Af Henning Thiesen, formand for Djøf, Kim Simonsen, formand for HK Danmark og Laurits Rønn, direktør i Dansk Erhverv. Bragt i Jyllands-Posten 25. juli 2019

Klimaforandringer, den fjerde industrielle revolution, en aldrende befolkning og urbanisering. Listen over udfordringer er temmelig lang, og i løbet af valgkampen blev det tydeligt, at særligt danskernes bekymring for klima og miljø er vokset. Emnet er derfor rykket fra periferien til centrum i den politiske debat, så det matcher danskernes fokus på vores sundhedssystem, socialpolitik, integrationspolitik og retspolitik.

Ét område, der både rummer nøglen til at forstå og løse mange af udfordringerne, blev der ikke talt så meget om i valgkampen, selv om det er det fundament, som Danmarks vækst og velstand er bygget på: uddannelse og forskning.

Sandheden er jo, at vi ikke løser klimakrisen eller nogen af de andre store samfundsudfordringer uden massive investeringer i uddannelse og forskning. Samtidig er stærke uddannelser og forskning i verdensklasse vigtige for vores evne til at sikre kvalificeret arbejdskraft samt skabe job og vækst i samfundet. Derfor er det også glædeligt, at uddannelsesbesparelserne, der i de seneste år har drænet uddannelserne på alle niveauer, allerede ved valgkampens start blev aflyst. Men uddannelseskvaliteten er udfordret, og investeringer i forskning har længe været nedprioriteret.

At stoppe besparelserne er derfor langtfra nok, og der er behov for en samlet vision og retning for dansk uddannelse og forskning.

Sådan en vision havde vi tilbage i 00' erne, hvor et bredt politisk flertal satte sig sammen og skabte grundlaget for globaliseringsaftalen.

Her blev der afsat hele 43 mia. kr. til uddannelse og forskning.

Inspireret af dette foreslår vi, at den ny S-regering kalder partierne sammen og prioriterer uddannelses-og forskningsmidler, der både kan sikre et fortsat konkurrencedygtigt samfund og bidrage med løsninger på fremtidens udfordringer.

Denne kroniks afsendere har identificeret en række afgørende opmærksomhedspunkter på uddannelsesog forskningsområdet, som en ny regering må have skarpt fokus på.

For det første må vi have løst problemerne med skævheden i grund-og ungdomsuddannelserne.

Omtrent 20 pct. af de unge har som 35-årige ikke opnået en kompetencegivende uddannelse, samtidig med at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har spået, at der om få år vil mangle op mod 75.000 faglærte i Danmark, og vi i stor stil vil mangle uddannede inden for it, sundhed, undervisning osv. Denne udfordring må og skal løses, hvis vi skal have de fornødne hænder og hoveder til at møde fremtidige udfordringer.

For det andet skal uddannelsessektoren op i et helt andet gear i forhold til at forberede de unge og lidt ældre generationer på det fremtidige digitale arbejdsmarked.

Digitale, automatiserede løsninger inden for et væld af brancher vil blive en realitet - og det er vores klare opfattelse, at dette vil vende afgørende rundt på den måde, vores arbejdsmarked vil indrette sig.

Der er ingen tvivl om, at fremtiden kalder på digitale kompetencer og på de såkaldte stem-kompetencer (science, technology, engineering, mathematics), men vi skal passe på med de blinde vinkler.

For hvad skal vi egentlig med et produkt, vi ikke kan sælge? Hvad skal vi med forskningsviden om klimaforandringer, hvis ikke det bliver kommunikeret eller implementeret optimalt? Og hvad skal vi med velfærdsteknologier, som ingen kan bruge eller omsætte til værdi for borgerne? En god idé bliver kun et godt produkt, hvis der bl. a. er styr på forretningsudviklingen og salgsleddet, og hvis de forskellige værktøjer til økonomistyring, datasikkerhed, kommunikation osv. håndteres effektivt og etisk forsvarligt.

Digitale kompetencer, naturvidenskabelige kompetencer, innovationsevner og helt almindeligt godt købmandskab er alle sammen uvurderlige elementer i det danske samfund - og ikke ét af disse elementer kan udelades, uden at det får konsekvenser for det samlede billede. Også her er det altså helt nødvendigt at sikre en balance i både uddannelse og forskning, så alle brancher og sektorer understøttes af den løbende kompetenceudvikling.

Den ny regering skal med andre ord have blik for det samlede uddannelses-og forskningsfelt - og ikke stirre sig blind på enkelte brancher, der kan råbe højt.

At løse de store samfundsproblemer kræver altså en mangfoldigt uddannet arbejdskraft, men også mangfoldig forskning. Udfordringer på klimaområdet fordrer også viden om organisering, implementering og brugeradfærd. Uddannelserne udvikles ved hjælp af pædagogisk og didaktisk forskning, men trækker også på væsentlige elementer fra f. eks. social-og sundhedsområdet. De løsninger, der sætter sig igennem i vores konkrete hverdag, findes derfor ikke inden for de traditionelle faggrænser, men oftere og oftere på tværs af både fag og videnskabelige områder.

Det er med andre ord tværfaglighed, der skaber innovation.

Villum Fonden har netop lanceret et nyt forskningsprogram, som netop har tværfaglighed i fokus.

Som Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden, siger: »Undersøgelser fra Det Europæiske Forskningsråd viser, at de forskere, der arbejder ved grænsen af deres faglighed, får markant højere gennemslagskraft end dem, der arbejder i centrum af deres kernefaglighed.

Tværfagligt samarbejde giver typisk et større gennembrud pr. krone.« Derfor må det tredje fokuspunkt for regeringen være at understøtte samarbejde på tværs af - eller måske ligefrem nedbryde - de faglige siloer. Vi skal være gode til problemløsning, og vi skal tage svære beslutninger. Vi skal handle kreativt, kritisk og innovativt - for at gøre det samme som i går skaber ikke forandring. Efterhånden som de rutineprægede opgaver afløses af digitale løsninger, vil de opgaver, der bliver tilbage, kræve konstant omstilling.

Hvis vi skal vi følge med udviklingen, må vi også bygge videre på styrkerne i det danske uddannelsessystem.

Vi skal gennem hele uddannelsessystemet introducere læring tættere på praksis gennem et tværfagligt samarbejde om kritisk case-og problemorienteret opgaveløsning. Børn og unge skal lære, hvordan de kan tilegne sig viden, der både tager afsæt og anvendes i en konkret virkelighed.

På den måde fylder vi de unges bagage op med redskaber, så de kan møde fremtidens udfordringer med en oprejst pande.

Sidst, men ikke mindst skal forskningen i højere grad anvendes til innovativ udvikling i virksomhederne.

Forskningspolitikken skal derfor både rumme den frie forskning og grundforskningen og tilgodese, at virksomhederne får åbnet dørene op til ny og relevant viden. Og tingene udelukker heldigvis ikke hinanden, da grundforskningen ofte er det bedste afsæt for den viden, der finder vej til virksomhedernes innovation. Det betyder, at der skal være grobund for et stærkere videnssamspil og flere forskningsaftaler mellem forskningsinstitutioner og virksomheder.

Det betyder også, at forskerne og studerende skal have de bedste rammer for at kommercialisere deres viden og idéer, og vi skal fortsætte startupmiljøerne på uddannelsesinstitutionerne.

Verdens mange udfordringer må og skal løses - og det er helt naturligt, at et land som Danmark bidrager aktivt med løsninger, der udspringer af en stærk uddannelses-og forskningssektor. Men det kræver nye investeringer i uddannelse og forskning, hvis vi skal skabe en fælles, mangfoldig og tværfaglig vision for vores uddannelser og forskning. Og herfra skal samtidig lyde en stilfærdig opfordring til, at sikre balancen i de investeringer, så vi ikke overser nogle af de store potentialer, der ligger i de forskellige områder eller - måske netop - i samspillet mellem dem.