Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
22. juni 2014
Det skal være fladt! lyder en af tre trends, der er samlet fra foredrag på OFFF festival, Nordic Action Aarhus, samt til farve- & trendaften med pej gruppen.
Her får du tre trends til dit grafiske og kreative arbejde. Trends som er værd at holde øje med, følge, udvikle på eller måske bryde? Der er plads til kreativ fortolkning.
Fremtidens grafiske trend med mindre brug af 3-D effekter og mere flade design i det grafiske layout har været undervejs i en tid. Vi kender det allerede fra smartphones, hvor ikoner/knapper til app’s i starten havde masser af 'lens flare', 'emboss' og 'gradients', der talte til vores visuelle lyst til at interagere. Sidenhen er der blevet skruet ned for effekterne, og ikonerne bliver/er nu flade, skarpt optrukne og rene. Det ses ved 'windows tile' brugerfladerne og selvfølgelig med 'Jony Ive' til IOS enhederne. Og nu bliver det altså helt fladt. Nordic trend og nordic style?
En lun aften i maj var pej gruppen forbi Aarhus, for at fortælle om farver og trends. Det gav nogle brugbare fif til, hvilke nuancer der kommer til at skabe trend i ’14-’15.
En særligt udvalgt række af trendfarver er: blå, stærk orange, petroleum, bronze og næsten sort.
I modsat ende af trend-skalaen ligger neonfarverne på vippen til at ryge helt ud igen. Hummel, Saint Tropez og Vero Moda, har netop lanceret nye kollektioner med neonfarver, så der kommer nok til at gå en rum tid endnu, før vi tager helt afsked med de stærke farver.
Det betyder dog ikke, at der ikke er stærke farver imellem trendfarverne for efterår/vinter 14/15 og forår/sommer 2015. Iblandt de ret mørke nuancer pej gruppen har vurderet som trendfarver i efterår/vinter 14/15, findes også stærke farver som: Fuchsia Red(18-2328) og Poinciana(18-1564, der skaber lys iblandt mørke farver som: Stretch Limo(19-4005) og Salute(19-4011), der alle er navne fra PANTONE viften.
Søg efter og se farver via dette direkte link til PANTONE hjemmesiden.
pej gruppen sætter i øvrigt også ’shimmer’ som trend. Et begreb, der kan oversættes til: at skinne med et dæmpet, flakkende skær.
En tendens, der allerede er meget tydelig i tøjbranchen og en trend, der i høj grad er vokset i skønhedsbranchen igennem de seneste år. Det ses især i neglelakker, der igennem de seneste år er blevet mere og mere ’shimmerish’
Ligesom det ses i tekstiler, der er oppe i tiden, hvor flere mærker har plettede tekstiler, der i vævningen skaber 'shimmer' effekt.
Flere foredrag og cases fra OFFF Barcelona viste, at vi kan komme langt ved at inddrage følelserne i vores projekter. Der blev vist flere projekter, der var inspireret af mareridt, frygt, døden og flere af livets mørke sider. Fælles for en del projekter var, at designerne blev set, anerkendt og fik opgaver efter at have fuldført projekter, der i en eller anden form gengav deres fortolkning af et mareridt eller en følelse i deres private liv.
Læs også blogpost OFFF Barcelona – et grafisk mareridt.
Følelserne fik også plads til Nordic Action (#nordicaction2014) foredragene på Lynfabrikken i Aarhus, hvor 4 nordiske designere var inviteret til at fortælle om deres arbejde. Fra venstre mod højre på fotoet ses: Designbolaget, Kokoro & Moi, Oh Yeah Studio og Ritator.
Designbolaget, der lyder halvsvensk, men altså er pæredansk, har udover flere store modehuse også en del museer på kundelisten: bureauet har bl.a. layoutet hen ved en snes kunstbøger for ARoS. Claus Due, der er kreativ ansvarlig og leder lagde ud med at adressere det ømtålelige og fine skel imellem at blive inspireret til en nyfortolkning via et andet værk eller at gengive noget så unuanceret, at der er tale om decideret ’plank’. For selvfølgelig bliver vi inspireret af, at se andres kreative værker. Men vi taler ikke om det.
Som et godt eksempel på en balancegang der fungerer, viste Designbolaget en case, hvor der er hentet kreativ inspiration fra fotograf Irving Penn, der med sine karakteristiske portrætfotografier, taget i et hjørne, skabte en ikonisk stil. Et stramt og ret cool set-up som med Designbolaget blev nyfortolket i en fotoserie til Won Hundred, som jeg desværre ikke kan finde online eksempler på. Til gengæld kan du her nyde nogle af fotografierne af Irving Penn
Her kan du se andre rel="noopener noreferrer" lækre cases og prisvindere fra Designbolaget
Oh Yeah Studio viste flere projekter, der havde følelserne som omdrejningspunkt: et projekt handlede om at kortlægge følelser der opstår i løbet af en helt almindelig dag. Et projekt inspireret af litteratur af Darwin og Freud.
Et andet meget personligt projekt Oh Yeah Studio arbejder med, er en måde at illustrere hvordan det føles at have epilepsi: Hvordan føles det når et anfald er på vej? Hvordan føles det at have epilepsi? Hvordan føles et epileptisk anfald?𠊎t interessant emne, som dagens opmærksomme og kompetente interviewer - grafisk designer rel="noopener noreferrer" og forfatter Adrian Shaugnessey, opfordrede Oh Yeah Studio til at kontakte læger og epileptiske foreninger om, for at finde målgrupper og aftagere til.
Finske Kokoro & Moi, fortalte om flere af deres projekter og især Fazer Café opgaven vækkede følelser hos mig – det vækkede nysgerrighed og appetit på at besøge en Fazer Café. Hvorfor har vi ikke sådan en i DK? En skarp identitet, inspireret af butikkens rel="noopener noreferrer" gamle lysskilt, der også ses i case beskrivelsen Fazer Café projektet
Farver, fladt og følelser var de tre trends, der skaber en tydelig, rød tråd igennem de forskellige arrangementer og bud på, hvor vi er på vej hen i forhold til design og mode.
Nåede du hverken OFFF eller Nordic Action i år, så er der heldigvis en ny mulighed til næste år. Følg med her på bloggen eller kig forbi listen over events og arrangmenter i HK Grafisk Kommunikation. rel="noopener noreferrer"
NB: det varer heller ikke længe før navnene til årets We Love Graphic Design afsløres - 'stay tuned' som man siger eller tilmeld dig facebook siden.
Freelancer
HK Grafisk Kommunikation
Jeg er uddannet i reklamebranchen og har været i det grafiske fag igennem flere år. Med en PBA i Webudvikling er løsningerne med tiden blevet mere tekniske. For et par år siden supplerede jeg min webuddannelse med en coachinguddannelse.
Følg Charlotte Holst Andersens blog
Følg denne blog via RSS-feed
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID