HK.dk logo

05. juni 2015

En grundlovstale om arbejderkvinder og mænd

Grundlovsmøde, Allingeåbro 5. juni 2015.

Tak for invitationen. 

Som gammel Grenå-dreng er jeg stolt af at stå her. Grundlovsmøderne i Allingeåbro har nemlig altid været noget helt særligt. For mig har Julielund altid været en demokratisk højborg, hvor man mærker arven efter Grundtvig og historiens vingesus. 

Et sted hvor man mærker betydningen af fællesskab og sammenhold. 

Et sted hvor man mærker respekten for andres mening. 

Et sted hvor man mærker åbenheden over for verden.       

I år er grundlovsdag noget helt særligt. Vi fejrer ikke bare skiftet fra enevælde til demokrati, som vi har gjort så mange gange før. I år fejrer vi også 100-året for grundlovsændringen i 1915. Vi fejrer året, hvor kvinderne fik valgret. Sammen med arbejdsklassens mænd. 

Grundlovsdag i 1915 var derfor noget HELT særligt. Forestil jer København i 1915. Første Verdenskrig havde været i gang i næsten et år, og krigens hærgen havde sat sit præg på Europa. Men 5. juni var en festdag i København. Det var en flot forsommerdag, hvor solen strålede ned over Kongens hovedstad. 

Mange af jer har nok set billederne af de 15.000 kvinder, som gik i optog gennem København med Dansk Kvindesamfund i spidsen. 15.000 kvinder.   

Forrest gik de unge, barhovedede og hvidklædte kvinder. Bag dem gik kvindesamfundets pionerer: hatteklædte damer med korsetter, fodlange sorte silkekjoler og møllehjulshatte. Og efter dem endnu flere københavnske kvinder. kvinder i optog ned ad Bredgade med samling på Amalienborg Slotsplads. Dér takkede de kongen for at have fået valgret. Det må have været et imponerende syn.   

Men historien om hattedamerne og Dansk Kvindesamfund er kun en del af historien. Det var nemlig kun et udsnit af de københavnske kvinder, der gik med i det berømte kvindeoptog den junidag for 100 år siden. Og festen med de hatteklædte damer fra Københavns bedre borgerskab var faktisk ikke den eneste fest i København den dag. Kvinderne fra arbejderklassen i Socialdemokratiske Kvindeforening festede ude ved Carlsberg blandt de trange arbejderboliger på Vesterbro. De var ligeså begejstrede for at have fået valgret. Men i stedet for optoget i den pænere del af København, havde de indkaldt til folkefest under bøgetræerne i Søndermarken.   

Her var der ikke mange damer i lange kjoler og store hatte. Her var der gynger og karruseller. Legende børn og skydetelte. Der var faglige taler og fællessang. Der blev sunget ”Internationale” – vel at mærke den gamle version før omkvædet: ”Over Bjærg, Over Dale / Skal du flyve i Dag” blev til ”Vågn til kamp af jer dvale / til den allersidste dyst”. Sanghæftet kostede 25 øre og efter det store fyrværkeri kl. 23 var der dans til kl. 1 om natten. En sand folkefest. Og en helt anden fest end hattedamernes optog i det indre København.   

Og hvad kan vi lære af den historie? Som fagforeningsmand hæfter jeg mig ved, at kampen for kvindernes valgret ikke bare var en kamp mellem kvinder og mænd. Kampen for kvindernes valgret var også en politisk kamp. En politisk kamp mellem forskellige sociale grupper i samfundet. Det man med et næsten glemt ord ville kalde en ”klassekamp”. Til folkefesten i Søndermarken stod arbejderkvinderne side om side med deres mænd. For arbejderbevægelsen var kampen for kvindernes valgret nemlig en del af en større kamp. Arbejderkampen. Kampen for bedre løn- og arbejdsforhold. Kampen for skolegang og ordenlige boligforhold. Kampen for overhovedet at kunne klare sig og overleve.     

For mig som fagforeningsmand er kampen for lige rettigheder og lige muligheder stadig en politisk kamp. For mig har kampen for løn- og arbejdsforhold altid handlet om én ting: Retten til at bestemme over sit eget liv. 

