Du kan i øjeblikket ikke logge ind med NemID på Mit HK , det skyldes en fejl hos NemID.
Du kan logge ind med brugernavn/adgangskode, hvis du tidligere har oprette en, eller du kan anvende MitID
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
02. oktober 2014
Det kan kræve 150 designforslag at få en filmplakat godkendt. Et sabbatår kan være den største gave for din kreativitet. Kruseduller kan blive dit brand. Papir og grøntsager kan skabe magi.
Alle ovennævnte udsagn er blevet vist, bevist og omtalt på de sidste 3 års We Love Graphic Design konferencer. I år er det 4 år siden den første We Love Graphic Design samlede folk fra den grafiske og visuelle branche til grafisk topmøde. På lørdag går det løs igen og der er også i år lagt op til en dag med inspirerende projekter, kreative mesterværker, grafiske peptalks og stærke personligheder fra spændende navne som: Vallée Duhamel, Jon Burgerman, byggstudio, hort, Sarah Mazzetti og e-types.
Indtil det går løs på lørdag, får du her en kort intro til et par af de kreative, der har været forbi We Love Graphic Design tidligere: (alle taler kan opleves under 'Video' på WeLoveGraphicDesign.dk)
�r var Paul Wilson fra Yellow1, der fortalte om design til filmplakater, som en lidt overset kunst. Han har designet et stort antal filmplakater – se f.eks. Everything Will Be Fine og Kandidaten (links er inaktive pr. 20. marts 2018) - og ved, at der typisk skal 50-150 designforslag til, før plakaten er som den skal være. I hans speak fra We Love Graphic Design, får du en ide om, hvor meget arbejde, der ligger bag en filmplakat, og hvor meget der skal arbejdes i Photoshop, for at transformere en ide fra ’movie stills’ til færdig plakat. Paul Wilson viste, hvordan han får tingene til at ske, ud fra det givne materiale og flere års erfaring med design af filmplakater.
Der var også legendariske Stefan Sagmeister, der inspirerede med sine 'sabbaticals' - et koncept der går ud på, at fordele sin pensionisttilværelse ud på sit voksne arbejdsliv. For hvorfor gemme al sin fritid, til man bliver 70 og ikke har andet end tid? Med 6 års arbejde efterfulgt af 1 års sabbat, er der mere balance i tingene. I et sabbatår lukker Sagmeister sit firma, og rejser ud i verden for at fordybe sig i egne projekter. Hans sabbatår har f.eks. skabt ideer til The Happy Film (der skulle være i post production i øjeblikket), men også en stol flettet med ord - her i en Google billedsøgning. Sagmeister kan opleves på WeLoveGraphicDesign.dk ligesom hans tale om frihed og sabbatår er tilgængelig på TED talk.
Ingen mestrer pap og papir som Sarah Illenberger, der i anledning af åbningen af en ny Hèrmes shop i det enorme shoppingcenter KaDeWe i Berlin, lavede en parade af vinduesudstillinger med Hèrmes produkter i spektakulære scenarier. De 10 imponerende udstillingsvinduer i 'Le Parade' viser kendte Hèrmes produkter som Kelly Bag, Carré og Chain d'Ancre. Sarah Illenberger har også skabt kreative projekter med både frugter og grøntsager - bl.a. en serie om grøntsager, der er formet som den kropsdel, den pågældende grøntsag har en plejende effekt på: ingefær, der er godt til ryg og knogler ved gigt, er f.eks. formet som en rygrad. Se om du kan afkode alle værkerne i 'Heilpflanzen' som var et af mange spændende projekter Sarah Illenberger viste på We Love Graphic Design.
At kalde Hansje van Halems håndskrevne bogstaver for kruseduller, er måske for meget, men de første bogstavtegninger med en pen/digitizer til hendes 'Scratched Letter' har samme præg over sig som en 'doodle'. Bogstaverne er bl.a. brugt i en Letter Flip Book, og blev nok allerede i hendes studietid, starten på hendes fascination for detaljerede mønstre og komplekse bogstaver. Flere eksempler kan ses fra hendes plakater til Schrank8 - navnet på et skab, der står i hendes private hjem, og i en tid blev brugt som udstillingsrum, hvor andre grafikere kunne udstille deres værker.
We Love Graphic Design er arrangeret af HK grafisk kommunikation og laves i samarbejde med Visuelt Forum og LYNfabrikken. I år afholdes konferencen d. 4. oktober i Den Sorte Diamant.
Freelancer
HK Grafisk Kommunikation
Jeg er uddannet i reklamebranchen og har været i det grafiske fag igennem flere år. Med en PBA i Webudvikling er løsningerne med tiden blevet mere tekniske. For et par år siden supplerede jeg min webuddannelse med en coachinguddannelse.
Følg Charlotte Holst Andersens blog
Følg denne blog via RSS-feed
Log ind med NemID
Du kan altid bruge dit NemID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit NemID