Det er altid klogt at forenkle, hvis resultatet bliver en bedre indsats. Men hvis planen om forenkling betyder et ringere udkomme, skal planen ændres. Anbefalingerne i regeringens rapport fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme er gift for det regionale og lokale arbejde med erhvervsfremme.

Regeringen vil nemlig nedlægge de regionale vækstfora og pille regionerne helt ud af erhvervsfremmesystemet. Planen er at centralisere arbejdet i en erhvervsfremmebestyrelse, hvor arbejdstagersiden er lukket ud. Det er en helt gal vej at gå.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er derfor ved at skyde sig og indsatsen for erhvervsfremme i foden gennem hovedet. Ved at fjerne lønmodtagerne fra de regionale erhvervsstrategier mister samfundet nemlig lokale og regionale forbindelsesambassadører, som har vigtig viden fra beskæftigelses- og uddannelsesverdenerne.

Jeg sidder i erhvervsskolebestyrelser, i det regionale arbejdsmarkedsråd og erhvervsudvalgene i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Min viden fra disse fora bør bruges offensivt i indsatsen for erhvervsfremme, i stedet for med den planlagte centralisering at skylle den lokale og regionale viden ud med badevandet.

Derfor er det helt tåbeligt også at fjerne de regionale arbejdsgivere fra arbejdet med de regionale erhvervsstrategier i de nedsatte vækstfora.

Jeg er alvorligt bange for, at regeringens planer om at centralisere indsatsen for erhvervsfremme vil skabe defokusering og demotivering blandt os lokale aktører, med ringere og meget langsommere lokal udvikling til følge.

Samarbejde på tværs om fremtidens arbejdskraft
For virksomhederne har behov for parter, der ser på tværs af indsatserne. Tiltrækning af arbejdskraft handler ikke kun om regulering, men også om uddannelse, infrastruktur og livskvalitet. Her spiller de regionale partnerskaber en helt central rolle, fordi vi i vores indsatser netop samler virksomheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, kommuner og region om de fokuserede indsatser, der skaber vækst og udvikling i regionen.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er en barriere for virksomhederne.  Den teknologiske udvikling betyder, at mange jobs forsvinder gennem automatisering, og at mange arbejdsopgaver vil blive digitaliserede og automatiserede. Det nødvendiggør efteruddannelse og opkvalificering.

Derfor er det afgørende, at der etableres en løsning med mindre centralisering og en større grad af regional og lokal selvbestemmelse. I hovedstadsregionen er det fx kun 19 % af arbejdsstyrken, der har en STEM-uddannelse (Science, Technology, Engineering, Math). Men efterspørgslen efter STEM-kompetencer stiger og bliver kun større i fremtiden.

Med udgangspunkt i den nationale teknologipagt etablerer Vækstforum Hovedstaden derfor en regional teknologipagt mellem regionale aktører på uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet, som skal styrke det regionale samarbejde om fælles fremtidige indsatser, så flere får STEM-kompetencer.

Store mangler i rapport om forenkling
Det er således afgørende at fastholde et helt lokalt niveau, hvor kommuner, lønmodtagere og virksomheder kan drive den lokale erhvervsindgang og den lokale indsats. Demokratiet bliver desværre svækket, hvis virksomheder og lønmodtageres repræsentation i erhvervsservicesystemet med de aktuelle planer om centralisering bliver væsentligt reduceret.

Men den store svaghed i Forenklingsudvalgets arbejde er, at det kun forholder sig til dele af erhvervsfremmeindsatsen. Virksomhederne efterspørger nemlig en række ydelser og aktiviteter, som slet ikke er behandlet i udvalgets rapport.

Samtidig forholder udvalgets rapport sig overhovedet ikke til, hvad nærhed og lokalt kendskab betyder for kvalitet og tilgængelighed af erhvervsservice.

Der er stor risiko for, at færre vil gøre brug af erhvervsfremme, hvis afstanden til operatøren øges væsentligt. En væsentlig del af den lokale erhvervsfremmes DNA er nemlig, at den trækker på de lokale ressourcer.

Der skal sættes ind fra folkeskole til virksomhed
Et eksempel på det fra Vækstforum i Region Hovedstaden er partnerskabet ’Faglært til vækst’, hvor regionen i 2016 inviterede virksomheder, erhvervsskoler, arbejdsmarkedets parter, kommuner og regionen til at lave en fælles aftale ’Faglært til vækst’, fulgt op af regionale midler til at finansiere de fælles indsatser.

I aftalen har vi samlet kræfterne om at sikre, at flere unge får en erhvervsuddannelse, og at flere ledige og beskæftigede opkvalificeres fra ufaglært til faglært, og de første initiativer er nu blevet til virkelighed.

Men vi skal også sikre, at ledige og medarbejdere får mulighed for at opkvalificere sig inden for de fag og kompetencer, som bliver efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked. Gennem bl.a. indsatsen under Restart kontaktes virksomheder i hele hovedstadsregionen, og kompetenceudviklingsplaner for såvel virksomhed som medarbejder vil blive bragt i spil. Indsatsen er et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter. Regionen har bidraget med midler til indsatserne.

Vi skal tænke på tværs
Jeg bakker helt op om behovet for en national strategi på erhvervsfremmeområdet. Men hvis vi skal sikre flere kompetente medarbejdere særligt med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, er der behov for de regionale partnerskaber og en strategi forankret i regionerne, som det er med de regionale vækst- og udviklingsstrategier i dag.

Virksomhedernes adgang til relevante kompetencer er afgørende for, hvilke job der kan etableres og fastholdes, og det har stor betydning for væksten både regionalt men også nationalt. En enstrenget og centraliseret tilgang til erhvervsfremme kan betyde, at vi taber i den hårde internationale konkurrence om udvikling af arbejdsmarkedet. Det vil skade virksomheders muligheder for at vækste.

Situationen er jo aktuelt, at erhvervsministeren sidder på sin trebenede malkestol, som han med anbefalingerne fra Forenklingsudvalget er ved at save to ben af.

Det kommer der ikke meget mælk ud af.

 

Indlægget blev bragt 14. maj 2018 på Altinget.dk