I min verden handler fremskridt ikke om muligheder på et stykke papir. Fremskridt handler om at kunne gøre de muligheder til virkelighed. Det handler om: Ret til at få den løn, som arbejdet er værd. Ret til at blive behandlet ordentligt på arbejdsmarkedet. Ret til selv at kunne bestemme.     

Og gad vide, hvad arbejderdamerne i Søndermarken ville sige til de fremskridt, kvinderne har opnået i dag? 100 år efter kvindernes valgret får de næsten en femtedel mindre i løn end deres mandlige kolleger for det samme arbejde. Ville de synes, det var et fremskridt? Jeg tvivler på det.   

Og hvad med hattedamerne? Ville borgerskabets pæne damer anno 2015 stå side om side med arbejderkvinderne og kæmpe for ligeløn? Det kan jeg også godt være i tvivl om. 

Kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet var ikke det, hattedamerne kæmpede for i 1915. Det gjorde nogle af de store kvindelige pionerer i kvindebevægelsen måske. Men hattedamerne gjorde ikke. Hattedamerne var hjemmegående kvinder. De havde mænd, der forsørgede dem og bekymrede sig ikke så meget, om de kunne tjene nok til at forsøge deres børn og få et godt sted at bo. Derfor var kampen for ligestilling en politisk kamp.   

Og kampen for ligestilling er ikke slut. En af de vigtigste kampe i dag handler om ligeløn. Og jeg har både en god og en dårlig nyhed til kvinderne her i dag.   

Den gode nyhed er, at vi er på rette spor. Vi udjævner lønforskellene år for år.  

Den dårlige nyhed er, at hvis vi fortsætter i samme hastighed som hidtil. Ja, så må vi vente til 2067, før kvinderne får det samme i løn som deres mandlige kolleger. Og så har jeg ikke engang nævnt den skævhed, vi ser på pensionsområdet, som gør kvinderne fattigere end mændene, når de bliver gamle. I HK, hvor jeg har været formand de seneste i 8 år, har vi haft et krav om ligeløn lige siden vi startede i et baggårdslokale i Istedgade i år 1900. Kvindernes indtog på kontorerne blev af mændene kaldt for ”dameinvasion”. Og mændene beskyldte kvinderne for ”smudskonkurrence”, når de blev ansat til en meget lavere løn og til at udføre rutinearbejde. Tænk jer. Der skulle gå et næsten to generationer før, HK fik indført de samme lønsatser på timelønnen for mænd og kvinder. Det skete først i 1965.   

Kampen for ligeløn har været hård og lang og er også en nutidig historie. I 1980’erne sad nogle laboranter fra Danfoss en varm sommerdag i kantinen. De to jævnaldrende laboranter Allan og Bente sad til dagligt med de samme maskiner og foretog samme målinger. Snakken rullede frem og tilbage, men landede på et tidspunkt på løn. De fandt hurtig frem til, at Allan fik mere i løn end Bente. Det kunne Bente selvfølgelig ikke forstå. De efterfølgende dage var det svært at få fornemmelsen af uretfærdighed ud af kroppen, og hun tog affære. Og husk på, at i 80’erne havde det konsekvenser at gå imod strømmen og trodse en stor og mægtig virksomhed som Danfoss. Men hun ville ikke finde sig i det, og HK hjalp hende.     

HK tabte sagen i voldgiftsretten. Sagen fortsatte hele vejen til EU-domstolen, hvor hun og HK vandt sagen i 1988. Siden den dag har det været arbejdsgivernes opgave at bevise, at der er ligeløn for lige arbejde. Vi har ført mange sager siden hen. Men hver lille skridt har vi kæmpet os til. Intet har vi fået foræret. Hele vejen igennem har kampen for ligeløn og ligestilling været en politisk kamp. Og hele vejen har vi har stået på skuldrene af kvinder, som har haft modet til at gå imod strømmen og kæmpe for deres ret. Modet til at kæmpe imod en uretfærdig opdeling og splittelse Modet til at kæmpe for lige løn for lige arbejde. Modet til at turde kræve sin ret. 

-

Da jeg fik invitationen til at deltage her i dag, kunne jeg ikke lade være med at grave lidt i historiebøgerne. Som jeg sagde i indledningen er det med både stolthed og ærefrygt, at jeg står her. For nogle er kampen for demokrati måske det, der foregik engang. Alle har jo lige muligheder, og hvad er der tilbage at kæmpe for i dag? Nogen tænker måske: 1849 – det længe siden. Der er da ingen ligheder mellem Danmark i 1849 og Danmark i 2015? 

