HK.dk logo

20. maj 2014

OFFF Barcelona - et grafisk mareridt

OFFF Barcelona 2014

Joshua Davis, Casey Neistat, Seb Lester, Oliver Jeffers, Chip Kidd, Hvass & Hannibal, PostPanic, Spiekermann, Lobulo mf. var samlet på årets OFFF og fik "wouw", "nice", "yeah" og "wuhuuu" med.

Den grafiske festival ’OFFF’ i Barcelona er netop afsluttet. Tømmermænd, telte og rockmusik plejer at være forbundet med en festival, men her var det grafiske ’rockstjerner’ der indtog scenen, og slog tonen an, for hvad der rykker i den grafiske verden i øjeblikket.

Det blev til 3 dage fyldt med inspiration, kreativitet, grafiske showcases, vanvittige ideer, stilfulde layouts, vovemod, respekt, drømmeprojekter og masser af følelser.

Det skulle nemlig hurtigt vise sig, at et ret gennemgående tema for flere af de viste projekter, var udsprunget af inspiration fra frygt eller mareridt. Selvom konceptet for OFFF festivalen lødigt lokkede med diverse merchandise 'to Turn you on'.

Frygten var dog tema for Jamhot fra Glasgow, der også åbnede festivalen for mig. Jamhot fortalte om frygten for at blive magelige og tilbagelænede i deres arbejde, og om hvordan de konstant udfordrer mageligheden ved, at invitere frygten ind. Et eksempel var, da de tog den svære beslutning, om at stoppe samarbejdet med deres største kunde, fordi det blev lidt for ’safe’ at arbejde med dem. Jamhot oplever at frygten på et tidspunkt afløses af entusiasme.

Senere samme dag var også Bartholot på scenen for at vise sine værker, der næsten alle trak stærke referencer til barndommens mareridt fra krigeriske, klædedragter ved byfesterne i hans hjemland Schweiz. Der var både Classic Nightmares og mere avancerede.

Seb Lester

Muligvis var det ærefrygten, der fik Seb Lester til at udstøde et gisp fra scenen, da han kiggede udover den store skare, der var mødt op for at opleve ham. Han leverede da også, et brag af en præsentation med sine fantastiske evner som kalligrafist og 'typeface designer'. Han står bag kendte fonte som Soho, Neo Sans og Ampersand og har nu også specialiseret sig indenfor kalligrafiske muligheder. Mødet med Seb var storslået, smukt og meget følsomt. Så stærkt at Oliver, der var en af mine 20 grafiske festival venner fra Danmark, hurtigt skabte udtrykket:

Det var et Seb Lester Moment

Som svarer til en mild udgave af begrebet ’en Flemming Poulsen’, som vi kender fra fodboldens verden.

Dagen bød også på Casey Neistat, der vist ikke kender til frygt, men bare tager for sig af livet. Som f.eks. da han tog på en 10 dages rejse for hele Nike budgettet og lavede det virale hit ’Make it count’. En video der så rigeligt har indtjent sit budget i form af omtale og med snart 12 mio. views på Youtube (i skrivende stund).

Oliver Jeffers

Indbegrebet af ’coolness’ åbnede anden dag på OFFF med flere af sine lækre værker. Frygten var her afløst af barnlig nysgerrighed og irsk oprør. Oliver Jeffers står bag lækre, grafiske verdenskort, design på et gigantisk Fabergé æg, en super lækker TED intro, men også illustrerede børnebøger  - bl.a. en #1 NY Times bestseller ’The Day the Crayons Quit’ om et bundt tegneblyanter, der går i strejke. For som Oliver Jeffers sagde:

As an Irishman I can’t resist anything going on strike. So of course I had to accept this project.

Han blev afløst af festivalens rød-hvide indslag, da Hvass & Hannibal gik på scenen. De leverede en rigtig god og selvsikker præsentation. Stort tillykke til dem for at være kommet så langt i deres arbejde, at de bliver inviteret til OFFF. De fortalte, om de opgaver der bliver ’sticky’, og er i stor fare for at mislykkes. Og om hvordan de ofte kaster sig ud projekter, der ikke er deres hjemmebane. Trods alt kommer projekterne altid til at fungere. De viste flere omslag til identiteter af udgivelser for 'Efterklang' og 'Turboweekend'. Samtidig viste de den grafiske identitet til 'We Love Graphic Design' 2013.

Resten af dagen var jeg ramt af festival ’amnesia’, hvor alting blandede sig lidt med hinanden og helhedsbilledet derfor står sløret tilbage. Men det var godt og lidt overskygget af mit helt personlige møde med Seb Lester, som fik rosende ord med fra mig. Det blev mit ’Seb Lester Moment’ nr. 2 og det var lige så rørende som det første møde.
OFFF Barcelona 2014

Lørdag var der igen fart på, for at nå så mange præsentationer som muligt. Det blev blandt andet til Joshua Davis, der ikke synes plaget af frygt, men dog gik på scenen med frygt for at bruge ’the f-word’ og blive censureret, som han tidligere har oplevet at blive med sin TED talk. Derfor havde han taget sin datter med på scenen til at holde styr på ham. Han viste flere grafiske projekter, der kombinerer ’processing and graphic design’. Det er softwarekunst, hvis man skal oversætte – eller generativ kunst. Og så fortalte han, om hvordan hans pludselige indskydelser og ideer ofte munder ud i meget lange og tidskrævende projekter, som han af og til bander langt væk med rigelige mængder 'f-words'. F.eks. ideen om at lave grafiske udgaver af samtlige fyrretyve røvere i eventyret om Ali Baba og de fyrretyve røvere. Men han fuldførte det imponerende projekt.

Post panic

Viste lidt behind-the-scenes fra den kommende kortfilm 'Sundays'. En film der bygger på et futuristisk mareridt, hvor Google, Apple, Facebook osv bliver til éet firma, der overtager kontrollen med hele verden. En frygt vi nok allerede alle har smagt en snert af efterhånden som vi oplever overvågning, big data indsamlinger og identitetstyverier. Filmen bliver til en spillefilm i fuld længde, men om 2-3 måneder skulle det være muligt at se en kortfilm, som en slags intro.

Sidste navn på OFFF 2014 bestod af en kvartet bag hele identiteten, videoen og app’en til 'Reflektor' med 'Arcade Fire'. Med et næsten voodoo inspireret tema viste de teknikerne bag både design og programmering til at interagere med en video via en app. Et spændende og meget teknisk indslag, der åbner en verden af nye muligheder for app's og interaktion.

I næste blogindlæg vil jeg udvælge 3-4 navne fra OFFF og gå i detaljer med et par projekter.

Tilbage er der kun at sige: kom med til OFFF til næste år.

 

Links:
Følg Seb Lester på Instagram - her
Se Oliver Jeffers lækre TED intro - her
OFFF Barcelona hjemmesiden - her
Se Make it Count videoen - her

Arrangementer Karriereudvikling

Historik

Charlotte Holst Andersen - HK fagforening

Charlotte Holst Andersen

Freelancer

HK Grafisk Kommunikation

Jeg er uddannet i reklamebranchen og har været i det grafiske fag igennem flere år. Med en PBA i Webudvikling er løsningerne med tiden blevet mere tekniske. For et par år siden supplerede jeg min webuddannelse med en coachinguddannelse.

Stop med at følge

  Følg denne blog via RSS-feed

Tidligere blogindlæg

Bloggere

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Opdatér kommentar

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk