HK.dk logo

24. november 2013

Hvor henter du Kreativ inspiration?

Worst case scenario

Kreativiteten kommer og går, ganske som forår og efterår. Men hvad gør du, når der er kreativt dødvande og du føler dig idéforladt og uinspireret?

Inspiration og kreativitet kommer ikke altid helt automatisk og naturligt med på jobbet, når vi møder ind fra 8-16. Det er ofte den tidsmæssige ramme for, hvornår kreativiteten helst skal indfinde sig. Når den er med os, rider vi på en bølge, ideerne sprøjter ud af ærmerne og der er en følelse af uovervindelig kreativitet - måske generel uovervindelighed og storhed: I am the King of the world!

Men nogle gange kræver det hårdt arbejde at svinge de kreative ideer i gang.
Hvad gør du, når du er inde i en kreativ nedtur?
Nedenfor får du en række muligheder du med garanti allerede bruger, og måske også et par nye ideer.

Grafiske Bøger

Uanset om vi bruger dem i hyggetider eller i desperate, kreative ørkener, så har alle nogle kreative hjælpere i form af grafisk inspirerende compilation bøger som '100 Labels & Bags', eller '500 Top Packaging Designs', '1000 Killer Websites’, men også fotobøger og magasiner kan bruges til inspiration.

Websites

Inspirationen ligger også online via compilation websites der samler f.eks. 'Top 40 Dynamic Jquery Menues', der er steder som Behance.net, hvor både virksomheder og freelancere viser deres grafiske arbejde, Instagram, Youtube, TED Talks, Smashing Magazine, UX Magazine, og naturligvis alle de store bureauer, diverse blogs og netværk.

Foredrag & workshops

Er altid en god mulighed for at snuse til noget nyt og afprøve nye sider af dit talent. Ikke mindst i kraft af netværket med andre ligesindede. I øjeblikket indhenter HK Grafisk Kommunikation tilbud fra undervisere og foredragsholdere til sæson 2014. Igen til næste år bliver der et spændende udvalg af programkurser, kreative workshops og foredrag. I år var højdepunkterne for mig workshop i Graphic Recording samt Kreativt Idékonvent der samlede en hel flok kreative til idéudvikling på en anderledes og kreativ lokation. Hvad var dine kreative højdepunkter?

Gå en tur

Er en gammel kending, der virker som mirakelmiddel for det meste 'skidt-Mads' – også i kreativt dødvande. På den måde kommer vi væk fra den fastlåste tanke om, at vi SKAL have en idé klar hurtigt. Især en gåtur i naturen sætter ofte sanserne og tempoet ned og skaber mere jordbundne ideer.

Prøv noget nyt

En gåtur kan jo også have en målrettet destination på museum for at se en udstilling, gå på galleri, til et foredrag, en koncert eller i biografen. At se nye omgivelser, nye steder og opleve nye fortolkninger. Noget der bryder vanen og skaber rum til nye indtryk.

Leg med modstand

Og hvorfor ikke også udfordre sig selv lidt? F.eks. ved at teste sin modstand. Alene tanken sætter uvilje og frygt i spil. Det kan være en stor kreativ gave at teste sin modstand med et helt simpelt spørgsmål: Kan jeg tage fejl? Hvad med at se en film, du ikke har lyst til at se, at gå i kirke selvom det ikke virker oplagt kreativt, at sige >>nej<< til alle de tilbud du får i løbet af en dag, selvom du er bange for at gå glip af noget. Se hvor det vil bringe dig hen at lege med din modstand.

Kreative principper

Under modstand hører også Kill your darlings / Slagt en Hellig Ko og Less is More principperne, som kræver at vi re-tænker vores løsninger og måske forkaster ideer selvom vi ikke har lyst til det. Ofte med det resultat at den næste løsning bliver mere skarp og bæredygtig.

Frygten som kreativ inspiration

Og nu vi er ved de mørkere sider af kreativitetens udspring, kan du bevidst invitere frygten med i den kreative proces. Flere bureauer gør det tidligt i kontakten med kunden og i idéfasen via spørgeteknikker som:


  • Hvad er dit værste mareridt?
  • Hvilke tre ting ville du tage med på en øde ø?
  • Hvad vil du ikke have stående på din gravsten?
  • Hvis du stod overfor en krokodille, hvad ville du så gøre?

Spørgsmål af den type er designet til at invitere frygten ind i kreativiteten og dermed give anledning til en skæv tilgang og tankegang. Her et par eksempler på hvad det kan afstedkomme:

Frygten var f.eks. ved at tage over hos Kevin Bacon – læs Kevin Bacon effekten her på bloggen – der var bange for at blive til grin da 4 studerende lavede et spil omkring et netværksprincip i hans navn.

Han kunne have ladet frygten, for at blive til grin tage over og få plads, men valgte i stedet at sige: Sometimes you have to confront your demons. Sometimes you have to face the beast. Han konfronterede frygten og brugte den kreativt til at skabe en velgørenhedsplatform, der bygger på selvsamme netværksprincip.

Også filmbrødene Joel og Ethan Coen, der ofte har en oldgammel, frygtindgydende rabbiner med i deres film, bruger erindringer fra barndommen kreativt. Rollen er skabt fra rædselsslagne erindringer fra brødrenes barndom, hvor de frygtede denne gamle rabbiner dybt. Som voksne filmskabere formår de at hente de sanselige erindringer frem og formidle dem kreativt i deres film – bl.a. i filmen A Serious Man, hvor frygt overordnet set har en stor rolle.

Frygten for ikke at nå det

Jeg hørte om digteren Ruth Stones kreative følelse til et foredrag om kreativitet arrangeret af HK Grafisk Kommunikation. Den måde hun beskriver inspiration og kreativitet rammer noget vi nok alle kender, fordi det vækker og beskriver kreativ frygt - frygt for at vi ikke når, at give liv til vores kreative ideer og projekter imens inspirationen er tilstede.

Ruth Stone beskrev sin proces som en tordenstorm, der opstod i det fjerne. Når hun mærkede den, vidste hun, at hun var nødt til hurtigst muligt at finde en blyant, så hun kunne skrive det inspirerende digt ned med det samme. Det lykkedes hende ikke altid i tide, og hun mærkede i de tilfælde hvordan digtet, kreativiteten og inspirationen bevægede sig igennem hende og videre til en anden digter. Øjeblikket var overstået og kunne ikke genskabes - digtet var mistet. For hende ihvertfald.

Fortællingen gengives med humor af Elizabeth Gilbert - Eat, Pray Love - på TED Talks - Your elusive creative genius.

Og nu til dig

Hvilket projekt, ide eller drøm er du bange for aldrig bliver realiseret?

Hvad skal der til, for at du giver det liv?


Historik

Charlotte Holst Andersen - HK fagforening

Charlotte Holst Andersen

Freelancer

HK Grafisk Kommunikation

Jeg er uddannet i reklamebranchen og har været i det grafiske fag igennem flere år. Med en PBA i Webudvikling er løsningerne med tiden blevet mere tekniske. For et par år siden supplerede jeg min webuddannelse med en coachinguddannelse.

Stop med at følge

  Følg denne blog via RSS-feed

Tidligere blogindlæg

Bloggere

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Opdatér kommentar

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk