Jeg har haft det privilegium henover vinteren at deltage i en taskforce nedsat af Københavns Kommune. Taskforcen har haft til formål at undersøge gældende praksis i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension og komme med anbefalinger til, hvordan Københavns Kommune kan udnytte alle muligheder for at udøve et konkret individuelt skøn inden for lovens rammer. Jeg er særdeles tilfreds med de anbefalinger, vi fra taskforcen præsenterede 9. april.

Anbefalingerne er nemlig et vink med en vognstang til politikerne, om at vi stadig har nogle værdier i vores velfærdssamfund.

En af de værdier er, at hvis man bliver syg, skal man kunne bevare et forsørgelsesgrundlag ved hel eller delvis hjælp fra de offentlige kasser. Vi anbefaler også, at der skal strammes op på forvaltningspraksis.

Der skal nemlig i langt højere ses kvalitativt på borgerens situation i Københavns Kommune end at følge nidkærhed om dokumentation.

Taskforcens analyse og observationer underbygger på bedste vis og berettiger de lovændringer, der er på trapperne med L 193, der blev førstebehandlet 6. april. Lovforslaget vil blandt andet ”sikre, at der ikke iværksættes ressourceforløb udelukkende for at opfylde dokumentationskravet, og at borgere ikke kommer i klemme som følge af uklarhed om dokumentationskravet”. 

Det er derfor med rettidighed omhu, at Københavns Kommune har haft iværksat undersøgelsen af sin praksis. Og det er glædeligt, at der er lovændringer på vej, som kan give taskforcens anbefalinger et større gennemslag.

Vores hovedanbefaling er blandt andet, at antallet af sager per medarbejder bør sættes ned, så der skabes rum til bedre opfølgning i sagerne og større mulighed for at foretage løbende socialfaglige vurderinger af sagerne.

Vi lægger fra taskforcen desuden op til en kulturforandringsproces, hvor dialog, vejledning og information sættes i centrum. Der skal i nemlig langt højere grad lyttes til borgeren. Der skal kort sagt være mere hjerterum end datarum.

Det store springende punkt er, at Københavns Kommune hidtil har været for restriktive og ikke har udnyttet lovgivningens muligheder for at tildele førtidspension. Hver medarbejder har haft for mange sager, og der er for mange sagsbehandlingsskift for den enkelte borger. Et enkelt eksempel er for eksempel den borger, der over to år oplevede sammenlagt 33 personer tilknyttet sin sag.

Relationen mellem borger og kommunen skal styrkes ved at sikre, at der sker færre sagsbehandlerskift.

Helt oplagt syge skal kunne få førtidspension ud fra mindre dokumentationsiver. Det er blandt andet også det, som beskæftigelsesministerens lovforslag 193 vil rette op på.

Dokumentationskravet skal stadig være der, men i de helt oplagte triste sager skal sagsbehandleren ud fra en socialfaglig vurdering kunne understøtte førtidspension.

Fra taskforcen konstaterer vi også, at Københavns Kommune i sit arbejde skal lade sig inspirere af Ballerup Kommunes og Aarhus Kommunes indsats på området, og at den københavnske forvaltning skal indgå samarbejde med disse kommuner for løbende at erfaringsudveksle og lade sig inspirere.

Sagsbehandlerne har evnerne, indstillingen, de er ildsjælene, og deres faglige kompetencer skal sættes fri. Derfor er det godt, at vore anbefalinger også er at sikre et større samarbejde, tværfaglighed og erfaringsudveksling i teamdannelser. Så min vurdering er, at Taskforcens anbefalinger er gode for medarbejderne og for arbejdsmiljøet i Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.

Der skal i ressourceforløbene arbejdes med bedre tilrettelagte forløb, hvor det hurtigere afklares, om borgeren vil kunne blive i stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob – eventuelt efter gennemførelse af revalidering/uddannelse.

Taskforcen vurderer, at det kræver en større investering og et markant fokus, hvis der skal gennemføres ændringer på området. Det kræver, at udvalget såvel som forvaltningen forpligter sig til at investere tid og ressourcer til at implementere taskforcens anbefalinger.

Taskforcen foreslår derfor, at der i Københavns Kommune udarbejdes en konkret handlingsplan, der skal udmønte taskforcens initiativer.

Og ikke mindst anbefaler vi, at der 1 år efter vedtagelsen af en sådan handlingsplan laves et implementeringstjek af taskforcens anbefalinger. 

 

Taskforcen har bestået af seks eksterne eksperter:

  • Formand John Klausen, lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet og forsker i socialret
  • Christian Grønnemark, formand for HK Hovedstaden
  • Henrik Thomassen, kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse, KL
  • Jon Andersen, cand.jur, tidligere kommiteret ved ombudsmanden
  • Lars Midtiby, direktør i Danske Handicaporganisationer
  • Vibeke Jensen, beskæftigelseschef i Aarhus Kommune