Af Kim Simonsen og Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne

Bragt i Politiken 26. marts 2017

Regeringen kan ikke komme uden om det: Vejen til, at vi i Danmark får flere til at bruge digitale tjenester og dermed får øget vækst og nye jobs, er ikke færre regler, men de rigtige regler. Vi vil gerne forklare hvorfor.

I de seneste år har apps som Airbnb og andre digitale platforme gået deres sejrsgang hen over landet og taget danskerne med storm. Lige nu ser vi, at nye platforme er i gang med at slå dørene ind til en helt ny tidsalder på det danske arbejdsmarked. Her hedder platformene f. eks. Upwork og Worksome, og de lever af at gøre det nemmere for både virksomheder og arbejdstagere at udbyde opgaver og kompetencer digitalt og på den baggrund starte samarbejde både i national og i international sammenhæng.

Men både virksomheder og arbejdstagere tøver med at tage disse muligheder til sig.

Problemet er, at vi i Danmark har en gammeldags lovgivning, der ikke passer til et moderne, digitalt arbejdsmarked. Vil den nye digitale virksomhed forsikre de folk, der vælger at udbyde arbejde herfra, så er det nærmest umuligt, for selskabstypen findes ikke i lovgivningen.

Og hvis man ønsker at fastsætte en minimumsløn for de tilknyttede freelancere, så kan man få konkurrencemyndighederne på nakken, fordi der vil være tale om karteldannelse.

Lovgivningen i Danmark hører industrisamfundet til og spænder derfor uforvarende ben for, at virksomheder og arbejdstagere for alvor kommer ind på dette marked. Begge parter oplever, at vilkårene for at kaste sig ud i et digitalt platformseventyr, både som arbejdstager og iværksætter, stadig er for ringe, og de går dermed glip af at få del i det kæmpe indtjeningspotentiale, der ligger lige for, og som kun vil vokse i fremtiden.

Det er ikke godt nok. Regeringen skal træde i karakter og tage hånd om udfordringerne. De nye platforme har potentialet til at blive en kæmpe gevinst for dansk økonomi, danske virksomheder og arbejdstagere.

Derfor har HK og Akademikerne netop nedsat et Ekspertpanel for Platformsøkonomi, hvor vi sammen med erhvervslivet og førende eksperter på området ønsker at udvikle nye løsninger. Vi har på den baggrund tre vækstforslag til regeringen, så vi i fremtiden kan få fuld valuta af de digitale platforme på arbejdsmarkedet.

  1. Arbejde på digitale platforme skal ske under ordnede forhold. Og det skal tælle som almindelig indkomst på linje med andet arbejde, når man løser opgaver her. Hvis vi gør det nemmere at få adgang til dagpenge, løn under sygdom, pension etc., vil flere kunne se fordelene i at udbyde deres arbejdskraft i mindre bidder. Mange almindelige lønmodtagere vil i fremtiden stille deres kompetencer til rådighed på de digitale platforme og på den måde supplere deres indtægt i deres frie tid. Vores arbejdsmarkedssystem skal geares til, at vi i fremtiden kommer til at kombinere forskellige ansættelsesformer i langt større grad.

  2. Vi skal sikre lige konkurrencevilkår på markedet, så flere virksomheder og selvstændige får mulighed for at udvikle platforme. Uden fælles spilleregler risikerer vi monopoltilstande på markedet, hvor enkelte spillere vokser sig store på bekostning af mange små. Alle taber på en sådan situation.

  3. Til sidst skal vi sikre en ordentlig beskyttelse af forbrugerne. Vi skal have klare regler for, hvilke rettigheder der gælder, når man som bruger af platforme handler med private eller professionelle udbydere. Det vil hjælpe til at løfte interessen for de digitale platforme.
    Der er nok at tage fat på for regeringen - først og fremmest skal de pensionere den Commodore 64, hvorpå den hidtidige lovgivning er skrevet. Regeringen har nedsat et Disruptionråd, så nu gælder det om at komme i gang. Skal vi nyde fordelene af de digitale platforme, skal der nemlig mere til end at give dem fripas på markedet.