Af Mads Samsing, næstformand i HK Danmark. Bragt på Netavisen Pio 6. december 2021.
Dansk økonomi har været bemærkelsesværdigt god til at sunde sig ovenpå en gevaldig corona-lussing. Beskæftigelsen slår rekorder. Ikke siden 2008 har ledigheden ligget så lavt som nu, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.
Det har givet arbejdsgiverne anledning til igen at kræve beløbsgrænsen for arbejdskraft fra tredjeverdenslande sænket markant.
Men kan vi ikke lige få svaret på, hvorfor man ikke gør noget ved dette regnestykke først?
90.000 ledige
På trods af fremskridt har vi stadig knap 90.000 ledige i Danmark, som banker på døren ind til arbejdsmarkedet, men som ikke får chancen. Særligt svært ser det ud for unge nyuddannede og medarbejdere over 55 år.
49.000 personer med handicap
Nye tal fra Danske Handicaporganisationer viser, at 49.000 personer med handicap står klar til at tage et job indenfor de næste to uger.
Det drejer sig både om personer, der kan tage fuldtid- eller deltidsstillinger i enten ordinære job eller fleksjob.
14.600 jobparate fleksjobbere
De seneste data fra Jobindsats viser, at over 14.600 personer er visiteret til et fleksjob af deres kommune og kun mangler, at en arbejdsplads er klar på at slå dørene op for dem.
22.500 par hænder i bedre arbejdsmiljø
En analyse fra Analytics Squared viser, at knap 40 propcent af længerevarende sygefravær i Danmark skyldes et arbejdsmiljø, som ikke er godt nok. Ifølge analysen går der så meget arbejdstid tabt, når dårligt arbejdsmiljø sender medarbejdere hjem i sygesengen, at det svarer til 22.500 fuldtidspersoner.
14 mio. ledige EU-borgere
Arbejdsgiverne kan i dag frit rekruttere arbejdskraft inden for EU's grænser. 13.600 mennesker fra andre EU-lande har valgt at tage til Danmark og arbejde i løbet af det seneste år.
Med over 14 millioner arbejdsløse europæere - herunder mange unge - er der altså stort potentiale for at finde ekstra hænder på den anden side af grænsen.
Der skal selvfølgelig gøres en indsats for at omsætte disse tal til reelle hænder på arbejdsmarkedet, men hvordan kan arbejdsgiverne forklare behovet for at hente folk fra tredjeverdenslande, når så mange er til rådighed inden for og lige på den anden side af grænsen?
Den negative ubekendte
I dette regnestykke er der dog en ubekendt med negativt fortegn. Den milliardstore besparelse på beskæftigelsesindsatsen kan - hvis ikke den tænkes klogt - blive en dyr kæp i hjulet på ambitionerne om at få alle ledige hænder i sving på arbejdsmarkedet.
Det er blandt andet den håndholdte indsats i Jobcentrene og de redskaber for at få folk delvist eller helt i arbejde, som skal være med til at få ligningen til at gå op.
Men det fratager ikke arbejdsgiverne ansvaret for at skabe rummelige og fleksible arbejdspladser med et sundt arbejdsmiljø.
Og det fratager ikke politikerne ansvaret for at skabe de bedste rammer for livslang læring og en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det bør være i fokus i stedet for den evindelige jagt på billig udenlandsk arbejdskraft.