Af Simon Tøgern, formand for HK Privat og Kim Simonsen, formand for HK Danmark. Bragt i Børsen 30. december 2019

2020 nærmer sig, og Danmark går det nye år i møde med en finanslov, der styrker kampen mod social dumping. Det er tiltrængt.

Problemet viser sit grimme ansigt mange steder på det danske arbejdsmarked. Eksempelvis oprullede 3F og DR for nyligt endnu en sag – denne gang om kinesiske sushikokke med en timeløn på ned til 20 kr. i timen, en arbejdsdag på over 12 timer og kun en eller to fridage om måneden.

I HK ser vi social dumping i IT-branchen, hvor nogle IT-specialister fra Indien arbejder nærmest uafbrudt. Og selv om de er ansat til en bestemt løn, er der ingen garanti for, at lønnen svarer til deres arbejdstid, eller at der betales det rette i skat.

Så de arbejdsgivere, som ikke overholder beløbsordningens regler, udnytter ikke kun den ansatte. De udnytter også vores samfund og slår revner i selve dets fundament. Den samfundskontrakt vi har indgået med hinanden i Danmark: At alle betaler skat, som vores velfærdssamfund til gengæld bygger på.

Mangel på kontrol

Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre i et land som Danmark?

Reglerne er der i og for sig ikke noget galt med. De er ganske klare i spyttet.

Beløbsordningen giver arbejdsgivere mulighed for at hente arbejdskraft ind fra lande uden for EU – hvis de betaler medarbejderen en vis løn.

Og lønnen lever ikke op til kravene, hvis den ikke når ubeskåret frem til medarbejderen. Fx fordi arbejdsgiver kræver, at medarbejderen skal betale mange tusind kroner for at kunne bo på en madras i et baglokale. Eller fordi medarbejderen arbejder det dobbelte eller mere af, hvad lønnen giver lov til.

Men hvem kan holde øje med, at reglerne bliver overholdt? Hvem kan kontrollere den danske bankkonto, som medarbejdere skal have? Hvem kan kontrollere skatteindbetalinger? Som sagerne står i dag, er svaret: Ingen.

Affære i 2020

Det holder ikke. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og skattevæsenet er derfor nødt til at have den nødvendige hjemmel til kontrol.

Uordnede forhold er problemet, ikke udenlandsk arbejdskraft. 287.989 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark ifølge de seneste tal 2019-tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 11.209 flere end på samme tid sidste år. Og det er helt fint.

Problemet er ikke, at mennesker ude fra den store verden kommer hertil og arbejder. Problemet består i, når nogle af de mennesker ikke bliver ansat på danske arbejds- og lønvilkår. Når de ikke betaler skat. Når de bliver udnyttet.

Hvorfor finder de sig i det? En årsag til, at fx de indiske it-medarbejdere finder sig i elendige forhold er, at de arbejder efter skudsmål. Som vi kender det herhjemme med tjenestefolk for 100 år siden. Man kan ende i en alvorlig klemme, fordi man er helt afhængig af en underskrift i sin skudsmålsbog fra sin tidligere arbejdsgiver for at kunne få arbejde hjemme i Indien.

Regeringen har heldigvis slået fast, at man er klar til at tage affære – både med finansloven for 2020 og meldinger fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Så fra HK’s side håber vi, at vejen er banet for at give skattevæsenet og SIRI den hjemmel, der skal til for at holde øje med, at alt foregår efter bogen. Og vi synes det er positivt, at finanslovsaftalen sætter bødestraffen op.

En kamp for tryghed

Som vi før har sagt, vil HK gerne være med til at rydde ud i bureaukratiske benspænd i beløbsordningen. Men kontrollen skal styrkes – og det behøver ikke betyde mere besvær og bureaukrati for de virksomheder, som følger reglerne.

Hvis man derimod snyder, skal man kunne mærke konsekvenserne. Bryder man reglerne gentagne gange, må man miste retten til at rekruttere udenfor Danmark og EU. For de arbejdsgivere, der udnytter en indisk it-specialist, en kinesisk sushikok eller en hviderussisk fodermester undergraver Danmark – og den tillid vi har til hinanden.

Når HK som fagforening kæmper for gode løn- og arbejdsvilkår, gør vi det for vores medlemmer og for alle på det danske arbejdsmarked. Og vi gør det for at værne om det, der gør Danmark til et stærkt samfund og får det til at hænge sammen: tillid, tryghed og ordentlighed.