Kære medlemmer af HK Privat Midt

 

Ærlig talt:

De seneste snart mange måneder med Corona/Covid19 har godt nok været nogle barske løjer for alle. Det gælder verden over, i Danmark og ude på arbejdspladserne, hvor smittefare, hjemsendelser, opsigelser og konstant skiftende betingelser har sat nye dagsordener.

Der blev på ganske kort tid vendt op og ned på det meste. På hverdagen, arbejdsdagen og arbejdsbetingelserne.

 

Efter det her forløb er jeg kun blevet bekræftet i, at HK’ere er en yderst omstillingsparat faggruppe, der også i denne situation greb udfordringen og løste opgaverne, selvom meget få ting var, som de plejede at være.
Godt gået!

Når det er sagt, så vil jeg gerne tilføje en meget stor og velfortjent ros til jer alle. For I har taget den daglige dont, uanset om I har passet jeres arbejde på Corona-sikrede arbejdspladser eller hjemmefra.

Undervejs har vi alle prøvet fornemmelsen af, at den ene dag ikke lignede dagen før – og at den heller ikke ville komme til at ligne den næste. For konstant kom der nye betingelser og rammer for vores arbejde.

Efter det her forløb er jeg kun blevet bekræftet i, at HK’ere er en yderst omstillingsparat faggruppe, der også i denne situation greb udfordringen og løste opgaverne, selvom meget få ting var, som de plejede at være.

Godt gået!

 

Fornuften endte med at sejre

Foråret har også budt på et meget særpræget forhandlingsforløb for tandklinikassistenterne.

Et overenskomst-forløb, hvor en konflikt undervejs lignede et realistisk scenarie, men hvor fornuften heldigvis endte med at sejre Dermed undgik vi en konflikt, der SLET IKKE var brug for i forhold til Corona-situationen.

Der skulle således to runder til, før Tandlægeforeningen fik hevet et ”ja” ud af deres medlemmer.

I denne runde 2 stemte 65% af foreningens medlemmer, og 77% af disse stemte ja.

Tandklinikassistenterne mere end matcher begge tal. For de bakkede op om et flot forhandlingsarbejde med en stemmeprocent på 81% og 98% ja-stemmer.

Hermed er forliget godkendt efter vores fælles hovedaftale, som siger, at der skal mere end ¾ til at forkaste forliget og iværksætte en konflikt.

 

Brug for at vise tænder!

Godkendelsen var en GOD NYHED, selvom vi må indrømme, at der virkelig var brug for at vise tænder undervejs! Indgåelsen af den endelige overenskomst har været en lang rejse, men også en rejse, hvor vi har taget nogle bevidste fagpolitiske valg på medlemmernes vegne for at stå fast i forhandlingerne.

Vi kan samtidig glæde os over, at processen (og ikke mindst udfordringerne undervejs) har skabt et endnu stærkere sammenhold mellem tandklinikassistenterne. Mange nye medlemmer er kommet til, og tandklinikassistenterne har bakket både hinanden og HK Privat op.

Det har givet et stærkt og uundværligt mandat i forhandlingerne.

Hos HK Privat Midt kan vi dog allerede nu evaluere os frem til en vigtig viden, vi har fået bekræftet de seneste måneder:
Der er brug for at holde sammen på sammenholdet. For både de store og de små fællesskaber har været sat på prøve – og langt de fleste steder har de bestået. Ikke bare med samfundssind på det overordnede plan, men også med godt kollegaskab og fagligt fællesskab på lokalt niveau. Helt ude hos det enkelte medlem og på den enkelte arbejdsplads. 

Fagligt fællesskab bestod prøven

Vi må formode, at sensommeren og efteråret vil byde på mange forskellige evalueringer af hele Corona-forløbet. Hvad kan, bør og skal vi lære af forløbet? Ikke bare for samfundet som helhed, men også ude på de enkelte arbejdspladser. Der er for eksempel ingen tvivl om, at vores mødekultur vil være ændret for altid. At hjemmearbejde vil være på dagsordenen for flere. At digitaliseringen vil fortsætte.

 

Hos HK Privat Midt kan vi dog allerede nu evaluere os frem til en vigtig viden, vi har fået bekræftet de seneste måneder:

Der er brug for at holde sammen på sammenholdet. For både de store og de små fællesskaber har været sat på prøve – og langt de fleste steder har de bestået. Ikke bare med samfundssind på det overordnede plan, men også med godt kollegaskab og fagligt fællesskab på lokalt niveau. Helt ude hos det enkelte medlem og på den enkelte arbejdsplads.

 

P.S.: Tak også til hele holdet i HK Midt, hvor der har været arbejdet på tværs af afdelingen. I har i den grad været der for medlemmerne, selvom I også selv fra den ene dag til den anden stod med helt ændrede arbejdsbetingelser. I har hjulpet medlemmerne med løsninger og svar, når de henvendte sig med usikkerhed, tvivl og spørgsmål, og teamet i HK Privat Midt har trukket et kæmpe læs!

 

Jeg vil hermed ønske dig og dine en god (og tiltrængt) sommer.

På fagligt gensyn på den anden side af sommerferien.