Af Kim Simonsen, formand for HK Danmark og Simon Tøgern, formand for HK Privat

Bragt i Børsen 29. oktober 2019

Lad os slå det helt fast. I HK er vi ikke modstandere af platformsøkonomi, som det ellers fremstod i Børsen i sidste uge. Det, der med et moderne - og desværre uoversætteligt - ord omtales som disruption, er et vilkår på arbejdsmarkedet i dag. Det er ikke noget, vi kan vælge fra eller til efter forgodtbefindende.

Men er det nu virkelig fagbevægelsens dødskamp mod de teknologiske fremskridt, vi er vidne til i debatten om Uber, Wolt og lignende tjenester? Nej, selvfølgelig ikke. Det er blot endnu en af de armlægninger, vi i den overenskomstbærende fagbevægelse tager med arbejdsgivere, der ikke respekterer spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Og når medarbejderne i en hel branche pludselig går fra at være lønmodtagere til at være selvstændige, vil vi insistere på, at de ordnede forhold følger med.

Måden, vi i HK griber udfordringerne an på, er flerstrenget. For det første lægger vi en stor indsats i at ruste vores medlemmer til fremtidens arbejdsmarked. Opkvalifi-cering gennem efter-og videreuddannelse er helt centralt.

For det andet udvikler vi konstant ydelser til vores medlemmer, også dem, der ønsker at beskæftige sig under andre former, end vi måske tidligere har været vant til. Helt konkret har vi oprettet Servicebureau for freelancere, der netop sikrer ordnede forhold for denne gruppe og løfter mange af de administrative opgaver ved at være selvstændig. Og det er netop det, vi ser, ikke er en del af ansættelsesforholdet i mange platformstjenester.

For det tredje vil vi til hver en tid insistere på, at de bagmænd, der i nogle tilfælde tjener store penge på platformene, bidrager til udviklingen af det danske arbejdsmarked og velfærdssamfund. Det må også være højt prioriteret af danske arbejdsgivere, der ellers kan se frem til meget ulige konkurrence på et i stigende grad globaliseret marked.

Vi er fortalere for platformsøkonomi og de fordele, det giver. Men disse fordele må aldrig blive en undskyldning for usle vilkår på fremtidens - eller nutidens - arbejdsmarked.