19. december 2014
Augmented reality er virkelig

Glem alt om 'wearable technologies' som Google Glass og Nokia Glass. Hvorfor ikke bare bruge din pupil som fremviser til at ændre eller udvide virkeligheden? Her et par bud på AR udvikling, der viser vejen frem.
Skaber det frygt eller interesse, når du hører et firma, vil projektere indhold direkte ind på din pupil og bruge den som fremviser? Augmented Reality er stadig i udvikling, og selvom det måske synes som om, udviklingen har stået stille i årtier, så er der i år kommet flere eksempler på, hvordan teknologien kan bruges til at tilføje til eller udvide vores virkelighed.
Hvad er AR?
Augmented Reality betyder direkte oversat: ændret, udvidet eller tilføjet virkelighed og henviser til, hvordan vi igennem en app på en enhed - f.eks. smartphone eller tablet - kan tilgå et lag af information lagt ud af, oftest et firma eller en person.
AR var det hotte for et årti siden, men så gik det lidt i sig selv igen. Eller gjorde det? AR var langt fra ligetil og krævede udvidet teknisk viden, for at kunne udvikle noget. Og så krævede det en håndholdt enhed at opleve det med. B&O gik forrest med teknologien i 2006, men det var måske lidt for tidligt. Nu er AR på stærkt tilbagetog med mere brugervenlige udviklerværktøj og i dag hvor vi alle har 1-2 håndholdte enheder, så er vi lettere at få i tale.
Din app på din enhed bruges til at søge efter markører eller markere, der aktiverer det AR lag, der er lagt på det objekt du scanner. Det er f.eks. en markør, der er trykt i et magasin - en marker der scanner efter kontraster. Længere nede i blog indlægget her, fortæller jeg om IKEA kataloget der bl.a. bruger et + tegn som marker.
I oktober havde HK grafisk kommunikation besøg af Kim fra Intertisement, der har været med på AR bølgen helt fra start. De udvikler løsninger, der gør brug af AR og er med til at skabe nye ideer og metoder at bruge teknologien på. Deres kundeliste byder bl.a. på så spændende navne som Christian Dior og VW, hvis man er til mode eller biler.
Cases med AR
Her kan du se et par af de projekter Kim Bleshøy Nielsen fra Intertisement viste til sit foredrag i Aarhus i oktober. Jeg har tilføjet et par stykker til hans liste med eksempler, der viser nogle af mulighederne med AR.
Pepsi Max Unbelievable - AR i et busstoppested
National Geographic - AR projekt i London
BBC Frozen Planet - AR projekt
Inifinity AR - viser deres visioner for AR
Goelia - AR modeshow
IKEA
En af de helt store AR løsninger kom i år fra IKEA, der sendte et katalog på gaden sammen med en app, til at scanne ekstra indhold i kataloget, og til at placere nye møbler i dit eget hjem via din smartphone eller din tablet. Måske har du allerede prøvet det - ellers henter du deres app her og finder en video der fortæller, hvordan du bruger AR mulighederne i kataloget.
Her henter du IKEA app via Google play
Her henter du IKEA app via iTunes
Ved at scanne + markerede sider i kataloget, får du vist ekstra indhold i form af video eller produkter. Ønsker du at lege med AR i dit eget hjem, markerer du hele kataloget som vist her fra deres info video om mulighederne i kataloget.
Overvejer du en AR løsning?
Skulle eksemplerne have vækket ideer eller tanker om AR, som du selv har lyst til at gøre til virkelighed, så gav Kim Bleshøy Nielsen også et par gode råd med på vejen til hvilkde tanker du bør overveje, før du går i gang:
- Hvad er formålet?
- Hvad skal der ske med det?
- Skab indhold/content
- Skab kontekst
- Eksporter til ønsket medie
- Analyser brugen af det
Det er strategiske tanker og så kommer selve udviklingen som stadig hører til i den teknisk, tunge ende.
Udviklingsværktøj til AR
Men selvom det stadig kræver stor teknisk viden at udvikle AR løsninger, så er der her en liste over værktøj, der er udviklet til at gøre det lettere end det var tidligere:
Metaio CVS: server
Metaio Cloud: cloud løsning til indholdet
Metaio Creator: 3D model +overflade - eksport.
Metio SDK: mulighed for selv at kode og lave animationer
Layar - fungerer med en video lagt ovenpå billeder og henvender sig til f.eks. aviser og magasiner, hvor der skal være mulighed for at tilegne sig ekstra viden. Det skulle være forholdsvist let at lære. Der sættes automatisk et Layar logo på indholdet så brugere ved, at de skal bruge en Layar app (iTunes - Google play) til at se indholdet.
Aurasma - realtime opbygning af indholdet. Aurasma app.(iTunes - Google play) bruges til at se indhold.
Vuforia- af Qualcomm som Intertisement bruger.
Det grafiske
Selvom der kræves en del teknisk viden for at udvikle AR løsninger, så kræver det også kreative ideer, nytænkning, innovation og også meget gerne grafiske ideer, for at skabe løsninger, der egner sig til en større målgruppe.
Det er vel kun fantasien, der sætter grænser?
Og så tilbage til introen til dette blogindlæg og Magic Leap, der vil revolutionere AR - og som i øvrigt har rigtig mange ledige stillinger til udviklingen af AR løsninger fra deres kontor i Fort Lauderdale, Florida.

Charlotte Holst Andersen
Freelancer
HK Grafisk Kommunikation
Jeg er uddannet i reklamebranchen og har været i det grafiske fag igennem flere år. Med en PBA i Webudvikling er løsningerne med tiden blevet mere tekniske. For et par år siden supplerede jeg min webuddannelse med en coachinguddannelse.
Følg Charlotte Holst Andersens blog
Følg denne blog via RSS-feed