HK.dk logo

08. juli 2014

Urbane miljøer og grafiske visioner

Isbjerget Aarhus Havn

Elefanthudsbeton, Louboutin-røde idrætsruter, vulkaner og isbjerge har inspireret nogle af de projekter, der skyder til vejrs i Aarhus Ø. Tag med på en fotografisk gåtur og bliv inspireret af linier, ideer, navne og farver.

Miniformater er perfekte til at vise visioner, tanker og til at komme op i et helhedsorienteret helikopterperspektiv - i hvertfald når det kommer til arkitektmodeller, der viser så store områder som det nye Aarhus Ø på Aarhus Havn. I dette blogindlæg viser jeg modelfotos, hvor jeg er gået på opdagelse og fotojagt i Pakhus 27, hvor Aarhus Kommune viser De Bynære Havnearealer via en spændende projektmodel med lys, gadelys og miniformater af hele området.

Men jeg viser også 1:1 fotografier af de virkelige huse og arealer taget på en gåtur med tidligere Stadsarkitekt Gøsta Knudsen, der viste rundt på en sommerdag med både sol og dramatiske skyer på Aahus Ø, hvor han fortalte om de forskellige byggerier og visioner. Øverst på modelfotoet ses Grundfos Kollegiet bagerst til højre i grå, sorte og hvide elementer. Nedenfor ses Gøsta Knudsen med nogle af deltagerne foran Grundfos Kollegiet.

 

Grundfos kollegiet


Byggeriet er inspireret af det husets beboere nok i størstedelen af tiden vil være optaget af: bøger. Bygningen er lavet som en stak eller en hylde af bøger.

Da det er studieboliger er byggematerialerne også i en vis udstrækning nødt til at være omkostningsregulerede. Derfor er der brugt effekter på ellers ret banale beton elementer, for at skabe en spændende og anderledes struktur: 
runde cirkelflader skaber i et pixeleret mønster, der aftegner grafiske linier som træer eller grene i skyggespil mod murene.



Den smukke overflade grænser op til nok den blødeste beton overflade der findes, i den glatte, forarbejdede og lyse beton, der får struktur med henvisning til elefanthud
 og elefanthudens folder.

De grafiske linier er også til stede i bygningens indre, hvor stærke farver imellem den grå beton gør opmærksom på lejlighedernes indgangspartier, der også har kantede numre på gulvarealerne foran indgangen. De kantede tal går igen igennem trappeopgangens 12 etager.

Farver og indgangspartier, der spejles igennem flere lag i bygningens atrium med svalegange, der er med til at skabe en illusion eller optisk manipulation.

 

Navitas og Dokk1

’Navitas’ betyder ’energi eller iver’ og er navnet på den markante bygning, der kommer til at huse Ingeniørhøjskolen.

Overfor, i en mindst lige så mastodontisk bygning, kommer Aarhus Hovedbibliotek og Borgerservice til at have til huse i Dokk1 - Urban Media Space.

Vulkanen

Et af de to 0-energi huse (yderst til venstre) på havnen er bygget af Ringgården. Med solceller og andre tiltag er begge huse selvforsynende. Vulkanen, der er omringet af høje bygninger ligger som den ydmyge betongrå miniput, men er som den stille og generte type, der pludselig viser sig at være en vild, sprudlende vulkan.

Foto af Vulkanen til højre og det andet 0-energihus til venstre Det Store Havnehus, der også er opført af Ringgården. Med få kig til pangfarverne rød, orange og gul på vulkanens yderside, der markerer (kysse)terrasser og indgangspartier, er der allerede udefra lagt op til ’lir’ og så snart dørene åbnes vises en farveovergang i bygningens atrium, der går fra stærk gul, over glødende orange til kraftig rød.

Inde i lejlighederne er farverne også meget kraftigt repræsenteret i køkkenelementer, toiletfaciliteter og skydedøre. Det er ikke et sted for de farveforskrækkede.

Isbjerget

En anden af de mere markante bygninger i Aarhus Ø er Isbjerget, der består af 11 tinder, der skyder i vejret. Byggeriet er lavet med tinder for at skabe udsigt til beboerne i lejlighederne bag byggeriet.

I stedet for en stor bastant klods skaber mellemrummene imellem tinderne små udsigtshuller til bygningerne bagved.

Lejlighederne har terrasser med glaspartier i farveforløb, der er dybblå/turkis i bunden og derefter gennemgår en gradvis farve-afmætning på vej til toppen, hvor de er helt klare.

