Af Mads Samsing, næstformand for HK Danmark. Bragt på Altinget 2. december 2021.
Når nogen siger “platformsøkonomi” til mig, får jeg hverken julelys i øjnene eller en uimodståelig trang til at lægge armene over kors. For kan platformsøkonomien være vejen til et mere fleksibelt arbejdsliv? Ja, for nogle kan det.
Vi hører ofte, at mange unge finder det attraktivt. I HK har vi en del medlemmer, der arbejder på platforme som reelt selvstændige med den frihed og fleksibilitet, det giver. Det er en klar fordel, at HK’ere på den måde kan få digitalt manøvrerum til at skabe sig den hverdag, de ønsker.
Men i al den snak om fordele ved fleksibilitet i platformsøkonomien må vi aldrig glemme, at de fleste ønsker et fast arbejde på fuld tid. Det gælder også de unge.
Platformsøkonomien giver ikke bare fleksibilitet til vores medlemmer. Den skaber også et digitalt manøvrerum, hvor virksomheder kan skubbe deres ansvar fra sig ved at sætte arbejdskraft i klemme som falske selvstændige, der ikke kan bestemme over egen arbejdstid.
Formodningsregel kan aflive barske realiteter
Det billede, som Konservatives medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, har tegnet her i Altinget af en “digitaliseret opslagstavle for forskellige bijobs i forskellige brancher, som har brug for fleksibel arbejdskraft på uforudsigelige markeder”, lyder måske harmløst.
Men bag billedet gemmer sig en barsk realitet, hvor platformene på lange strækninger er arnested for dårlige arbejdsvilkår og udnyttelse, som både rammer mennesker her og nu og trækker arbejdsmarkedet i en usund retning.
Vi er nødt til at have øje for begge sider af medaljen, hvis Danmark skal lykkes med at udnytte platformsøkonomiens potentiale. Hvis man vil undgå faldgruberne – som i øvrigt også udnyttes af andre typer af virksomheder – kræver det klare regler.
Der er brug for en klar skelnen mellem, hvornår man er lønmodtager og selvstændig. For det går ikke, at virksomheder kan tage det billigste fra begge verdener, hvor man har ledelsesretten, men ikke tager det arbejdsgiveransvar på sig som følger med.
Mange virksomheder kræver, at man skal have CVR-nummer og dermed ikke får trukket A-skat. Det gør det uhyre svært at bevise, at man er lønmodtager. Derved mister man rettigheder som pension, forsikring og løn under sygdom. Derfor hilser HK regeringens forslag om en formodningsregel velkommen.
Hvis du arbejder på lønmodtagervilkår, skal du selvfølgelig ansættes som lønmodtager – uanset hvor meget virksomheder måtte forsøge at klistre betegnelsen “selvstændig” på dig.
Selvstændige skal have ret til at stå sammen
Men betyder det, at vi skal presse alle, der arbejder på platforme, over i lønmodtagerkassen? Nej. For reelt selvstændige HK’ere er problemet ikke, at de burde ansættes som lønmodtagere. Problemet er, at de ofte står i en svag forhandlingsposition over for virksomheder, der er meget større end dem selv.
Derfor arbejder HK for, at vores selvstændige medlemmer, der typisk arbejder som freelancere, skal have ret til at organisere sig og forhandle kollektivt. For i HK mener vi, at vi som fagbevægelse skal turde tænke nyt, løfte vilkårene – også for atypisk beskæftigede – og tilpasse vores skattede danske model til det moderne arbejdsmarked. Og det mener vi sagtens kan lade sig gøre uden at svække den.
