HK.dk logo

04. november 2015

Grafisk getaway

Grafisk getaway, grafisk festival og grafisk konference

Hvem kan sige fri for at drømme om en romantisk getaway med himmelseng, sand, strand og vand? På den anden side kan en getaway også handle om at blive inspireret, underholdt og motiveret. Har du prøvet en grafisk getaway?

Der findes flere grafiske festivaler i Europa, hvor du indenfor forholdsvis kort tid kan nå din destination. Skal vi kalde den for destination inspiration?

HK grafisk kommunikation har tradition for at tilbyde et par studierejser hvert år. Studierejserne går typisk til en eller flere af de grafiske festivaler, der nævnes her. Det er festivaler, der er kendt for at tiltrække store, grafiske, fotografiske og andre kreative navne.

Det er også grafiske festivaler, der med garanti vil inspirere dig, bevæge dig og give dig brugbar viden til dit eget grafiske liv.

 

OFFF Barcelona

Er en 3-dages festival, der er fuldstændig pakket med store navne, lækre koncepter og stor bredde, der rammer en vifte af interesser indenfor både det grafiske, fotografiske, video, dokumentarprojekter, koncepter, markedsføring men også ret komplekse og tekniske løsninger.

Festivalen fyldte i år 15 år og det er da også en ret stor festival med mange deltagere. Der kører 2 spor på samme tid, så der må vælges til og fra, i det du kan nå at se. Efter 3 dage fra start til slut er du helt sikkert inspireret, men nok også træt som til en musikfestival. I disse omgivelser er det oplagt at nyde lidt tapas om aftenen i en af de små gader i Barcelona. Festivalen har i øvrigt også en mexicansk udgave.

Det er muligt at købe kaffe og mad på festivalen, men der er også flere spisesteder omkring eventet. Sidste aften slutter med en stor fest til dem, der kan stå distancen efter 3 dage med masser af foredrag og inspiration.

Info: afholdes 26. - 28. maj 2016 - link: OFFF Barcelona


Reasons to be Creative

Findes både i en 1-dags udgave i London og i en 3-dags festival i kystbyen Brighton. Ildsjælen bag festivalen hedder John og han har nu inviteret til grafisk topmøde 10 år i træk.

Festivalen rummer noget for både kreative og kodenørder. Der kører 3 spor på samme tid, så her må der også vælges til og fra i det du kan nå at se.

Eventet holdes i Brighton Dome, der ligger meget centralt i byen og tæt på Brighton Pier og kysten. Der kan købes mad og drikkevarer på eventet, men der er også masser af lækre spisesteder i de små gader der omkranser stedet, ligesom der er en lille park lige bagved.

Hver aften er der mulighed for at netværke i baren, hvor John sørger for meget favorable priser til festivalens gæster.

Info: afholdes 5.-7. september 2016 - link: Reasons to


We Love Graphic Design

Hvis du ikke lige har mulighed for at trække flere dage ud af din kalender, så er en 1-dags festival oplagt.

Du kan læse om dette års We Love Graphic Design i 2 tidligere indlæg: We love Graphic Design og We Love Graphic Design 2. HK grafisk kommunikation og Visuelt Forum inviterede i år til inspirerende foredrag med Annie Atkins, Julie Katrine, Lust, Underware - der også stod for festivalens grafiske identitet i år - og ikke mindst Jean Julien.

1-dags festivalen, der måske nærmere kan kaldes en grafisk konference, ligger altid den første lørdag i oktober og afholdes i Den Sorte Diamant. Indgangsbillet til den grafiske konference er inkl. kaffe/te og frokost.

Info: afholdes lørdag d. 1. oktober 2016 - link: WLGD


Offset

Offset eller I love Offset, er en 2 dags festival, der holdes om foråret i Dublin og i efteråret i London. Det er en grafisk dedikeret festival, hvor der kører 1 spor ad gangen. Efter hvert foredrag kan der stilles spørgsmål udenfor salen, hvor det er helt normalt at flere samles.

I år bød festivalen f.eks. på font kunstneren Seb Lester, Gmunk, Tomi Ungerer og Ruth Ansel. Eventet afholdes i Bord Gáis i Dublin Energy Theatre og i Shoreditch Town Hall i London. Der er flere cafeer og restauranter i nærheden på begge venues, der ligger centralt placeret.

Link: offset 



Det er endnu ikke endelig besluttet hvilke grafiske festivaler, der vil blive tilbudt fra HK grafisk kommunikation, men en eller flere af de nævnte festivaler kunne blive tilbudt i 2016. 

NB: der er deltagerbetaling på de udenlandske studieture, pga udgifter til fly og overnatning. Selvom deltagerbetalingen er lav, er der chance for, at man selv kan finde rejserne til billigere priser. Det skyldes bl.a. at HK grafisk kommunikation ikke indgår aftaler med selskaber uden overenskomst.


Historik

Charlotte Holst Andersen - HK fagforening

Charlotte Holst Andersen

Freelancer

HK Grafisk Kommunikation

Jeg er uddannet i reklamebranchen og har været i det grafiske fag igennem flere år. Med en PBA i Webudvikling er løsningerne med tiden blevet mere tekniske. For et par år siden supplerede jeg min webuddannelse med en coachinguddannelse.

Stop med at følge

  Følg denne blog via RSS-feed

Tidligere blogindlæg

Bloggere

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Opdatér kommentar

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk