Af Lone Folmer Berthelsen, Erhvervsuddannelseschef hos Dansk Industri, Claus Rosenkrands Olsen, Uddannelseschef hos Dansk Erhverv, Kim Simonsen, formand for HK Danmark og Kasper Palm, forbundssekretær for Uddannelsessekretariatet ved Dansk Metal. Bragt i Politiken 6. marts 2019.

Birgitte Vedersø fra Danske Gymnasier skriver i et indlæg (Pol. 28.2.), at det almene gymnasium er et rigtig fornuftigt valg for de unge, og hun fremhæver gymnasietidens betydning for de unges udvikling som mennesker og som en tid, alle bør have ret til at opleve.

Ja, faktisk mener Vedersø, at vi på langt sigt ikke har råd til at lade være med at give flest mulig unge en gymnasial uddannelse.

Det, synes vi, er for snæver en betragtning.

Manglen på erhvervsuddannede er ikke noget, der udspringer af kortsigtede prognoser og politikker. Det er en reel problemstilling, vi som samfund står over for nu og på langt sigt.

Vi bliver ganske enkelt et fattigere samfund, hvis vi ikke har nok faglærte. Derfor er de politiske aftaler og målsætninger om flere elever på erhvervsuddannelserne så vigtige. En erhvervsuddannelse er en unik mulighed for både unge og voksne til at gå på opdagelse i en profession og en ny verden af muligheder, som man aldrig vil finde i en skoleuddannelse. I en erhvervsuddannelse får eleverne ude i virksomhederne hurtigt ansvar for arbejdsopgaver og møder faglige udfordringer og kolleger, der hjælper til i et arbejdsfællesskab.

Det vokser de af som mennesker og medarbejdere - og mange af dagens iværksættere udspringer af vores erhvervsuddannelser. Det glæder os.

VEDERSØ KRITISERER regeringen for at ville uddanne befolkningen på et lavere niveau end tidligere generationer. Den kritik er forfejlet, hvis det betyder, at man står som ringere uddannet med en erhvervsuddannelse end med en gymnasieuddannelse.

Det afgørende må være, at så mange som muligt får en erhvervskompetence, som de kan bygge en meningsfuld karriere på. Det kan ske via en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Her kan man stille spørgsmålet, om det nødvendigvis er det bedste, at så mange som muligt får en gymnasial hue, når hver fjerde student ikke er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, 27 måneder efter de har fået huen på.

Det bekymrer os. Som samfund står vi os bedst ved, at så mange som muligt får en uddannelse, der både giver mening og udvikling for dem selv - og samtidig en solid erhvervskompetence, enten gennem en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Vi har samtidig alle et ansvar for, at flere får øjnene op for, at erhvervsuddannelser og eux er mulighedernes uddannelser, der ikke lukker, men tværtimod åbner døre for alle, der kan og vil.

Det har vi svært ved at tro, at Danske Gymnasier er imod.