Af Anja C. Jensen, formand for HK Danmark. Bragt i Berlingske 14. november 2021.

For lidt over en uge siden satte jeg mig for første gang i stolen som formand for HK Danmark.

HK er Danmarks næststørste fagforbund. Vi er samtidig det forbund i Danmark, der organiserer flest kvinder - faktisk er 76 procent af vores 220.000 medlemmer kvinder. Det er en formandsstol, hvor der de sidste 121 år kun har siddet mænd.

Det har vi nu fået ændret - og det ser jeg i al ydmyghed som endnu et skridt på vejen til ligestilling.

Hvis man ser på lønforskellen i Danmark, så er der stadig en lønforskel på 14,5 procent mellem mænd og kvinder - til mændenes favør forstås. Fortsætter vi i samme tempo som hidtil, vil der ifølge SFI gå 100 år, før mænd og kvinder får det samme i lønningsposen.

Men det kan vi slet ikke vente på.

Ligeløn skal ligge øverst på vores fælles politiske prioriteringsliste. Både fordi vi skal have et arbejdsmarked, hvor man får lige løn for lige arbejde eller for arbejde af samme værdi, som der står i ligelønsloven.

Men sandelig også fordi vi går glip af ressourcer og formidabel arbejdskraft ved de facto at afskære kompetencer, når vi ikke har reelt lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Både når det kommer til løn, karrieremuligheder, fordeling af forældreorlov og meget mere.

Disse uligheder betyder, at vi som samfund går glip af vækst og velstand.

Jeg ønsker, at vi får et arbejdsmarked, hvor flere kvinder kan bevæge sig opad i hierarkierne eller videre i nye retninger, præcis som de ønsker. Der skal være lige muligheder for alle. Man skal ikke blive fravalgt, fordi man er kvinde. Eller måske »for« ung en kvinde eller for meget i den fødedygtige alder, ligesom man heller ikke skal diskrimineres, fordi man har rundet de 50 år.

Hvordan skaber man så det arbejdsmarked? Et komplekst problem kræver flere løsninger på én gang.

En generel kulturændring, at vi hver især tør tale om vores løn, flere kvinder i ledende stillinger og et opgør med de strukturer, der forhindrer en god balance mellem arbejde og familieliv.

Det glæder mig derfor også, at der er et ligelønsdirektiv på vej fra EU, hvor lønmodtagerne får mulighed for at kontrollere, om de er udsat for uligeløn. Den ret findes slet ikke i dag.

Lige nu står vi i en unik position. Der mangler god kvalificeret arbejdskraft, hvilket er arbejdstagernes paradis.

Det betyder også, at man som virksomhed kan gøre sig positivt bemærket ved at have nogle gode lønstatistikker som bevidner, om man trods køn får det samme udbetalt.

For vi ved, at med viden kommer ændringerne.