Danmark lukker ned. I takt med, at alvoren går op for os alle, stiger uroen blandt de af os, der ikke er fastansatte. For der er kontant afregning minut for minut for freelancerne, løsarbejderne, tilkaldevikarerne, alle dem på 0-timeskontrakter og de små selvstændige uden ansatte, der bare lever af at sælge deres egen arbejdskraft.
Corona udstiller i den grad gabet op til den fastansatte lønmodtager, der ikke kan sendes hjem i karentæne uden løn, ikke kan fyres på stedet uden opsigelsesvarsel, der ikke kan sendes hjem uden løn under sygdom, uden forsikring, uden sygedagpenge og uden arbejdsløshedsdagpenge.
Freelancerne er sårbare
I gode tider taler vi meget om, hvor vigtigt det er, at vi får flere selvstændige. Der tales meget om den store frihed og fleksibilitet ved freelancelivet, og senest er de digitale arbejdsplatforme hyldet som ”fremtidens arbejdsmarked”.
Der er galopperende inflation i begrebet. Jeg ser et stigende antal freelancekontrakter og konsulentkontrakter, hvor medlemmer af HK skal udføre helt almindeligt funktionærarbejde på fuld tid for én arbejdsgiver og fakturere sin egen løn hver måned. Når selv Folketinget her for nylig slog en stilling som intern fotograf op på ”konsulentkontrakt” uden løn under sygdom og til en takst, der ligger under, hvad en fastansat fotograf ville koste, er der grund til at slå bak.
Mange af de tusindvis af freelancere, jeg gennem årene har mødt som rådgiver, har selv valgt at arbejde ”for sig selv”. Men jeg er nødt til at sige, at det sjældent er med åbne øjne. De er simpelthen ikke i stand til at gennemskue de reelle konsekvenser af ikke at være fastansat. Langt de fleste af dem, jeg har mødt, tjener ikke det, en lønmodtager koster arbejdsgiveren. De ligger under. De lever fra hånden i munden for at få det til at løbe rundt og lægger ofte ikke mærke til, at de skærer hjørner af og ikke sætter af til dårlige tider, til ferie, pension, sygdom, barsel, forsikring, efteruddannelse, ja ofte ryger fagforening og A-kasse også, når enderne skal mødes.
De har ikke noget at stå imod med, når der kommer en finanskrise eller en pandemi. Bevares, der findes undtagelser. Men de er få, og det er dårligt nyt for samfundet.
Her er freelancerne i klemme
Hvad gør den freelancer, der gik på diskotek i torsdags og dagen efter får besked om, at alle, der var til stede mellem 23 og 02 ”bør gå i karantæne”?
Hun er ikke sendt hjem af en arbejdsgiver, hun er ikke påbudt karantæne af en myndighed, og hun er ikke syg. Hun kan ikke arbejde hjemmefra, og hun kan ikke melde sig ledig, for hun står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Kan hun få sygedagpenge? Eller skal hun blæse på, at Styrelsen for Patientsikkerhed skriver, hun bør blive hjemme i 14 dage?
Hvad gør den selvstændige, der får symptomer, men ikke har ret til sygedagpenge før efter 14 dages sygdom? Selvstændige er vant til at hutle sig igennem og slæbe snuen med på arbejde. Det er præcis det, vi skal undgå.
Hvad gør den freelancer, hvis opgaver alle bliver udskudt på ubestemt tid? Som vi taler, tikker mail efter mail ind med aflysning af opgaver, fordi folk er mange for møder, kurser, fester, koncerter, debatter, foredrag og alle andre sammenhænge, hvor et større eller mindre antal mennesker mødes. Vi taler ikke kun foredragsholdere, undervisere, moderatorer. Det rammer også dem, der administrerer events, står for grafisk design, opsætter hjemmesider, laver markedsføring og salg mm. Forvirringen er total: Er der tale om force majeure? Er reglerne for aflysning sat ud af kraft? Det er nogle af de spørgemål, vores medlemmer stiller os i dag.
Hvad kan vi gøre for dem?
