Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
05. maj 2014
Er du til levende billeder, bør du undersøge mulighederne for at lave din egen produktion af korte film i lommefilm kategorien. Et filmisk udtryk i lavbudget udgave, der får liv med en smartphone og en app.
I den forgange uge har begrebet ’lommefilm’ trængt sig på via et inspirerende foredrag og en praktisk, hands-on workshop, der har vist muligheder, for at inddrage et nyt kreativt værktøj i det grafiske og fotografiske arbejde. Det er svært ikke at blive bjergtaget.
Begrebet ’lommefilm’ kommer fra det engelske udtryk: Pocket Movie. Et navn, der henviser til kameraet i vores smartphones, der ofte ligger i vores lommer og som jo i øvrigt optager i HD kvalitet. Smart. Med en smartphone, en tablet og få app’s, er du godt på vej til din første produktion. Eksemplet her tager udgangspunkt i Apple produkter.
Det er en rigtig god løsning, at optage dine klip med din iPhone, fordi den er lille og let at håndtere. Derpå at redigere dine klip på din iPad, fordi det er lettere at trække, klippe og redigere på en større skærm. Du kan også bruge din computer.
iMovie app’en har begrænsede muligheder for redigering, hvis du er vant til at arbejde med de mere vilde redigeringsprogrammer som Final Cut Pro eller Premiere. Det er klart. Men iMovie tilbyder masser af muligheder for dig, som kun skal bruge mindre avancerede muligheder. Det betyder dog også at lyd, lys og farver kan være en udfordrende størrelse. Men lad ikke det være en forhindring.
Portrait format er 'no-go' - film skal ses i bredformat / landscape.
Vind, storm og larm – den indbyggede mikrofon er meget følsom overfor støj og vind
Modlys – brug kun modlys bevidst til at skabe effekt eller leg – men undgå det helst heltFaldgruber jeg lærte om i lørdags, hvor jeg også lærte hvor enkelt, hurtigt og effektivt, det er muligt at lave en lommefilm. Jeg deltog i en 5 timers workshop om begrebet og konceptet lommefilm.
Det var noget, af det vi testede på ’Lommefilm er for alle’ workshoppen hos HK grafisk kommunikation. Dagen forløb lige efter min smag: en hurtig intro til lommefilmsbegrebet med historiske facts, gode eksempler, et par nice-to-know, tips og trick og så ellers fri leg til at producere den første film. Det gik godt og mindre godt, for selvom vi som grafikere måske er vant til at tænke i visuelle billeder og virkemidler, så er det noget andet, at tænke i levende billeder.
Her lærte vi af Henrik Isaksen, ejer af Vidoe2net, at dækbilleder kan redde mange film. Dækbilleder er sekvenser som kan bruges til at klippe ind for at gøre filmen mere dynamisk, skabe en bevidst stemning og ikke mindst, for at erstatte dårlige sekvenser – uskarpe billeder, mørke optagelser pga modlys etc.
Med en uddannelse i den journalistiske verden havde Henrik også fokus på, den gode historie i sit oplæg på workshoppen. Alle deltagere nåede, at lave 2 historier i løbet af workshoppen – her vil jeg tage udgangspunkt i den sidste opgave, der var et teamwork.
Birte og jeg teamede hurtigt op om en historie, der skulle understøtte dagens titel: "Lommefilm er for alle". På Birtes anmodning blev vores dogme for samarbejdet, at få filmen færdig og lagt ud på hkgk Østjyllands facebookside indenfor dagens rammer. Vi havde en ide og et løst, skitseret storyboard lavet på rekordtid.
Og helt ærligt kunne vi godt have brugt mere tid, til f.eks. at finde en metode til at farvekorrigere Henrik, der ser lidt vel brun ud i interviewet, vi kunne også have leget med en bedre måde at afslutte filmen på, ligesom vi gerne ville have lavet nogle grafiske elementer og overgange og måske optimeret med lidt infografik.
Men vi holdt os denne dag til Henriks ord:
Det skal ikke være kunst. Det skal være færdigt!
Og for os var det jo en del af målsætningen, at få det færdigt indenfor dagens rammer, for at give et reelt billede af, hvad det er muligt at lære på en workshop.
Se vores lommefilm på HK Grafisk Kommunikation Østjylland facebooksiden her
Lommefilm bruges i øvrigt aktivt i ’Sluk Solariet’ kampagnen fra Kræftens Bekæmpelse. Det er et samarbejde imellem Lommefilm.dk, Tryg Fonden og Kræftens Bekæmpelse, hvor elever fra hele landet kan deltage i en konkurrence med deres lommefilm ideer. Temaet skal forebygge hudkræft og oplyse om den øgede risiko ved brug af solarier. Vinderfilmen optages som en professionel film, der vises i biograferne. Se flere eksempler på filmene i linklisten nedenfor.
Og sidst men ikke mindst – kast dig ud i lommefilmene. Det er sjovt, det er lærerigt, og det giver mulighed for at lege med forskellige udtryk og virkemidler. Vi lærte at Lommefilm (virkelig) ER for alle, der kan leve med, at det langt fra er Hollywood kvalitet. I øvrigt er der en Bollywood intro, du kan redigere til din egen film i iMovie, ligesom der er lydeffekter, skins og musik, til gratis brug.
God fornøjelse med dine lommefilm.
Links
Gå til Video2net – der ejes af Henrik Isaksen som underviste os på workshoppen.
Gå til Lommefilm.dk – der arbejder med at få unge til at lave film på deres mobiltelefoner
Freelancer
HK Grafisk Kommunikation
Jeg er uddannet i reklamebranchen og har været i det grafiske fag igennem flere år. Med en PBA i Webudvikling er løsningerne med tiden blevet mere tekniske. For et par år siden supplerede jeg min webuddannelse med en coachinguddannelse.
Følg Charlotte Holst Andersens blog
Følg denne blog via RSS-feed
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID