travle tid, der kommer efter.

 

Tag desuden en snak med alle dine kolleger om værdien og vigtigheden af fællesskab - og af medlemskab af den overenskomstbærende fagforening HK. Giv dem en opfordring til at melde sig ind snarest. For der kan blive brug for, at I og vi ALLE står sammen, hvis tandlægerne ikke kommer til sund fornuft og alligevel sætter tænderne i den ellers ret spiselige overenskomst, der er serveret for dem!

 

Der kan blive brug for, at I og vi ALLE står sammen, hvis tandlægerne ikke kommer til sund fornuft og alligevel sætter tænderne i den ellers ret spiselige overenskomst, der er serveret for dem!