Bragt på Altinget.dk 24. januar 2019

Siden årtusindskiftet har politikerne gennemført reform på reform i bestræbelserne på at ruste det danske samfund til fremtiden. Rigtig mange af disse reformer har haft til formål at udvide arbejdsudbuddet – groft sagt gøre flere hænder og hoveder tilgængelige for arbejdsmarkedet.

Senere tilbagetrækning, kortere dagpengeperiode, kontanthjælpsloft og reformer af førtidspension og fleksjob har været del af den medicin, skiftende regeringer har udskrevet.

Lønmodtagerne har med andre ord bidraget massivt til væksten og udviklingen i samfundet. Nu er tiden kommet til, at fremskridtene kommer lønmodtagerne til gavn.

Bedre, ikke kun flere job

Her savner jeg at høre, hvordan politikerne vil være med til at skabe – ikke kun flere – men også bedre job. Job, der giver lyst til at blive længe på arbejdsmarkedet og giver den enkelte et positivt livsindhold.

For på trods af varierende dommedagsprofetier er der nemlig ikke reel udsigt til, at antallet af job trues. Megatrends som teknologisk udvikling, globalisering, aldrende befolkninger og klimaforandringer kommer nærmere til at få stor betydning for kvaliteten af nye job og fordelingen af den vækst og velstand, der skabes på fremtidens arbejdsmarked.

Vi har haft debatten i Disruptionrådet, og der synes at være enighed om, at fleksibilitet, livslang læring og omstillingsparathed er afgørende faktorer i bestræbelserne på at fremtidssikre arbejdsmarkedet.

Dårligt arbejdsmiljø skal bekæmpes

Men her og nu bør politikere på tværs af partierne kunne svare på to afgørende spørgsmål: 1) hvordan skaber vi et arbejdsmarked, hvor man ikke bliver syg af at gå på arbejde, og 2) hvordan undgår vi, at arbejdsmarkedet bliver en katalysator for ulighed og skel på tværs af køn, alder og geografi?

Dårligt arbejdsmiljø koster årligt samfundet 80 milliarder og sender tusindvis af danskere hjem i sygesengen og i værste fald længere væk fra arbejdsmarkedet.

Vi skal selvfølgelig nok påtage os vores ansvar i fagbevægelsen, men de rammer, politikerne opstiller, er afgørende for, hvilke job der skabes.

Krav om effektiviseringer og registrering skaber et unødigt pres på offentligt ansatte, der må løbe for hurtigt til, at fagligheden kan følge med. Og anmelder man uacceptable forhold til Arbejdstilsynet, skal man være heldig at få besøg. Det er nemlig kun hver tredje anmeldelse, tilsynet har kapacitet til at følge op på.

En sammenhængende indsats på området skal bygges op omkring forebyggelse af både psykiske og fysiske belastninger ved at arbejde, men samtidig også lægge rammerne for, at fremtidens typer af job bliver til at udholde.

Samfundskontrakt skal fornyes

 Ligesom det er dyrt at spare på forebyggelsesindsatser på arbejdsmiljøområdet, kan det være dyrt – og en trussel mod vores samfundsmodel – at fordele væksten og velstanden i samfundet skævt. Stigende ulighed skaber grobund for mistillid, mindre fleksibilitet og i værste fald demokratisk destabilisering.

Når direktørlønnen stikker af fra lønmodtagerens løn, når offentlige chefer får gyldne håndtryk for at blive siddende i deres stillinger, og når virksomheder og velhavere gør krumspring for at undgå beskatning, er det med til at gøre vores samfund fattigere og mere skrøbeligt.

Det er nødvendigt at forny den kontrakt, vi har bygget vores samfund på. Hvor der er bred accept af fordelingen af væksten og mulighederne, og hvor ingen føler sig koblet af samfundet.

I HK er vi hverken bange for reformer eller for fremtiden på arbejdsmarkedet. Men vi vil insistere på, at reformer er kloge og retfærdige, og at visionerne for fremtidens arbejdsmarked rækker længere end til næste valg.