Det bliver på mange måder en særlig hård tid for freelancerne. For dem, der er medlem af en god fagforening, er der mulighed for at trække på bl.a. juridisk bistand. For dem, der er medlem af A-kassen, er der mulighed for at søge dagpenge, hvis man er nødt til at lukke ned. I HK Privat har vi lønforsikring for vores selvstændige, hvis de også er medlem af HK’s A-kasse. Vi kan rådgive dem om at få papir på deres aftaler, så de er bedre sikret. Vi kan rådgive dem om, hvordan de søger sygedagpenge, og vi kan kæmpe deres sag politisk. Og så er vi fremme ved, hvad HK Privat lige her og nu spiller ind til Christiansborg:
Hjælpepakke til freelancere/
små selvstændige
- Der er brug for, at myndighederne melder ud, at hvis man som freelancer/selvstændig kommer i karantæne (fx fordi man har været i kontakt med en smittet, men ikke selv har symptomer), og man ikke eller i meget begrænset omfang er i stand til at arbejde under karantænen, så svarer det til, at man er syg, da man jo ikke kan melde sig ledig, og man heller ikke må gå på arbejde. Så kom med en klar melding om, at man som karantæneramt kan søge sygedagpenge.
- Der er brug for at åbne et vindue, så de selvstændige kan tegne den ekstra sygeforsikring hos Statens Administration uden karensperiode. Det vil give dem adgang til at søge sygedagpenge fra 1 eller 3. sygedag. På den måde kan man bruge krisen til at få flere til at tegne forsikringen, som rigtig mange ikke kender til. Selvstændige har først ret til sygedagpenge efter 14 dages sygdom, hvis de ikke har den ekstra sygeforsikring. Det er i alles interesse, at de sikres sygedagpenge her og nu - mod at de køber forsikringen.
- Der er brug for, at vi får reguleret retten til sygedagpenge for løsarbejderne. Pt. har de pga. en principafgørelse i Ankestyrelsen ikke ret til sygedagpenge medmindre de er tilmeldt jobnet som ledig mellem hver eneste opgave – også selv om der er tale om får timer mellem opgaverne og også ,selvom det er år siden, de har haft brug for dagpenge. Selv om de opfylder beskæftigelseskravet. Det er rejst politisk i flere år, og i flere år har vi fået at ide, at det skulle løses, men det er det ikke blevet. Problematikken bliver ekstra aktuel nu for alle de løsarbejdere, der måtte skulle sygemeldes.
- SMV Danmark plæderer for, at arbejdsgiverperioden helt sløjfes, så arbejdsgiverne får sygedagpengerefusion fra dag 1. Det synes jeg er voldsomt. De peger også på en anden af deres kæpheste – nemlig et lovindgreb mod lange betalingsfrister. Der er vi enige. Jeg synes, det er fornuftigt at regulere, så de store ikke bare kan gennemtrumfe 2-3 måneders betalingsfrist, hvilket gør rigtig ondt på vores små selvstændige.
- Flere A-kasser har allerede været ude og tale for, at tælleren i dagpengesystemet sættes i bero, så ugerne ikke tæller, fordi man forudser, at der kommer en længerevarende krise, som sætter den forkortede dagpengeperiode under pres. Det har jeg svært ved at se ske i en hjælpepakke. Et politisk og økonomisk mindre drastisk skridt kunne være at suspendere loftet på 30 uger med ret til supplerende dagpenge. Vi ser ind i en tid, hvor de løstansatte og nystartede vil få sværere ved at få kunder nok til at kunne slippe dagpengene. Det kalder på, at vi giver bedre muligheder for at opbygge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hvis en ledig har taget opgaver på faktura, er der 30 uger til at nå op på fuld tid. Efter de 30 uger skal den ledige enten leve af det og droppe dagpengene eller lukke helt ned og gå helt på dagpenge. Det giver god mening at fjerne loftet på de 30 ud af de 104 uger for at lette vejen til beskæftigelse i en tid, hvor vi kommer til at se stigende arbejdsløshed.
På den anden side af panikken må vi så tage fat i, hvordan vi får mere robuste selvstændige, hvordan vi bekæmper den udbredte vildfarelse, at alt bare kan kaldes konsulentarbejde og selvstændig virksomhed, selv om der i realiteten er tale om helt alm. lønmodtagerarbejde, og hvordan vi udbreder de forsikringer, de reelle selvstændige freelancere ofte ikke kender til.
Link til vores guide til freelancerne om, hvor de står her og nu
