MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Så skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
29. marts 2016
Mange designtrends ender som døgnfluer, ligesom vi kender det fra popkulturen. Her får du to design døgnfluer, der lever lidt endnu og to design trends med uendelig levetid.
En af de sikre grafiske trends viser det tilbagevendende princip og hvordan alting går i ring. Selvom en trend bliver gammel og aflagt, kommer den oftest retur i en eller anden form. Måske som en nytænkning eller nyfortolkning eller måske i en nostalgisk, vintage version. Design dør ikke - det er i bevægelse.
Beskriver en redigeringsmetode til foto og video, men kan også bruges til grafik. Det er aldrig blevet en megatrend, og selvom jeg er stor tilhænger af den, må jeg også erkende, at jeg aldrig har brugt den kommercielt. Jeg leger kun med tilt-shift.
Redigeringen med tilt-shift fungerer optimalt til fotografier med personer eller objekter, der er fotograferet lidt oppefra og lidt på afstand. Her har jeg leget med et gammelt foto taget med en af de første smartphones. Fotografiet viser Ringsted Station på en vinterdag. Tricket er at bevare den rette afstand til de fotograferede objekter - for tæt på eller for langt væk kommer ikke til at fungere.
Tilt-shift kan også bruges til levende billeder som vi bl.a. så i introen til den danske dokusoap Kaos i Skagen, der blev vist på TV2 for nogle år siden. En perfekt redigeringsmetode til serien, da tilt-shift trækker noget virkelighed ud af det fotograferede så det får et uvirkeligt, miniature look. Lige så uvirkeligt som Hellerup-ugen i Skagen kan virke.
Men tilt-shift kan altså også bruges som redigeringsmetode til et ellers kedeligt og udtryksløst fotografi. Ved at efterredigere med tilt-shift får fotografiet et udtryk der får os til at tro, du har helt styr på blænde, fokus og lukketid på dit kamera. Det kan være en redning af et ellers kikset fotografi.
Her finder du en rigtig god tilt-shift tutorial. Og her får du en rigtig lækker tilt-shift video fra Singapore.
En megatrend, der blev allemandseje er til gengæld de (over)eksponerede Keep Calm slogan posters. I dag kan du via en keep calm creator, spytte dine egne Keep Calm versioner ud på t-shirts, tasker, krus, nøgleringe, plakater og mange, mange andre artikler. Selvom trenden har bygget sig op igennem dette årtusinde, er det blot et par år siden den eksploderede og blev til et modefænomen / merchandisefænomen for alle. Med en generator / creator er Keep Calm, blevet et sted, hvor alle ret enkelt kan udtrykke deres kreativitet.
Oprindeligt var 'Keep Calm and Carry On' et motiverende slogan fra slutningen af 1930'erne, hvor den engelske regering forsøgte at højne moralen blandt folket. Der var en aktuel og virkelig trussel om 2. Verdenskrig, der naturligt nok skabte uro og frygt blandt borgerne i Europa. Med få ord, en enkel skrifttype, en kongekrone og en markant farve, blev der skabt plakater med enkle budskaber. Omkring årtusindeskiftet fandt et boghandler-ægtepar et gammelt eksemplar af plakaten og så begyndte interessen for sloganet at få nyt liv.
Og her lige et par andre trends, du nok husker:
Et stensikkert hit, når det gælder grafisk design er mere en grundform end en egentlig trend. Men formen kommer med her, fordi den altid kan bære en hyldest og fordi dens tilstedeværelse gør livet lidt mere interessant. Du eksisterer på den form, går på den hver dag, imens du ser mod solen og månen. Den er altings begyndelse og altings endelse. Den er et grundprincip og en grundform: cirklen.
Der findes ikke et design, der ikke kan favne en cirkel. Om det er i den grafiske verden på plakater, infobokse, tilbuds-splash, redningen på et design der pludselig skal favne et uventet element, eller det kan være den grafiske cirkel på væggen, ligesom det runde vindue, det runde badekar eller den runde seng kan skabe personlighed og humor til dit hjem. Cirklen er en superHELT! Cirklen er det element, du altid kan regne med.
Cirklen er din Yin, hvor skærmen, kataloget, plakaten, væggen, huset, rummet, bogen…hvad som helst....., er din Yang. Uden cirklen var alt bare kantet, logisk og ret.....kedeligt!
Hvor ville Mulder og Scully f.eks. have været uden 'crop circles' eller korncirkler?
Cirklen symboliserer fuldkommenhed, tiden, solen, månen, det der hviler i sig selv, livet, den tilbagevendende bevægelse, fuldendelse, kredsløb, det uendelige, ringen, helhed, det moderlige princip, den mandlige skaberkraft samt intet mindre end den mest naturlige form. (J. C. Cooper, Politikens Symbolleksikon).
Grafisk design, kunst, litteratur, mode og arkitektur hænger uløseligt sammen. Det er fag, der inspireres og påvirkes af hinanden, og derfor er det også naturligt, at finde et begreb som dekonstruktivisme i det grafiske design.
Skulle du sidde og tænke, at du ikke rigtigt bruger dekonstruktivisme i dit design, så er det nok mere et spørgsmål om, hvordan du ser på dit design. Muligvis bruger du metoden i langt højere grad, end du er bevidst om. Groft sagt kan man sige, at hver gang du vælger at bryde din tekst op og indsætte andre elementer eller delelementer i dit design, så er du ude i dekonstruktivisme. Først har du konstrueret et design, og dernæst dekonstruerer du det, for at give fantasien og kreativiteten frirum.
Selvom trenden med at skille fysiske elementer ad og placere dem i en ny helhed nok er ved at være lidt aftagende, så er der stadig plads til at blive imponeret. Vi bliver stadig betaget af det adskilte, der placeres i en ny og smuk formation. En formation der udgør en grafisk helhed og bliver til et detaljeret kunstværk.
Ovenfor ser du Vipp fra deres intagramprofil, hvor de har lavet en serie med deres produkter. Og her kan du se andre eksempler fra: Todd McLellan og Michael Mape
Blogpost skrevet af Charlotte H. Andersen
Freelancer
HK Grafisk Kommunikation
Jeg er uddannet i reklamebranchen og har været i det grafiske fag igennem flere år. Med en PBA i Webudvikling er løsningerne med tiden blevet mere tekniske. For et par år siden supplerede jeg min webuddannelse med en coachinguddannelse.
Følg Charlotte Holst Andersens blog
Følg denne blog via RSS-feed
Log ind med MitID
Du kan altid bruge dit MitID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit MitID