Stresset kvinde, som ligger hen over skrivebordet

Folketinget har for længst besluttet, at danskerne skal være længere på arbejdsmarkedet. Det er jeg enig i. Mange af os kan arbejde længe efter, vi har rundet de 60 eller sågar 65 år. Men det er hul i hovedet, at vi fra 2050 først kan gå på pension, når vi er 75 – særligt, når efterlønnen er udfaset.

Avisen.dk har i øjeblikket fokus på den forhøjede pensionsalder og nedslidning. De har foretaget en måling, som viser, at 72 % af danskerne mener, at vi skal have en differentieret pensionsalder. Personer med hårdt fysisk arbejde skal kunne gå på pension tidligere end dem uden fysisk belastning i arbejdet. Argumentet er fysisk nedslidning.

Jeg anerkender fuldt ud, at kroppen bliver slidt af hårdt fysisk arbejde. Det er skørt at tro, at fx en stilladsarbejder kan være i branchen, når han er 75. Men jeg er rigtig ked af, at avisen.dk fjerner fokus på psykisk nedslidning.

Vi er næsten nået dertil, hvor stress ikke er tabubelagt – hvilket jeg tror hænger sammen med, at stress nærmest er blevet en folkesygdom. Vi er næsten nået dertil, at arbejdsgiverne anerkender, at stress er en individuel lidelse, men et fælles problem. Jeg siger bevidst ’næsten’, fordi det stadig er stort set umuligt at få anerkendt stress som en arbejdsskade. Det sender et uheldigt og meget stærkt signal fra myndighederne om, at de kun i teorien anerkender psykisk nedslidning som følge af dårligt arbejdsmiljø. I praksis er sagen en ganske anden.

Jeg ved fra HK’s medlemmer, at man ikke kommer sovende gennem dagen på et kontor. Administrativt ansatte er efterhånden reduceret til et absolut minimum mange steder. Hver gang, der skal spares fx i det offentlige, skal vi have diskussionen om ’kolde og varme hænder’ – og så skærer vi i det administrativ personale med, for det er der flest stemmer i.

Fordommen er, at alle kan løse administrative opgaver. Men akademikeren, sygeplejersken, lægen eller sosu-assistenten hverken kan, vil eller skal løse administrative opgaver. Derfor efterlades de tilbageværende HK’ere med en urimelig stor arbejdsmængde. Det betyder, at de løber livet af sig selv – samtidig med, at vi dunker dem oven i hovedet med fejl i indkaldelser til undersøgelser, journaler, der forsvinder osv.

Når man skal arbejde under de vilkår et helt arbejdsliv, så bliver man syg og nedslidt. Der er stor fornuft i at tage debatten om differentieret pensionsalder. Men det kan ikke gøres ud fra brancher. Det må gøres ud fra en konkret vurdering, om en person er nedslidt. 

Nedslidning er nedslidning. Uanset om det sidder i krop eller sind.

Læs mere om arbejdsmiljø og stress her på HK.DK