Af Anja C. Jensen, formand for HK Danmark, Lene Roed, formand for HK Kommunal og Rita Bundgaard, formand for HK Stat. Bragt i Berlingske 29. juni.

Der var den. Så sikkert som koldskål om sommeren. DIs rituelle brok over »jobfesten« i det offentlige. Med tal fra egen analyse, som fremlægges uden de store nuancer og med de forudsigelige stik til de »kolde hænder« .

Men skal der være sommerfest, så lad der være sommerfest. Og vi er helt klar til at tage en svingom på den her. For at grave grøfter mellem den offentlige og private sektor på den måde, som DI gør i Berlingske Business 23. juni, ligner mest af alt en rituel stammedans for egne medlemmer fremfor en ordentlig drøftelse af, hvordan vores samfund fungerer bedst muligt.

Udover de få underspillede forbehold om corona, er det nemlig ikke imponerende, hvad DI disker op med i forhold til forklaringer på, at der er flere ansatte i det offentlige nu end i 2019. Og der er som altid et særligt fokus på den administrative del.

Så lad os bare lige for en god ordens skyld se på nogle af de steder, hvor der er blevet ansat flere:

For eksempel skyldes en stor del af stigningen i antallet af statsansatte, at statens medarbejdere har skullet holde hånden under virksomheder med først udbetaling af og siden efterkontrol af hjælpepakker. Et eksplicit ønske fra DI.

Det har også længe været et ønske fra DI at sikre lige konkurrence mellem virksomhederne - blandt andet gennem en effektiv skattekontrol af en større andel af virksomhederne end tidligere. Og efter flere år med nedskæringer af Skat har politikerne da endelig også besluttet at ansætte tusindvis af nye medarbejdere. Dels for at genoprette driften og dels for at indhente et stort efterslæb på it-området. En indsats, som så sent som i marts ligefrem er blevet beskrevet som en overskudsforretning for staten

Derudover har vi i Danmark et effektivt sundhedsvæsen, hvor udgifterne til administration ligger lavt i internationale sammenligninger. Og vi tror ikke, at du kan finde en læge eller sygeplejerske, der ikke drømmer om at få mere hjælp til det administrative, så de kan tage sig af de opgaver, som de er uddannet til. Eller en politimand. Eller en dommer for den sags skyld.

Der er også for nylig blevet klaget over, at for eksempel byggesagsbehandling tager alt for lang tid i nogle kommuner. Mon ikke lidt ansatte til en voksende sagsbunke også kunne afhjælpe det problem?

Så kære Dansk Industri. Vi forstår til fulde, at det er træls, når virkelighed på den måde clasher med ideologi, men Danmark er faktisk netop kåret af schweiziske Institute for Management Developments som verdens mest konkurrencedygtige land - blandt andet takket være en velfungerende offentlig sektor, god håndtering af corona samt høj 'government efficiency'. Så kan vi ikke droppe det evindelige spin om kolde hænder? Vores hænder har nøjagtig samme temperatur, som alle andres. Vi går på arbejde med både hjertet og hjernen, og vi er hinandens forudsætninger.

For uanset, hvordan man vender det og drejer det, så er HKerne i den offentlige sektor - sammen med en masse andre gode fagligheder - med til at drifte Danmark.

Uden dem går det hele i stå. Også for det private arbejdsmarked.