For uafhængigt af resultatet i forhold til OK20, så vidner den høje stemmeprocent i sig selv om jeres store engagement og om et fællesskab, der bakker os op med et stærkt mandat i vores arbejde for at sikre jer fair og rimelige arbejdsvilkår.
Det er dejligt, når så mange bruger muligheden for at stemme og (dermed) bestemme.

 

For uafhængigt af resultatet i forhold til OK20, så vidner den høje stemmeprocent i sig selv om jeres store engagement og om et fællesskab, der bakker os op med et stærkt mandat i vores arbejde for at sikre jer fair og rimelige arbejdsvilkår.

Stemmeprocenten giver en vigtig medvind i den kommende overenskomstperiode, når vi endnu engang kan sige til vores modpart: ”Vi sidder her på vegne af vores medlemmer og med et stærkt mandat fra dem i ryggen”. Det er samtidig en velfortjent opbakning til hele den danske model.

 

94,7% stemte ja

Som du kan fornemme, så anser jeg en høj stemmeprocent for at være meget vigtig. Den er hele motoren i arbejdet med medlemsdemokrati og, i det konkrete tilfælde, vores overenskomster.

Når det er sagt, så er jeg bestemt også glad for det konkrete resultat omkring OK20. For hele 94,7% af jer stemte ja til overenskomsten.

Det glæder både mig og uden tvivl hele OK20-forhandlingsholdet, at I har set nogle positive perspektiver og elementer i overenskomsten. Personligt synes jeg, at forhøjelsen af fritvalgsordningen og uddannelse til opsagte er to vigtige områder, der har fået et løft. Fritvalgsordningen er, som navnet siger, en mulighed for selv at vælge mellem en række muligheder. Ordningen bliver forhøjet med 3% i løbet af de næste 3 år, men der er ingen tvivl om, at vi vil arbejde for at udvikle ordningen yderligere. Det kunne for eksempel være med muligheden for at vælge en omsorgsdag til for eksempel en syg forældre. Det medlemsønske kunne ikke opfyldes denne gang, men vi genfremsætter det uden tvivl, når der skal forhandles igen i 2023.

 

 

vi indsamlede i maj måned sidste år således 4.082 kort med i alt 18.897 inspirerende udsagn, som vi kunne tage med tilbage til overenskomstpuljen. 

 

”Det gode arbejde for det gode arbejdsliv…”

Overordnet set synes jeg, at OK20 på mange, mange måder afspejler HK Privat-medlemmernes ønsker til deres arbejdsliv – og de udfordringer, der er derude. Det handler blandt andet om psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Om muligheden for livslang læring og kompetenceudvikling. Om valgfrihed, der giver den enkelte større mulighed for at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og fritid.

Når OK20 i høj grad afspejler medlemmernes egen dagsorden, så skyldes det også, at hele holdet i HK Privat Midt i det daglige har en bred kontaktflade til vores medlemmer. Det giver os input fra medlemmer og arbejdspladser, som vi tager med tilbage, samler sammen, følger op på og bringer ind som medlemsønsker til en kommende overenskomst.

Hertil kommer inspirationen fra den landsdækkende postkort-kampagne, hvor HK Privat kom med en opfordring til medlemmerne: ”Fortæl os, hvad et godt arbejdsliv er for dig”.

Den opfordring tog et meget stort antal medlemmer imod, og vi indsamlede i maj måned sidste år således 4.082 kort med i alt 18.897 inspirerende udsagn, som vi kunne tage med tilbage til overenskomstpuljen.

På den måde forsøger vi på forskellig vis hele tiden at holde os ajour med jeres ønsker og forventninger til et godt arbejdsliv – og til jeres fagforening. Derfor kan jeg kun opfordre til, at I – også ”mellem overenskomster” – tager fat i os, kommer med gode ideer og formulerer jeres ønsker. For vi lader dem gå videre, så vores forhandlere også i de kommende år kan arbejde frem mod et godt resultat i 2023.

Lige nu skal vi dog glæde os over tre ting: Stærkt medlemsdemokrati, rekordhøj stemmeprocent og opbakning til alle de positive elementer i OK20. Sådan! Lad os sammen fortsætte det gode arbejde for det gode arbejdsliv!

 

Lige nu skal vi dog glæde os over tre ting: Stærkt medlemsdemokrati, rekordhøj stemmeprocent og opbakning til alle de positive elementer i OK20. Sådan! Lad os sammen fortsætte det gode arbejde for det gode arbejdsliv!