Unge og klima

 

Bæredygtighed på skoleskemaet

Klima og bæredygtighed er ’hot’ hos unge mennesker. Det så vi blandt andet ved forårets klimademonstrationer på verdensplan, og målinger viser, at unge under 30 år er den gruppe, der er mest bekymrede for vores klima.

Derfor haster det også med at sætte bæredygtighed på skoleskemaet som en obligatorisk del af uddannelser i fx folkeskoler, gymnasier og erhvervsuddannelser.

Vi skal give unge en solid viden om bæredygtighed og redskaber til at bruge det i deres fag. Når de i fremtiden bruger deres kreativitet og lyst til innovation til at skabe nye virksomheder og udvikle jobs, skal bæredygtighed ligge på rygraden.

På Sjællands Erhvervsakademi, hvor jeg sidder i bestyrelsen, er det allerede på dagsordenen, og det er et område, jeg vil arbejde for, at vi holder fokus på.

Man skal kravle, før man kan gå

Udfordringen er, at heller ikke vi voksne kender ’svaret’ på, hvordan vi skaber den perfekte bæredygtighed, der redder vores klima. Men det må vi ikke lade os bremse af. Man skal kravle, før man kan gå, og vi må starte på det niveau, vi er på og arbejde os op derfra. 

Vi kunne fx begynde med konsekvent at sortere affald på vores arbejdspladser. Skifte til klimavenlig varme, økologiske kantiner, el-biler, solceller på taget osv. 

Det er ikke nok, men det er skridt i den rigtige retning.

Fællesskab giver bedre løsninger

Før sommer talte jeg med en arkitekt, som fortalte, at de tidligere sendte projekter i høring, når de havde udarbejdet deres plan for byggeriet. Nu spørger de brugerne, inden de går i gang. På den måde får de arbejdet bæredygtige løsninger ind i projektet fra starten. 

Det skal vi lade os inspirere af - også i fagbevægelsen. Vi har indflydelse mange steder i vores samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og politiske partier.

Det skal vi benytte til at tage ansvar for, at klima og bæredygtighed bliver en central dagsorden på fremtidens uddannelser og arbejdsmarked – i samarbejde med brugerne.