Jeg synes egentlig, jeg har fulgt meget godt med siden jeg gik på Grenå Handelsskole i 1979. Jeg blev alligevel noget overrasket over lighederne mellem de uretfærdigheder, Grundtvig oplevede i 1849, og de uretfærdigheder, jeg oplever som fagforeningsformand i dag. Jeg synes, det er tankevækkende, at Grundtvig undlod at stemme, da Grundloven var til afstemning i juni 1849. Han syntes ikke den var retfærdig nok. For så længe Danmark var et stændersamfund med en privilegeret overklasse. Så kunne der ikke etableres et retfærdigt folkestyre uden undertrykkelse. 

Nu bruger vi jo sjældent ord som ”stænder” og ”overklasse” i dag. Men jeg tror mange kan genkende den udfordringen, vi har i dag. Hvor nogle har flere muligheder og mere medindflydelse på deres eget liv end andre.   Min egen graven i historiebøgerne har i hvert fald lært mig én ting: Kampen for fællesskab og sammenhold stopper aldrig. I dag har vi alle de samme muligheder på papiret, men dåbsattesten afgør stadig, om vi kan føre dem ud i livet. Og kampen for at ændre det stopper ikke.  

Derfor er kampen for lige muligheder i mine øjne lige så relevant i 2015, som den var i 1849 og i 1915. Og det er måske i virkeligheden grunden til, at vi fejrer dagen i dag og bliver ved med at mødes her på Julielund år efter år: Politiske fremskridt kommer ikke af sig selv. I 1849 havde vi herremænd. I 1915 havde vi hattedamer. Og i 2015 hedder de bare noget andet. Men tænk engang. Hvis hattedamerne og arbejderkvinderne ikke havde kæmpet for den samme sag, så havde kvinderne nok aldrig fået stemmeret i 1915. 

Fremskridt skabes i fællesskaber. 

Fortsat godt grundlovsmøde til jer alle sammen.   

Politik

Historik

Kim Simonsen - HK fagforening

Kim Simonsen

Forbundsformand

HK

Jeg er optaget af det, der berører HK'ernes arbejdsliv. Mit største fokus er på uddannelse, politik og arbejdsmiljø. Lige nu bruger jeg rigtig megen tid på at sikre nogle bedre erhvervsuddannelser, så flere unge kan få en god uddannelse.

Stop med at følge

  Følg denne blog via RSS-feed

Tidligere blogindlæg

Bloggere

Anmeld indlæg / kommentar

Skriv årsagen til din anmeldelse nedenfor

Annuller

Din anmeldelse er blevet indsendt

Tak for din hjælp.

Vi kigger på den og fjerner indlægget/kommentaren hvis vi finder det nødvendigt.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar til indlægget

Opdatér kommentar

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Brug for HK?

Skriv til os

Brug formularen her, så får du hurtigt svar.

SKRIV TIL OS

Følg os på Facebook

Få tips til dit arbejdsmiljø, viden om arbejdsmarkedet, karriereudvikling samt kontante medlemsfordele

Følg os

Ring til os

Vi er ved telefonerne mandag til torsdag kl. 8-17. Fredag kl. 8-16.

HK's fagforening: 7011 4545

HK's a-kasse: 7010 6789

Ved tekniske problemer på hjemmesiden, ring til 4437 1563. Åbent 6-24.

Mit HK

Mit HK er din personlige side, hvor du kan fx kan se dine medlemsfordele, kurser og overenskomst.

Log på Mit HK

Er du sikker du vil fjerne indlæg/kommentar?

Du kan ikke genaktivere indlæg/kommentar efterledes.

DU ER IKKE LOGGET IND

Du skal være logget ind for at udføre den ønskede handling.

LOG IND

Du kan logge ind i toppen under “Mit HK”.



OPRET PROFIL

Hvis ikke du er medlem, kan du oprette en profil ved at bruge dit facebook login.


Du er nu logget ud.

Log ind som medlem

Har du glemt din adgangskode?

Få tilsendt en ny kode på sms eller email.

 Luk


Der vil blive sendt en mail eller sms med info om login

 Luk


Der er opstået en uventet fejl. Prøv evt. igen senere.

 Luk