Idrætsramblaen – urban idræt

Langs havnen og ud i forgreninger og forbindelser igennem bydelene anlægges ruter og stisystemer til de ’bløde trafikanter’ – det er dem på cykler, rulleskøjter, fodgængere, løbere, for roere og svømmere. Stisystemerne kommer til at ligge, hvor der er sat gadelamper på modellen. Nedenfor til venstre ses noget af Lighthouse, der er et af de mere markante byggerier i området.



Ramblaen inddeles i tre ruter, der får hver sit farve ID og bliver synlige via tydelige markører i bybilledet: 



Den Røde Rambla laves i et rødligt og blødt materiale som er lidt mere venligt ved fald og styrt end almindelig asfalt. Den røde farve skulle efter rygter bl.a. være inspireret af smukke ben i Louboutin sko langs den franske riviera. Andre mener farven er helt naturlig for underlagets type, der er som de røde cindersbaner, vi kender fra atletik stadions etc.

På billedet her har jeg snydt og skruet op for den røde farve på underlaget, fordi jeg ville ønske, farven blev så mættet som en diskret, rød løber. Desværre bliver farven ikke så markant, men vil dog adskille sig fra den almindelige asfalterede vej.

Den Blå Rambla er for vandhunde og byder på nye muligheder langs kyst og å-systemer igennem Aarhus. Det er bl.a. for roere og svømmere. Et projekt der allerede er godt i gang og tilbyder svømmebaner langs havnekanten. Indtil videre er det kun Den Blå Rambla, der har fået sin egen hjemmeside: Den Blå Rambla

Den Sorte Rambla er for cyklister og andre der kører på hjul drevet af muskelkraft. De eneste brændstoffer, der skal forbrændes på ruterne er rugbrødskalorier – ingen fossile brændstoffer.

Hvis du kommer forbi Pakhus 27 på Nordhavnsgade 12 i Aarhus kan du se en fuld model af hele området. Nedenfor ses Z-Huset og Havnehusene, der bl.a. får drivhuse på toppen.

Visionen om Idrætsramblaen omfatter dannelsen af én sammenhængende promenade for idræt, leg, motion, fritid og spontan bevægelse i mødet mellem by, skov og vand. Her bindes det eksisterende foreningsliv sammen med den uorganiserede idræt og andre brugere - med alsidig mulighed for udfordring, udfoldelse, indlevelse og indsats.

Der er også allerede plads til kultur, kollektive projekter og sociale events på havnen med en strandbar, beachvolley baner, nyttehaver, vandpolobaner, skulpturer fra ’Sculpture by The Sea’ som f.eks. de gigantiske solbriller, og fiskeri fra både lystfiskere og fra ruser til krebsefiskeri.

 

Links:
Isbjerget - gå til hjemmesiden
Lighthouse - gå til hjemmesiden
Vulkanen - se lækre fotografier
Z-huset - gå til hjemmesiden
Grundfoss - gå til hjemmesiden
Navitas - gå til hjemmesiden
Urban Media Space - gå til hjemmesiden

Arrangementer Kompetencer

1 Kommentarer


Helle Regine Hansen

07 august 2014 10.41

Tak for en skøn, skøn artikel om visioner, byggerier og fantasifuld arkitektur i Århus Ø Charlotte.

Dejlige billeder både af de eksisterende bygninger samt "modellerne".

Har netop besøgt Århus, som jo er en skøn by og det er dejligt med denne inspiration. Jeg vil glæde mig til at tage et smut tilbage og se nogle af visionerne og bygningerne i "real life"!

Mvh
Helle Regine


Historik

Charlotte Holst Andersen - HK fagforening

Charlotte Holst Andersen

Freelancer

HK Grafisk Kommunikation

Jeg er uddannet i reklamebranchen og har været i det grafiske fag igennem flere år. Med en PBA i Webudvikling er løsningerne med tiden blevet mere tekniske. For et par år siden supplerede jeg min webuddannelse med en coachinguddannelse.

Stop med at følge

  Følg denne blog via RSS-feed

Tidligere blogindlæg

Bloggere

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Opdatér kommentar

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Fagforeningen: Mandag til torsdag kl. 8.00-17.00. Fredag kl. 8.00-16.00. A-kassen: Mandag og onsdag: 08.00-17.00 Tirsdag og torsdag: 08.00-12.00 Fredag: 08.00-16.00

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Tekniske problemer

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6.00-24.00.

... eller skriv til os her

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk